7 tip: Sådan får du mere i løn

Det er formentlig ikke helt forkert, hvis du har en fornemmelse af, at dine mandlige kollegaer stiger hurtigere i graderne og får lidt mere ind på lønkontoen end dig. I gennemsnit tjener mænd nemlig mellem 16 og 21 procent mere end kvinder i Danmark, og jo højere op ad rangstigen vi bevæger os, jo større bliver forskellen.

Blandt kommunalt ansatte ledere er der eksempelvis en lønforskel på 21 procent mellem mænd og kvinder, og i den private sektor får en mandlig leder i gennemsnit 6.000 kroner mere om måneden end en kvindelig. Rent faktisk har lande som Rumænien, Bulgarien, Slovenien og Polen bedre styr på ligelønnen end Danmark.

Tallene bliver ikke mindre deprimerende, når man kan se, at afstanden mellem mand og kvinde stort set ikke har rykket sig de sidste 10 år, til trods for at vi har haft en lov om ligeløn siden 1976.

Og de dårlige nyheder stopper ikke her. Jo flere kvinder der er i en bestemt faggruppe, jo lavere er gennemsnitslønnen også. Det drejer sig eksempelvis om grupper som pædagoger og social- og sundhedsassistenter, der bliver kategoriseret som lavtlønsfag af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Her mener man, at en af de mulige forklaringer kan være, at mænd i højere grad end kvinder søger væk, hvis de ikke synes, lønnen er i orden.

Læs også: Sådan bliver du headhuntet

Forskellige sektorer

Der er ingen endelige svar på, hvorfor forskellene stadig er så udtalte. Meget tyder på, at det kunne skyldes, at mænd og kvinder i høj grad arbejder i forskellige sektorer. Generelt – meget generelt – arbejder kvinder med omsorg og pleje, mens mænd er beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen, hvor der er flere penge at tjene.

Det bliver særligt tydeligt, hvis man kigger på den offentlige sektor, hvor syv ud af ti ansatte er kvinder, mens mændene sidder på mere end 60 procent af arbejdspladserne i den private sektor, hvor lønnen generelt er højere.

Kvindernes tiltrækning mod det offentlige kan måske forklares med gode barselsordninger og faste arbejdstider, som kendetegner den offentlige sektor.

Andre giver kvindernes barselsperioder skylden. Når vi er væk i længere perioder, bliver vi glemt på arbejdspladsen, så mændene overhaler os, både hvad angår position og løn.

Og det er bare et udvalg af de mange forklaringer, man har forsøgt sig med gennem årene. Faktum er, at det burde se anderledes ud. Specielt når man tager i betragtning, at kvinder rent faktisk har overhalet mænd, når det kommer til uddannelsesniveau.

Bliver du forskelsbehandlet?

Hvis du udsættes for lønmæssig forskelsbehandling på grund af dit køn, så har du ret til at få efterbetalt lønforskellen. Og arbejdsgiveren kan desuden blive tvunget til at betale en godtgørelse.

I 2010 har ligebehandlingsnævnet taget stilling til to sager om ligeløn. I den ene sag fik en kvinde efterbetalt 25.000 kroner af sin arbejdsgiver.

Få gode råd til lønforhandlingen på næste side.  

Fremhæv dig selv – og få mere i løn

Nøglen til at mindske løngabet mellem mænd og kvinder er blandt andet, at kvinder bliver bedre til at forhandle løn. Det handler især om, at vi skal lære at fremhæve egne evner og om den mentale indstilling til ens rolle i forhandlingssituationen, fortæller Helle Lindgreen, der er faglig sekretær i HK Privat. Hun har mange års erfaring med at klæde kvinder på til samtaler om løn.

– Kvinder er generelt ikke så meget for at bralre op om, hvad de er gode til, og de skal helst kunne alt til perfektion, før de synes, de har styr på det. Det er et problem i en situation, hvor det netop handler om at remse op, hvor god man er, og hvor mange opgaver man har løst.

Forbered dig

I fagforeningerne bruger de mange kræfter på at få kvinder til at forberede sig både praktisk og mentalt før lønsamtalen.

Helt praktisk kan det eksempelvis handle om at lave en seddel, som man tager med til samtalen, så man husker at få sagt alle de ting, man gerne vil sige. Eller det kan være at sætte sig ind i lønstatistik inden for eget felt og researche om virksomhedens økonomiske tilstand, så man ved, om man skal lade sig feje af med, at kisten er tom, eller om det bare er en undskyldning.

Mentalt set handler det om at få stablet noget selvværd på benene. Man kommer ikke langt, hvis man allerede undskylder på vej ind ad døren.

Helle Lindgreen opfordrer derfor ofte kvinder til at lade, som om det er en god kollega, de skal ind og rose over for chefen. Det lyder underligt, men det virker.

– Vi har ofte let ved at rose en kollega, men når det kommer til os selv, så slår vi bremsen i og taler udenom, siger hun.

Hun forslår også, at man øver samtalen med en person, som har prøvet det før, så man også får

trænet stemmeleje og kropssprog.

"Nej" er starten på forhandlingen

Og hvad hvis de siger nej? Det spørgsmål får Helle Lindgreen igen og igen.

– Kvinder opfatter typisk et nej som en lukning af samtalen, men det er her, forhandlingerne går i gang, og det er nu, den gode forberedelse bliver vigtig.

Du kan blandt andet forhandle om alternativer til lønstigning som f.eks. efteruddannelse, betalt internet, telefon eller lignende.

Og hvis det bliver et endeligt nej, så er det afgørende at få en ordentlig forklaring på afvisningen. Hvis det skyldes arbejdsindsatsen, så er det vigtigt at aftale et nyt møde – eksempelvis seks måneder ude i fremtiden – så man i mellemtiden kan arbejde med de ting, som ledelsen efterlyser.

Der er også en anden forhindring, der står i vejen for en højere løn. Kvinder taler sjældent om penge. Løn er stadig et tabu mellem både venner og kolleger. Og specielt blandt sidstnævnte kan det være en hjælp at forsøge at få en åben dialog omkring lønniveauet. Hvis man ved, hvad de andre får, så er det nemmere at måle sin egen præstation mod de deres.

Læs også: Sådan bliver du mere effektiv på jobbet