Sådan får vi mere liderlighed og mindre pligtsex

Hånden på hjertet – hvor mange gange har du dyrket sex det sidste års tid, fordi du gerne vil gøre din partner glad? Hvor mange gange har du haft dårlig samvittighed over ikke have nok lyst til sex – eller hvornår har du sidst prøvet at blive såret og afvist, fordi din partner ikke havde lyst, når du tog initiativet?

Hvis du er som de fleste andre mennesker, så er pligtsex ikke et fuldstændig ukendt fænomen. Uanset om du er mand eller kvinde har du formentlig opdaget, at der sker noget med sexlivet, når man har en fast partner i længere tid. Jo mere vi knytter os til hinanden, jo større fare er der for, at sexlivet munder ud i en kedelig omgang leverpostejsfarvet pligtsex.

Den mekanisme kender psykolog og parterapeut Frej Prahl alt for godt. Ikke kun fordi stort set alle de par, han har i terapi, typisk har problemet – men fordi det skete for ham selv.

- Min kæreste havde dårlig samvittighed over at afvise mig hele tiden, og jeg blev ked af, at hun afviste mig. Det fungerede aldrig rigtig. Så vi endte med at stoppe med at have sex. Jeg tænkte, at jeg godt kunne leve uden sex. Det har alle mulige munke jo også gjort.

Men Frej og hans kæreste kunne ikke leve uden sex. De tog på en workshop, der forandrede deres liv. Her fik Frej den viden, som han mener, er nøglen til at få lidenskaben tilbage under dynen.

Tilbage til instinkterne

Når man ser en hanchimpanse gå til hunnen, ser det meget anderledes ud end i vores verden. Han går hen og gramser på hende for at sige, at nu er det parringstid. Har hun ikke lyst, får han en meget klar afvisning. Ufortrødent går hanchimpansen videre og kommer igen og prøver senere. Uanset hvor mange gange han bliver afvist, kommer han bare igen. Sådan ser det ud i dyreverdenen – og ifølge Frej Prahl kan vi lære mere af chimpanserne, end vi tror.

Lysten til sex er nemlig en af de stærkeste drifter, vi har. Vi er skabt med det formål at reproducere os selv. Men uden at vide det, er vi blevet alt for dygtige til at undertrykke vores instinkter. Frej Prahl forklarer det som to systemer, der konkurrerer om at få taletid. Instinktsystemet er det ene – her ligger vores biologiske drifter – og tilknytningssystemet er det andet.

Begge systemer er til for at sikre vores overlevelse. Mennesker er nemlig flokdyr, og vi er ikke skabt til at være alene. Vores hjerne er dannet i en tid, hvor vores overlevelse afhang af vores flok. I dag er vores kernefamilie blevet vores flok.

Vi kan lære noget af chimpanserne, der aldrig har sex, fordi nogen forventer det af dem. Foto: iStock

Vi har ikke længere brug for en hel klan – men vi har brug for vores nære familie og særligt vores parforhold. Derfor går vi meget langt for at holde fast i vores partner – og dermed arbejder vores tilknytningssystem på højtryk for at sikre, at vi ikke bliver alene. Og ifølge Frej Prahl kan det siges meget klart:

- Man oplever ikke seksuel lyst i tilknytningssystemet. Vi er nødt til at få øjnene op for den her skelnen mellem de to systemer. Det meste af vores adfærd er motiveret af tilknytningssystemet – men seksuel lyst KAN ikke motiveres derfra.

Når kæresten lægger en hånd på dit lår, og du oplever et snert af dårlig samvittighed, så er det tilknytningssystemet, der er aktivt. I det øjeblik man har sex, fordi man føler, at det er forventet - fordi nu er man jo i et parforhold, og man bør jo have sex – har vi fjernet os fra instinkterne. Så kan vi ikke mærke vores egen lyst. Og i en verden, hvor mange får deres viden om sex fra porno, kan man meget hurtig komme til at føle sig helt forkert:

- Hvis man kun har porno som referenceramme, så er lyst jo noget, der opstår med det samme – ikke noget, der bygges op. Så hvis jeg ikke har den lyst, må der jo være noget galt med mig. Når den slags følelser og tanker opstår, så er det tilknytningssystemet, der er gået i gang med at pulsere.

LÆS OGSÅ: Forskere har endelig fundet opskriften på det gode sexliv

Parringsdansen

Man kan ikke bare beslutte sig for, at nu vil man ned i sit instinktsystem. Men for Frej Prahl er det faktisk virkelig enkelt at komme derned. Sammen med sin kæreste tog det ham en halv time at komme derhen, hvor de begge kunne mærke den der stærke lyst, der kommer fra instinktet. Men først var der én ting, de skulle have gjort klart:

- Hvis vi skal ned i instinktsystemet, som vi har til fælles med alle andre dyr, skal vil lære at acceptere afvisning. Vi skal væk fra alle de følelser, vi har lagt nedover det med at have sex. Hvis du ikke har lyst til sex, siger du bare nej. Og så er den ikke længere. Når vi kan afvise uden dårlig samvittighed, så laver vi samme mønster som resten af dyreverdenen.

Han oplevede selv en kæmpe lettelse, da han fik sat ord på, hvad den afvisning handlede om. Den samme lettelse møder han hos de par, der kommer på hans kurser. Både mænd og kvinder oplever en kæmpe frihed i at få fjernet alle følelserne og blot se på afvisningen som en form for parringsdans. En leg vi laver med hinanden, og hvor en afvisning kun er en del af legen.

At sige nej tak til sex er i virkeligheden det samme som at sige nej tak til mad, fordi man ikke er sulten. Og hvem har sidst fået dårlig samvittighed over at sige, at man ikke er sulten. Men fordi sex handler om to mennesker, blander vi en masse følelser ind i det – men reelt set skal vi ned i samme system. Lysten til sex skal kunne mærkes ligeså tydeligt som sult.

Frej Prahls erfaring er, at det her virker for alle – vi kan alle finde ned til og mærke den basale lyst, som vi er biologisk kodet til at kunne mærke. Når vi får slukket for vores indre dårlige samvittighed og forstår, at et nej til sex intet har med følelser at gøre, at det blot er et udtryk for, at vi rent biologisk ikke har en lyst på det tidspunkt, så kan der ske ting og sager:

- Hanchimpansen lader sig ikke slå ud, for hans tilknytningssystem er ikke så vildt som vores. Han kommer tilbage igen og har stadigvæk lyst, fordi han ikke har alle de der følelser. Han bliver ved, og hun afviser ham igen og igen. Men på et eller andet tidspunkt, så får hun lyst. Ikke fordi hun føler, hun skal – men fysiologisk lyst. Hun mærker sit eget system, fordi hun er egoistisk og står fast på sit eget system. Men det gør de fleste mennesker ikke af sig selv. Vi tager så meget hensyn til alt muligt - men det seksuelle tager ikke hensyn.

Da Frej Prahl selv havde prøvet at indføre en parringsdans i sit parforhold med stor succes, begyndte han også at se på det med professionelle øjne. Bøger og artikler blev pløjet igennem – kun for at han kunne konstatere, at ingen reelt havde beskæftiget sig med det. Han kunne intet finde om at inddrage instinktet i sexlivet – og det tror han handler om, at vi ikke vil være ved vores dyriske sider:

- Vi har en krybdyrhjerne, som er fuldstændig ens med alle andre dyrearter. Men ingen teorier tager den her dyredel af os seriøst. Jeg måtte dykke ned i biologiske teorier om dyrs parringsadfærd for at blive klogere. Vi er ikke kun dyr, men en stor del af os er – og det har vi fornægtet, fordi vi betragter det som uciviliseret og reduktionistisk.

LÆS OGSÅ: Her er nøglen til at holde begæret i live

Tryghed og afvisning

En ting skal være på plads, før man kan begynde at lege med parringsdansen. Vi skal føle os trygge sammen med vores partner. Vi er vant til at forsøge at undgå afvisninger, fordi det truer vores tilknytning. Men ifølge Frej skal vi forstå, at en afvisning ikke nødvendigvis truer relationen, men at den faktisk kan være helt nødvendig som del af en seksuel lystopbygning, forklarer han:

- Afvisning er ikke et udtryk for, at vi ikke holder af hinanden – det er udtryk for, at vores drifter ikke er klar på reproduktion. Når det er på plads, kan vi gå i gang med at lege.

På sine kurser starter Frej Prahl med at sætte par til at massere hinandens hænder. Skiftevis skal de skubbe den andens hånd væk som en mild afvisning. På den måde begynder parrene at øve sig på at afvise hinanden. Næste skridt er at aftale et tidspunkt, hvor man kan prøve parringsdansen af. Og så skal parrene prøve at mærke, hvad det gør, at de kan afvise hinanden. Det handler nemlig om at forstå, at selve samlejet ikke er målet – for hvis samleje er mål, så kommer forventningspresset ind i billedet igen. For mange mænd betyder det, at de skal have et nyt forhold til den seksuelle kontakt:

- Mange mænd føler, at uden den seksuelle udløsning, så er det fandeme en fiasko. Men det handler om at skifte opmærksomhed. Man skal tænke, at det er hele den leg, der er spændende- og at det ikke er succeskriteriet, at mænd skal have den udløsning.

Ofte hører han fra kvinderne, at de synes, det er synd, at deres mænd skal opleve de her mange afvisninger, men sådan skal man slet ikke se på det. For mændene er det også en lettelse at få gjort op med nogle af de her forventninger. For hvor sjovt er det egentlig at have sex med en, der kun gør det for sin partners skyld:

- For mænd er der en kæmpe frihed i det her. At de ikke skal gå og surmule over en afvisning hele tiden. Det er da mega nederen at gå der og være så sårede. Mændene siger også til mig, at de ikke vil have, at kvinder har sex for deres skyld. Det er derfor, vi sidder inde på pornosites for at se på kvinder, der er megaliderlige. Vi savner det jo. Det er da ikke fedt med kvinder, der gør det for vores skyld.

Gevinsten ved at prøve at lege med parringsdansen er så stor, at det kan være svært at finde undskyldninger for ikke at gøre det. Man får ikke nødvendigvis mere sex end før, men lidenskaben kommer tilbage:

- Den sex, vi får på den her måde, er bare meget bedre. Ikke for at sige, at alle kvinder bare bliver totalt drivvåde og lystige. Men de får et andet rum at sige ja fra. Der er noget styrke over, at man kan sige nej. Hun kan begynde at mærke sin krop og sit køn og sin egoisme. Og så kommer der også et andet ja på en helt ny måde.

LÆS OGSÅ: Kom med på onanikursus i New York

LÆS OGSÅ: Derfor kan din orgasme godt forsvinde – og sådan kan du få den igen

LÆS OGSÅ: Myten om kvinders orgasme er aflivet