Ole Stephensen: "Jeg bliver vred, når der laves regler, vi skal leve efter, der taler imod al fornuft"

Hvornår vidste du, at du var god til det, du lavede?

– Det tror jeg aldrig, jeg har været helt sikker på. Man siger, at man aldrig er bedre end det sidste, man har lavet – det er i hvert fald det, man ofte bliver husket for. Men da jeg var teenager, fik jeg en spritduplikator af mine forældre, hvilket betød, at jeg kunne udgive mit eget blad. Der gik det op for mig, at det måtte være journalistvejen, jeg skulle ud på.

Hvilket karaktertræk bryder du dig mindst om ved dig selv?

– Måske i virkeligheden, at det for mig er lysten, der driver værket. Det betyder, at der er en række nødvendige ting, altså ting, der SKAL gøres, som jeg udskyder den ene gang efter den anden, fordi det ikke interesserer mig eller i bedste fald keder mig. Og så er jeg en smule for utålmodig. Jeg vil gerne have hurtige beslutninger, så vi kan komme ud over stepperne. Det er ikke altid fornuftigt – specielt ikke i den politiske verden, jeg nu er blevet en del af.

Hvad kan få dig til at græde?

– Det kan rigtig mange ting. Selvfølgelig når jeg er blevet ramt af en personlig sorg, eller når jeg opgivende må se folk ryge ud i den rene elendighed. Jeg græd en del under sultkatastrofen i Somalia tilbage til midten af 90'erne. Men det hjalp jo ikke nogen, at jeg græd. Det ville hjælpe mere, hvis jeg kunne foretage mig et eller andet, der rent praktisk kunne være med til at afhjælpe eller i det mindste forkorte tragedien.

Hvilken bog bør enhver læse?

– Hvis jeg kun skal vælge et par stykker, må det være Tom Kristensens "Hærværk", Knut Hamsuns "Sult" og Svend-Aage Madsens "Tugt og utugt i mellemtiden". Og så selvfølgelig min nyeste "Rub og Stub over Stok og Sten".

Hvad er det vigtigste, livet har lært dig?

– At du skal tro på dig selv. Lad være med at spekulere så meget over, hvad andre gerne vil have, at du gør, men gør det, du synes er rigtigt med hensyntagen til, hvordan andre vil modtage din handling. Der er to sætninger, jeg holder meget af, og som jeg forsøger at efterleve: "Vær mod andre, som du gerne vil have, de er mod dig", og "Vær som den, du gerne vil møde".

Hvis du havde én dag tilbage at leve i, hvad ville du så gøre?

– Jeg ville i hvert fald ikke sove længe. Jeg ville tilbringe dagen med dem, jeg holder allermest af, min familie. Sammen med dem ville jeg nyde en fantastisk frokost og måske tage en omgang Trivial Pursuit. Og beslutte mig til, at hvis jeg fik alle ostene i spillet, ville det betyde, at det alligevel ikke var den sidste dag. Det er egentlig ganske betryggende IKKE at vide sådan noget. På den måde kan man jo leve alle dage, som om det var den sidste.

Hvis du var et tv-program, hvilket et ville du så være?

– Der må jeg tage min egen erfaring med – så jeg ville være en mellemting mellem "Eleva2ren"og "Go'Morgen Danmark". Det er begge to tv-programmer, der ikke har berøringsangst over for nogen genrer. Det er blandingsprogrammer, der hele tiden er i stand til at overraske. Og jeg tror, at det er sådan, jeg også gerne vil være.

Hvad kan få dit pis i kog?

– Jeg bliver vred, når der laves regler, vi skal leve efter, der taler imod al fornuft.

Hvis du kunne tilbringe en dag med en – død som levende – hvem skulle det så være?

– Jeg kunne forestille mig, at jeg gerne ville fortælle Jomfru Maria, hvordan eftertiden ser på hende, og høre, hvordan hun ser på den fortælling. Hvorfor så ikke Jesus? Fordi jeg synes, at hans mor på mange måder er mere interessant, fordi vi ikke hører så meget om hende, som vi hører om ham.