Nikita Klæstrup

Nikita Klæstrup: ”Selv hvis jeg kunne kurere kræft, vil folk stadig se mig som en dum bimbo”

De kalder sig #GirlSquad og kæmper for kvinders ret til at vise deres kroppe frem i udfordrende poseringer uden at blive skammet ud. Mød Nikita Klæstrup, Louise Kjølsen og Ekaterina Krarup Andersen.

Kvindekroppen

Hvad er jeres syn på kvinder?

Nikita: Kvinder er dejlige mennesker. Men kvinder er også virkelig strenge, især på internettet. Kvinder er altid i konkurrence med hinanden. Eksempelvis når jeg lægger et gruppebillede op på Instagram, er der altid én, der skal udpege den pæneste.

Louise: Ja, selvom jeg er smuk, er Nikita også smuk, og pludselig er jeg mindre smuk. Det er kvindetypisk, vi bliver oplært i at konkurrere om mænds opmærksomhed. Det er en mærkelig måde at gøre det på. De værste kommentarer kommer fra piger, der kalder os ludere, fordi de bange for selv at blive kaldt det. Det vidner om, at mange unge piger lever i angsten for at blive kaldt luder. Unge piger begrænser deres eget liv, fordi de er bange for, hvad andre tænker om dem.

Og hvad med kvindekroppen?

Ekaterina: Kvindekroppen skal frigøres på mange måder. Vi har lært, at vi skal være flove over strækmærker, men det burde hedde æresmærker, fordi vi har født. Vi har lært, at menstruation skal skjules, fordi det er ulækkert og pinligt. Nu, hvor vi ikke behøver at føde naturligt, skal vi lade være med det. Jeg føler, jeg skal reclaime min ret til menstruation og til at føde naturligt. Kvinder bør frigøre sig selv.

Nikita: Der skal være en større accept af alle former for kroppe. Det værste er, når kvinder kommenterer negativt på andres kroppe...

Louise: Nej, det er værre, når kvinder kommenterer negativt på deres egne kroppe. Jeg oplever det, når jeg twerker. Her handler det om at twerke med flæsket. Tyngdekraften er ikke selektiv, så det hele ryster. Når kvinder oplever, det ikke kun er deres røv, der hopper, men også deres mave og lår, går de i chok. Det er et tabu at være en levende krop i bevægelse, og jeg oplever, kvinder bliver bange for, hvordan deres krop er, når den bare er levende. Det er naturligt, og det øjeblik, man holder op med at tænke over, hvad der er en rigtig krop, så er man bare.

Men er det ikke nemt for jer at sige, når I alle er pæne kvinder med pæne kroppe?

Ekaterina: Jeg har været på slankekur, siden jeg var 11, fordi jeg altid følte mig for fed. Jeg følte, jeg var så fed, at jeg ville være ulykkelig altid. Nogle gange får jeg stadig følelsen af, at jeg er for fed.

Louise: Når folk siger: "I er enormt normative og idealet", er det, som om vi er for smukke til at være feminister, men ikke smukke nok til at blive modeller. Vi er alle sammen hvide, har langt hår, smalle næser og symmetriske ansigter. Det er vigtigt, at man kender sine privilegier, og vi bruger dem også til at udvide samfundets normer. Vi får opmærksomhed, fordi folk ikke synes, vi er grimme, og vi bruger de regler til at bryde dem. Men som kvinde laver man aldrig en win-win – der er altid noget, man gør galt.

De tre kvinder i #Girlsquad, Nikita Klæstrup, Louise Kjølsen og Ekaterina Krarup Andersen. 

Nøgenhed

En del af jeres feministiske projekt handler om at tage letpåklædte billeder. Er det nødvendigt for jeres budskab?

Ekaterina: Mænd er blevet opdraget til at se en letpåklædt kvindekrop som pornografisk og for hans nydelse. Det er utrolig problematisk. Det er sort-hvidt. Jeg har en flot krop, elsker at iscenesætte den og tage æstetiske billeder. Det handler for mig om, at æstetikken af kvindekroppen skal frigøres.

Louise: Altså de reaktioner, vi får på vores billeder, begrunder hvorfor det er nødvendigt. Hvis en kvinde ikke kan være i undertøj og samtidig tages seriøst, har vi et problem i vores samfund. Hvis vi alle sagde, sådan er det bare, ville vi ikke være en verden i udvikling. Man er nødt til at gøre ting, der bryder med reglerne, og først dér opdager vi, at der er regler. De fleste lever på autopilot, men når vi så gør noget, der bryder med reglerne, opdager de, der er en regel. Derfor vil vi gerne inspirere folk til, de kan gøre noget andet med deres liv.

Nikita: Folk tror, vi udstiller os selv som sexobjekter. Vi iscenesætter os selv, og vi tager endda selv billederne. Det er enormt skræmmende, at vi ikke kan se på en kvindekrop uden at se den som et objekt. Det er altså ikke kun til mænds nydelse.

Louise: Ja, det er en vigtig pointe. En nøgen krop er ikke nødvendigvis en seksuel krop. Og en seksuel krop er ikke nødvendigvis en nøgen krop. Jeg lever i min krop under mit tøj hver dag. Kun 10 % af tiden bliver min krop brugt i seksuel forstand. Det er problematisk, at kvinder ikke kan være topløse, eller mødre ikke kan amme deres børn offentligt. Brystet skal ikke gøres til en seksuel ting, for dets egentlige formål er at give næring til unger.

Hvordan adskiller jeres billeder sig så fra porno?

Ekaterina: Altså definitionen på pornografi er, når man ser en seksuel akt. Vores kroppe er seksuelle, men vi har ikke gjort dem til det. Mennesker er seksuelle væsener, sådan er det bare. Jeg seksualiserer den ikke yderligere ved at vise mig i bh. Jeg er født sådan, og jeg vil have, folk kan kigge på min krop, men det betyder ikke, jeg ikke kan betragtes som en akademiker, en god kone eller mor.

Nikita: Ja, hvis mænd onanerer til mine billeder, er det ikke min skyld.

Ekaterina: Samfundet reducerer mænd til ustyrlige creatures, der ikke kan styre sig og bliver nødt til at voldtage kvinder. Det er det, der gør, at vi som kvinder bliver nødt til at styre os og passe på os selv, men...

Louise: Ja, vi skal begrænse os. Den kvindelige seksualitet er "farlig". Hvis ikke du dækker dig til, hvis din kjole ikke er lang nok, er det din egen skyld, mænd ikke kan styre sig. Mange piger tror, det er deres egen skyld, hvis de bliver voldtaget. Men mænd har altså udviklet frontallapper og kan godt styre deres lyster.

Ekaterina Krarup Andersen

IQ

En del af jeres projekt handler også om, I godt kan tage letpåklædte billeder og samtidig være akademikere, som I jo alle tre er. Hvordan hænger det sammen?

Nikita: Det hænger godt sammen med vores projekt. Bare fordi jeg gerne vil gøre noget ud af mit udseende, betyder det ikke, jeg ikke har andet. Vi får bare at vide, uddannelsessystemet ikke fungerer, hvis folk som os kan læse på universitetet...

Louise: Ja, det er nemmere at rive det danske uddannelsessystem ned end at acceptere, at vi også går op i os selv. Vi er gode til at modbevise det, for når vi endelig taler med folk, synes jeg, det er relativt intelligente ting, vi siger. Vi vil kunne vælge at bære lyserød, have neglelak på og være akademiker på samme tid. Der er en idé om, de feminine ting bliver devalueret i samfundet, men vi vil give dem noget værdi. Når man agerer som en mand, siger man også, at de mandlige ting har mere værdi end de kvindelige.

Men kan I forstå, hvis nogen mennesker betragter jer som uintelligente?

Ekaterina: Hvad skal jeg sige, for at folk ikke tænker det? At jeg tilbringer fire timer om dagen med at læse om den victorianske æra? Det er ligegyldigt, hvad jeg siger. Selvom jeg har studeret fire år i Rusland, stadig er i gang med teologistudiet, hvor jeg læser jiddisch og judaistik og taler syv sprog, er jeg jo bare en luder.

Nikita: Jeg får skylden for, at folk kun opsøger sladderhistorier om mig i stedet for at læse artikler i seriøse medier som Politiken eller Berlingske, hvor jeg også er blevet interviewet og udtaler mig om politik og feminisme. Som jeg altid har sagt, selv hvis jeg kunne kurere kræft, vil folk stadig se mig som en dum bimbo. De har besluttet sig for, hvordan de vil se os.

Louise: Det er ret interessant, for på et tidspunkt skrev jeg et indlæg om reclaiming og en kritik af magtstrukturer. Ordet twerk blev slet ikke nævnt, men alle kommentarerne til indlægget handlede kun om, hvordan folk ville have sex med mig, og om jeg var for fed eller ej.

Ekaterina: Louise, hvis ikke du var lækker, ville de ikke høre på dig, og hvis du var, ville de kneppe dig...

Louise Kjølsen

Påklædning

Hvad ønsker I at signalere gennem jeres påklædning?

Louise: Vi kan ikke lide tøj, ha ha.

Nikita: Det får mig til at føle mig godt tilpas, mere selvsikker og åben, når jeg har noget på, jeg kan lide. Det er ligesom, at folk har det bedre, hvis de har det godt med deres hjem, og det er et rart sted at være. Sådan har vi det også med vores kroppe.

Ekaterina: Det er en del af æstetikken. Som feminist bliver vi bebrejdet for at fokusere på påklædning, og hvordan vi med påklædning signalerer vores tanker. Det er ikke forkert at fokusere på det æstetiske, det er en kunstform og udtryksform. En måde at være kreativ på, og derfor spiller æstetikken en kæmpe rolle i mit liv. Jeg tænker meget på farver, værdsætter gode farvesammensætninger, kan godt lide form og gyldne snit.

Louise: Remedierne hjælper mig med at iscenesætte mig selv. Lege med identiteten. Den ene dag kan jeg have lyserøde rottehaler og sorte læber, den næste har jeg lilla hår og rød læbestift. Det er sjovt at lege med det fake og unaturlige. Det er en del af ombre-trenden (at farve hårspidserne i en unaturlig farve, red.). Vi er begyndt at omfavne det unaturlige, og det, synes jeg, er sjovt. Det har fjernet ideen om, at man skal skjule, at man har gjort noget ud af sig selv. Vi er blevet et samfund, der godt kan omfavne, at man skiller sig ud.

Hvilke reaktioner får I på jeres påklædning?

Louise: Vi har fået alle slags reaktioner – fra kommentarer som "jeg spiller så meget pik til dig, at mit tastatur går i stykker" til "du har cellulitis i røven" og "tab dig, så jeg kan se på dine billeder". Vi får negative reaktioner fra både mænd og kvinder, men vi får selvfølgelig også positive reaktioner.

Nikita: Det er stadig udskældt at gøre noget ud af sig selv. Jeg får fillers og holder det ikke hemmeligt, men folk er alligevel imod det. Folk kommenterer på det, selvom jeg hele tiden har været åben omkring det.

Ekaterina: Og jeg har fået lavet bryster, og det er ingen hemmelighed. Folk bliver stadig overrasket og skriver: ej, du har fake bryster.

Louise: I modsætning til The Kardashians (amerikanske realitystjerner, red.), som har skabt idealer, mange piger higer efter, og hvor de skjuler, at de har gjort noget ved deres røve, er det vigtigt, at vi peger på, hvor vi har gjort noget. Når Nikita fortæller, at hun får fillers, skaber hun ikke et urealistisk ideal om, hvordan hun ser ud. Men som kvindekrop kan vi aldrig lykkes. Jeg får kommentarer om, at jeg har for små bryster, Nikita har store bryster af natur, men får at vide, at de hænger, og Ekaterina får at vide, at hendes er fake, selvom det ikke er hemmeligt. Der vil altid være nogen, der føler, de skal fortælle en, hvordan man burde se ud. You can never win, hvis man vælger at gå op i, hvad andre siger.

Ord

I bruger ord som luder, bitch og whore om hinanden. Hvad ønsker I at ændre gennem jeres ordvalg?

Nikita: Det er reclaiming. Du kan ikke gøre mig til en joke, hvis jeg er en del af joken. Sådan har jeg det generelt med mit public image. Jeg joker med min dårlige smag i mænd, mine daddy-issues, og at jeg går meget i byen.

Louise: Ja, du kan ikke gøre mig til en hoe, hvis jeg selv har valgt at være en hoe. Det er ligesom med ordet gay. Homoseksuelle mænd i slut-80'erne i Bronx, USA, var hele deres liv blevet kaldt gay, fag, queer. De startede pride parade, de brugte de ord, som var blevet brugt til at skamme dem ud, og satte dem på sig selv. Det samme gør vi med luder, whore og bitch. Mennesker har en magt over én, fordi man ikke vil sættes i en nederen position, men vi tager magten tilbage, så de ikke har magten over os.

Kunne I ikke få jeres budskaber frem på andre måder?

Nikita: Vi er meget på Instagram og sociale medier, hvor vi rammer den målgruppe, vi vil ramme. Vi rammer dem, der er i gang med at blive voksne og vokse op med deres seksualitet. Vi kunne holde os til Politikens debat-redaktion, men så rammer vi ikke dem, vi vil.

Louise: Vi rammer bredere og rammer nogle mennesker, der aldrig ville debattere feminisme og tænke sig selv som feminist.

Ekaterina: Vi findes på natklubber og kender de problemer, som rammer de unge lige nu. Andenbølge-feministerne gør et godt job med de voksnes problemer, men det løser ikke de yngres problemer. Victimshaming er en af de vigtigste ting lige nu. Vi gør det her, fordi vi kan lide det, men vi kan ikke lide at blive svinet til.

De 4 feministiske bølger

Første bølge

Første bølge var båret af industrialiseringen, hvor liberale og arbejderklassens kvinder kæmpede for rettigheder. Dansk Kvindesamfund stod i spidsen, og det kulminerede med en grundlovsændring i 1915 og en stribe ligestillingslove i 1920'erne. Med valgret, adgang til uddannelse og arbejde, samme ægteskabelige rettigheder og forpligtelser blev kvinder juridisk ligestillet med mænd.

Anden bølge

Anden bølge startede 1960'erne og 70'erne, hvor kvinderne begyndte at udnytte deres rettigheder. De kom på arbejdsmarkedet, og magtbalancen i hjemmet såvel som på arbejdsmarkedet ændrede sig. I samme periode toppede rødstrømpebevægelsen, som senere blev afløst af moderne ligestillingspolitik.

Tredje bølge

Tredje bølge var i høj grad synonym med 1990'ernes poststrukturalistiske queer-teori, hvor idéen om kønnet som social konstruktion fik afgørende betydning. Her bevægede feminismen sig længere over i det mikropolitiske med identitet, seksualitet og kønnede udtryksformer.

Fjerde bølge

Fjerde bølge tager afsæt i tredjebølge-feminismen, men adskiller sig ved brugen af de sociale medier og online aktivisme. Her er det særligt den yngre generation, der bl.a. gennem Instagram-profiler bruger identitetspolitiske hashtags til at koordinere kampagner som eksempelvis Everyday Sexism Project – et verdensomspændende onlineprojekt, der dokumenterer eksempler på hverdagssexisme og diskrimination mod kvinder.

Kilder: Kvinfo og Zetland.

Hvem er #GirlSquad?

#GirlSquad består af retorikstuderende Nikita Klæstrup, 22 år (t.v.), fotograf og teologistuderende Ekaterina Krarup Andersen, 30 år (t.h.), og psykolog Louise Kjølsen, 28 år.

Nikita Klæstrup blev kendt i 2015 for at bære en nedringet kjole til en KU-fest, Ekaterina Krarup Andersen er kendt for sine letpåklædte billeder på Instagram, og Louise Kjølsen er kendt for at ryste numse som Twerk Queen.

De kalder sig en del af den nye fjerdebølge-feminisme og har fået masser af modstand fra bl.a. journalist og andenbølgefeminist Mette Fugl, der har sagt til Politiken, at man ikke skal kalde "bunkeknald og røvryst" for feminisme.

LÆS OGSÅ: Jan bekæmper hævnporno: ”De unges forældre er for passive”

LÆS OGSÅ: "Min hund Molly kan nogle ret gode tricks. F.eks. knurrer og gør hun, når jeg siger 'Ekstra Bladet' til hende"

LÆS OGSÅ: ”Jeg skyede berøring og var kun indstillet på sex, hvis jeg var utrolig fuld”