Sarah Boberg: "Det er spild af tid at fortryde de store ting i livet"

Hvilken beslutning har du fortrudt? 

– Det går jeg ikke og tænker over. Jeg gider ikke at bekymre mig om ting, som jeg kunne have gjort på en anden måde. Der er jo altid masser af ting, man kunne have gjort anderledes, men det har man ikke gjort, og det har jo på en måde ledt til det sted, man står den dag i dag. Jeg går ikke og dvæler ved ting. Så er det små, dumme ting, som at jeg ikke nåede at vaske tøj den dag, jeg havde planlagt at gøre det, men ikke de store ting i livet, det er spild af tid at fortryde dem.

Hvornår nyder du dit arbejde mest?

– For tiden laver jeg teater, og der elsker jeg øjeblikket, når forestillingen er færdig, og man bare er til stede i rummet sammen med publikum og hele den fortælling, man har gang i. Det øjeblik elsker jeg enormt høj. Jeg tror faktisk ikke, at jeg ville være skuespiller, hvis jeg skulle undvære det øjeblik. Jeg er så privilegeret, at jeg hele min karriere har fået lov at veksle mellem film og teater. Når jeg har lavet film i noget tid, savner jeg at lave teater og omvendt.

Hvornår føler du dig allermest lykkelig?

– Det gør jeg, når jeg er sammen med de mennesker, jeg elsker. Derudover elsker jeg at bade og svømme. Generelt bare at være i naturen, det gør mig også lykkelig.

Hvad er du mest stolt af?

– Min søn. For det menneske, han er.

Hvad antager folk fejlagtigt om dig? 

– I forhold til mit arbejde som skuespiller tror nogle, at skuespillere altid lever med økonomisk overskud. Der tager de fejl. Jeg bestræber mig på at være ret tydelig som person, så jeg tror, at de fleste mennesker, der kender mig bare en lille smule, godt kan se, hvem jeg er. Det hænger nok sammen med mit arbejde, for det er nødvendigt at være meget tydelig som skuespiller. Det har nok gjort mig mere tydelig som privatperson.

Hvad er på din bucket list? 

– Jeg ser ikke helt på livet på den måde. Det kommer, som det kommer. Jeg ville gerne rejse mere, for der er en hel masse steder, jeg gerne vil opleve, men jeg bryder mig ikke om at planlægge ret mange ting, for det giver mig en klaustrofobisk følelse, når alting er besluttet på forhånd. Det kan være en fordel i min branche. Omvendt kan det være, at det er mit job, der er skyld i, at jeg er blevet sådan.

Hvilket råd ville du give dit yngre jeg? 

– At jeg skal tage det roligt. Jeg ville fortælle mig selv, at jeg skulle slappe af og tage tingene, som de kommer. Jeg havde enormt travlt med at opleve alt og være alle mulige ting. Jeg ville gerne være med i alting. Der kunne jeg måske have haft godt af at dvæle lidt mere i nogle situationer, men det er svært, når man er ung, for der har man bare et helt andet gear.

Hvornår bliver man voksen? 

– Det spørger jeg mig selv om hver eneste dag. Jeg har førhen troet, at jeg ville være voksen, når jeg nåede en vis alder, eller når jeg var færdiguddannet. Da det skete, følte jeg mig stadig ikke voksen. Så tænkte jeg, at det måtte være, når jeg blev gift og derefter blev skilt igen. Eller blev mor til et andet menneske. Der er endnu ikke rigtigt noget af det, der har fået mig til at føle mig helt voksen. Jeg ved jo godt, at jeg er voksen på papiret. Jeg bliver blandt andet konfronteret med det, når jeg er nede og handle. Så siger mødrene til deres børn: ”Lad lige damen komme til”. Jeg synes også, at det føltes meget voksent dengang, hvor jeg gik til for-ældremøder på min søns skole. Eller hvis jeg har skullet tage et banklån. Begge dele er meget voksent.