Henrik Qvortrup

Qvortrup: Jeg røg ud i en eksistentiel krise

TV2's politiske kommentator Henrik Qvortrup, 49,er kendt som en hård negl, der ikke bange for at sige sin mening. Men privat har livet lært ham, at han ikke er usårlig, fortæller han i et interview med Euroman.

- For fem-seks år siden røg jeg ud i en eksistentiel krise, der smagte lidt af en depression. Det hele sejlede. Jeg boede ikke sammen med mine børn og kone, men vi var heller ikke skilt. Mit eneste helle var mit job på Se og Hør, hvor jeg kunne komme ud og spille enfant terrible. Den proces gav mig en sund ydmyghed i forhold til mit eget liv og mine egne fortræffeligheder. Der er potentielt et dybt hul for os alle sammen, siger Henrik Qvortrup.

LÆS OGSÅ på Euroman.dk: Tommy Kenter: Det er illusorisk, at en mand og en kvinde kan leve sammen

Men det betyder ikke, at Henrik Qvortrup nærmer sig noget, man kan kalde en blød mand. Særligt når det gælder bilkørsel, kender han ikke til begrebet ligestilling.

- Enhver mand bør kunne sætte sin hustru på plads, når hun insisterer på at være den, der fører bilen. For mig er indbegrebet af kastreret hanrej en, der sidder på passagersædet af en Citroën Berlingo-agtig bil. Det er selvfølgelig manden, der kører, medmindre han specifikt beder konen om at gøre det, siger Henrik Qvortrup.

I interviewet fortæller Henrik Qvortrup også om at få dårlige nerver af at deltage i forældremøder og om fascinationen ved at være midt ude i ingenting i Grønland.

Læs hele  interviewet på Euroman.dk.