Så mange digitale spor, efterlader du på nettet

Så mange digitale spor, efterlader du på nettet

Når du surfer rundt på internettet, kan du være sikker på én ting: Du sætter digitale fodspor. Fodspor i form af data og information om dig, dine interesser og dit liv. Men hvem er det, der får noget ud af dine personlige oplysninger? Og kan du overhovedet have et privatliv på nettet?

Kom du til samtale på jobbet, du søgte? Nej? Har du overvejet, om det kan have noget at gøre med dine fotos på Facebook, udmeldinger på Twitter eller julefrokost videoen på Instagram? Det finder du højst sandsynligt aldrig ud af, men det er ikke nogen nyhed, at når der skal rekrutteres nye medarbejdere, så bliver dit digitale jeg også tjekket ud.

– Er du en brokkerøv? Er du en sladretante? Der er masser af små tegn på sociale medier, som en arbejdsgiver kan bruge til at vurdere, om du skal til samtale eller ej, forklarer Pernille Tranberg, der er journalist og forfatter til bl.a. bogen ”Fake It”, som handler om dataindsamling, og hvordan man bedst beskytter sin digitale identitet.

Overvågning blev i løbet af 2013 et af de helt store samtaleemner, da den tidligere amerikanske efterretningsagent Edward Snowden kickstartede en debat om spionage af borgere i og uden for USA . Han afslørede, hvordan USA gennem efterretningstjenesten National Security Agency (NSA) overvågede og indsamlede oplysninger om borgerne fra deres telefonopringninger, internetforbrug og færden på de sociale medier.

Amerikanerne var i chok over dataindsamlingen, som de var blevet udsat for. Selvom der er tusindvis af kilometers afstand til Washington D.C., hvor NSA ’s hovedkvarter holder til, så har afsløringerne også skabt debat herhjemme. Og det er ikke uden grund, mener Pernille Tranberg. Ifølge hende bliver vi danskere også overvåget, når vi klikker rundt på internettet og scroller ned over smartphonens lysende skærm. Det sker bl.a. ved hjælp af cookies.

Hvis man klikker ind på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, kan man læse, at en cookie er en lille tekstfil, der giver hjemmesiden mulighed for at lagre oplysninger eller tilgå allerede lagrede oplysninger på brugerens computer, smartphone, iPad eller lignende med det formål at indhente data om brugeren. Det betyder bl.a., at når du f.eks. besøger Matas.dk og putter makeup i din digitale indkøbskurv, så husker hjemmesiden, hvilke produkter du har udset dig. Cookies bruges til at huske, hvad dine interesser er. Det er også derfor, at en tjeneste som Netflix, hvor du kan se film og tv-serier, kan huske, at du har set ”Pretty Woman” og derfor anbefaler, at du nu skal se endnu flere film med Julia Roberts i hovedrollen.

LÆS OGSÅ: "Medierne har udviklet sig til sladretanter"

– Det, som mange virksomheder gør i dag på internettet, er, at de indsamler en masse data om deres kunder, og så lagrer de det. De ved ikke præcis, hvad de kan bruge det til. Men de ved, at data er fremtidens guld, forklarer Pernille Tranberg.

Jon Lund, der er teknologi-blogger og bl.a. tidligere direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier, er heller ikke i tvivl om, at dataindsamling er en voksende tendens. Ifølge ham, er dataindsamlingen milliarddoblet i forhold til, hvad den var for bare 20 år siden. Dataindsamling er nemlig ikke noget nyt fænomen. Det fandt også sted før internettets indtog, men i dag foregår det i så stort et omfang, at det bliver defineret med it-udtrykket ”Big data”. Et eksempel på den stigende dataindsamling, forklarer Jon Lund, er f.eks. fitness-armbåndet, der hænger på hans håndled.

– Armbåndet måler bl.a., hvornår jeg går i seng om aftenen, og hvor mange timer, jeg sover. I går sagde mit armbånd til mig, ”Jon, den sidste uge er du kommet for sent i seng. Hvad siger du til at gå i seng i aften klokken 23.55?” Armbåndet kan se, at jeg har stillet vækkeuret til klokken syv, så det ved, at jeg vil få mine syv timers søvn. Det begynder at vide om mig, hvornår jeg går i seng, og hvad andre danskere, der har det her armbånd, sover i gennemsnittet.

Pernille Tranberg har også et fitness-armbånd, der måler, hvor mange skridt hun får tilbagelagt hver dag, og hvor meget søvn, hun får. Det er det amerikanske firma Fitbit, der står bag armbåndet, og på deres hjemmeside kan man bl.a. læse dette:

”Det kan ske, at Fitbit gør nogle personlige oplysninger tilgængelige for strategiske partnere, der arbejder med Fitbit, for at udarbejde services til dig (…)”

Hvem disse strategiske partnere er, kan være svært at finde frem til på firmaets hjemmeside. Pernille Tranberg er overbevist om, at det bl.a. er forsikringsselskaber. For at beskytte sin virkelige identitet har hun derfor brugt et pseudonym, da hun oprettede en bruger.

LÆS OGSÅ: 5 kiksede ting, du stensikkert har gjort på Facebook

Mig? Jeg er da ikke interessant!

Mange af os danskere tror ikke, vi er interessante, når det kommer til vores personlige oplysninger på internettet. Derfor er vi heller ikke klar over, hvor meget vi reelt bliver overvåget, mener Pernille Tranberg. Som helt almindelig dansker er det klart, at du højst sandsynligt ikke behøver at ligge søvnløs om natten, fordi det danske politi med en retskendelse i hånden kan bede om alt lokations- data, som din smartphone indeholder, forklarer hun.

– Men man skal huske, at man er interessant i mikrosammenhænge i dag. Det kan f.eks. være interessant for forsikringsselskaber, der forsikrer dig. Du er storryger, men det har du ikke fortalt dem, forklarer hun og uddyber, hvordan dine opdateringer og billeder på f.eks. et socialt medie som Facebook kan afsløre din rygning.

– Du udsætter dig selv for at blive syg før andre, fordi du er storryger, derfor skal du have en højere præmie. I alle mulige mikrosammenhænge, hvor man har forskellige økonomiske interesser, forsikringsselskaber og banker f.eks., der er de selvfølgelig interesserede i at vide noget om din adfærd. I Danmark ved forsikringsselskaberne godt, at det er et farligt område at bevæge sig ind på, da folk hurtigt kan føle sig krænket og overvåget, forklarer Jon Lund.

Men det betyder ikke, at forsikringsselskaberne ikke gør brug af dataindsamling. Hvis man f.eks. er bilejer og opretter en forsikring igennem Alka Forsikring, kan man få 25 procents rabat på sin bilforsikring, hvis man samtidig installerer en ”Alka-boks” i sin bil. Boksen er udstyret med GPS , der måler bilens hastighed og lokation. Hvis man havner i et uheld med bilen, og boksen viser, at man kørte for stærkt, så stiger ens selvrisiko. Dog ikke de første 5 km/t, men derefter koster det 1.000 kroner pr. km/t, du har overskredet fartgrænsen.

– Det er der, hvor vi er i dag med helt lovlig og legitim overvågning i forsikringssammenhænge. Ud over at give en billigere pris til den enkelte, så bliver Alka Forsikring jo også generelt klogere på folks opførsel. Hvor mange kører klokken fire om natten? Og er der et mønster i, hvornår folk kører galt? Er det, når folk har kørt i fire timer i træk, at man begynder at skride ud på motorvejen. Sådan nogle ting begynder man at kunne se pga. de her bokse, der ligger og logger data.

LÆS OGSÅ: 5 ting, du ikke vidste, at Facebook har gang i lige nu

På internettet er du en offentlig person

Du skal ikke betragte internettet som et sted, hvor du kan være privat. Ifølge Pernille Tranberg er det svært, meget svært, at være privat på nettet, og det, der ikke tåler dagens lys, eller du blot ønsker at have for dig selv, skal du holde langt væk fra internettet.

Men hvad så, når skaden er sket? Du deltog i en debat om kønskvoter i danske virksomheder på en hjemmeside for et år siden, og nu giver dit indlæg giver dig hovedpine. Du har ændret din mening, som ikke længere stemmer overens med det, der kom til udtryk for et år siden. Men det er stadig den holdning, der står sort på hvidt på internettet med dit navn som afsender. Selv om du har ændret mening i virkeligheden, så holder dit digitale jeg stadigvæk krampagtig fast i dine gamle holdninger.

Hvis du står i sådan en situation, skal du henvende dig til originalkilden og bede dem fjerne indholdet eller anonymisere dig, forklarer Pernille Tranberg. I nogle tilfælde tillader debatforummer, at du selv kan slette dine indlæg. Men hvis dette ikke er tilfældet, må du kontakte originalkilden. Har hjemmesiden givet dig en begrundet forventning om, at du har mulighed for at slette dine debatindlæg, så skal dette normalt efterleves, fastslår Datatilsynet. Men du skal være opmærksom på, at du aldrig kan være 100 procent sikker på at få slettet dine offentliggjorte oplysninger om dig selv på internettet. Derfor er Datatilsynets råd, at du tænker dig om, inden du skriver eller uploader billeder.

I nogle tilfælde mister man retten til sine fotos, når de kommer online. Det betyder, at kommercielle virksomheder kan lave reklamefotos med dine feriebilleder. Pernille Tranberg oplever, at især unge mennesker føler sig smigret ved tanken om, at der er nogle, der vil lave reklamer med deres foto.

– Men det er kun, fordi de ikke tænker længere end det. Hvor fedt er det at gøre reklame for et slankemiddel, der gør, at du taber dig 14 kilo på 14 dage. Det er et banalt eksempel, men jeg tror ikke, de synes, det er sjovt, når det kommer til stykket.

Hun ved, at unge menneskers oplysninger på de sociale medier kan skabe problemer i den virkelige verden. Da hendes egen nevø skulle til USA som udvekslingsstudent blev hans profiler på forskellige sociale medier tjekket igennem af en amerikansk repræsentant fra udvekslingsorganisationen. På Twitter havde han oplyst, at han var ateist. I sine papirer i virkeligheden havde han noteret ”kristen – men ikke aktiv”.

– Da repræsentanten fandt ud af det, bad hun ham straks fjerne det fra Twitter. For ham er der ikke nogen forskel, men for en amerikansk familie, der går i kirke hver søndag, er det rigtigt afgørende. Man skal huske kulturforskellene.

Digitale fodspor er krænkende for privatlivet

Så snart du bevæger dig ud på internettet, vil din færden på den ene eller anden måde blive registreret, siger Jon Lund.

Hvis du troede andet, så tog du fejl. Derfor er de mange digitale fodspor, du sætter, når du f.eks. sender en e-mail eller oploader et billede til Instagram, krænkende for privatlivet. Men det er ikke noget, vi skal være bange for, mener han.

– Hver gang, der sker noget nyt i verden, kommer der lidt kaos. Men så bliver vi klogere, og så laver vi regler. Ligesom vi har fartbegrænsning på motorvejen i dag, tror jeg også snart, der må komme klare regler for, hvem der kan få fingre i f.eks. alle de oplysninger om mine nattevaner som mit armbånd har på mig. Det er i hvert fald sådan, samfundet plejer at fungere.

For Pernille Tranberg handler det ikke om, at vi skal logge af internettet og aflevere smartphonen på vores lokale genbrugsstation.

– Det er vigtigt at sige, at det ikke handler om at lade være. Det handler om at være smart. Og det handler om, at man skal lære at være et offentligt menneske og administrere sin egen offentlighed, forklarer hun og fastslår: – Når du først har offentliggjort noget, så er det derude for ever.

LÆS OGSÅ: Kvinders løgne afsløret på Facebook

Eksperterne

Pernille Tranberg er forfatter og journalist. Hun er bl.a. medforfatter til bogen ”Fake It”, som handler om dataindsamling på internettet, og hvordan man bedst beskytter sin digitale identitet. Derudover er hun også stifter af Digital Identitet, der rådgiver og hjælper privatpersoner, organisationer og firmaer med at beskytte og kontrollere persondata og holde sig ajour med sit digitale omdømme.

Jon Lund blogger om medier og teknologi på sin egen hjemmeside Jon-lund.com, er partner hos den sociale gemmetjeneste Memit. com, formand for Danish Online News Association, har tidligere skrevet om digital økonomi for Politiken, været direktør i Foreningen af Danske Interaktive medier og er jævnlig gæst på programmet Elektronista på Radio24Syv.