Se 3 typiske fejl, du begår, når du eksfolierer

Se 3 typiske fejl, du begår, når du eksfolierer

Når du fjerner de døde grå hudceller og sætter gang i blodcirkulationen, får din hud en smukkere glød og får mere ud af din daglige hudplejerutine. Vi har bedt en ekspert på området, kosmetolog Anita Falslund, om den ultimative guide til eksfoliering.

1/ Du tænker "jo grovere korn, jo mere effektivt resultat"! Grove korn kan gøre mere skade end gavn, så gå altid efter peelings med små korn eller kemiske peelings.

2/ Du tænker "jo hårdere jeg skrubber, jo bedre resultat". Tænk på din hud som fin silke. Ville du gnide og trykke et renseprodukt ind i det?

Nej, vel? Altid blide, cirkulære bevægelser.

3/ Du peeler for ofte. 1- 2 gange om ugen er tilstrækkeligt.

Hvilken peeling skal jeg vælge?

Der findes mange forskellige slags eksfolierende produkter, men grundlæggende deler man dem op i to kategorier: kemiske og mekaniske. De kemiske er kendetegnet ved at indeholde frugtsyre eller enzymer, der gør alt arbejdet, hvor de mekaniske har en grovkornet struktur, du selv skal arbejde ind i huden.

LÆS OGSÅ: Dit ansigt afslører, hvordan din krop har det

LÆS OGSÅ: Se 7 nyheder, der gør dig forårslækker

LÆS OGSÅ PÅ EUROWOMAN.DK: Få opskriften på Ole Henriksens hjemmelavede body scrub