Signe Lindkvist og Iben Hjejle

Signe Lindkvist om uheldig emoji: "Det var i forbindelse med, at jeg skulle i Mads & Monopolet..."

Iben og Signe føler sig overhalet af virkeligheden, når en fin aubergine-emoji viser sig at sende ufine og ligefrem sjofle signaler. Og hvad vidste Mads Steffensen egentlig om aubergine-emojien, da han sendte den til Signe?

Iben: Jeg holder meget af emojis, og det har taget mig år at nå til en accept af, at sådan er jeg bare. Jeg kan rigtig godt lide emojis. 

Signe: Det kan jeg også! 

Iben: Jeg syntes oprindeligt ikke, at det var for voksne. Jeg var skamfuld omkring mit forbrug af emojis. Og nu har jeg det bare sådan her: ”Det vil jeg skide på!”. De er jo ligesom hieroglyffer i det gamle Egypten. Og jeg elsker jo også rebusser. Da version 1 af det nye emoji-panel udkom ...

Signe: Der skal jeg lige være med? 

Iben: Ja altså – først var der jo bare emojis, som enten grinede eller græd, eller hvad de nu gjorde. Så kom der nummer 1 med grøntsager for eksempel. Tomaten, græskarret ... 

Signe: Og auberginen! 

Iben: Præcis! Den var nemlig problematisk ... Det vidste jeg ikke på det tidspunkt. Min veninde og jeg syntes, det var så kæmpesjovt, at der pludselig fandtes en aubergine-emoji. Så vi sendte aubergine-emojis til hinanden hele tiden! Aubergine, aubergine, aubergine, hjerte, ”Kys og tusind auberginer til dig!” og ”en aubergine med konfetti til dig!” Pludselig en dag skriver min veninde: ”Jeg har netop fået forklaret, at auberginen simpelthen er en pikkemands-emoji. Vi har sendt pikkemænd frem og tilbage til hinanden”. Og så debatterede vi og kom frem til, at for nogle af os er og bliver auberginen bare en fjollet grøntsag, der blev brugt til musaka i gamle dage. 

Signe: Ja, og så er det også bare en dum emoji at komme til at sætte ind. Jeg har engang fået, sammen med nogle andre emojis, en aubergine af Mads Steffensen ... 

Iben: Hvor upassende? 

Signe: Det var i forbindelse med, at jeg skulle i ”Mads og Monopolet”, og det var virkelig uheldigt! 

Iben: Men vidste han godt, at det var en pikkemands-emoji? 

Signe: Nejnej! Det var en fejl, at han var kommet til at sende den. Jeg tror, han ville have sendt et kirsebær eller et æble eller hva’ faen ved jeg ... 

Iben: Men er et kirsebær ikke også lidt frækt? 

Signe: Nå jo ... 

Iben: Lad os lige snakke det frugt og grønt igennem, for jeg er i tvivl. Hvis jeg skulle vælge en pik-emoji, så ville jeg sende majskolben. 

Signe: Det er da sådan en pik med kønssygdomme på?? 

Iben: Jamen auberginen?! Jeg ville da blive mindre bange, hvis jeg mødte en ægte pikkemand, der lignede en majs end en aubergine?! 

Signe: Men da ikke en majs?! 

Iben: Jamen, det er jo faconen! Altså, auberginen den er meget tyk i den ene ende ... 

Signe: Og grøn for enden. 

Iben: Og hvad med ferskenen? Gælder den som numse eller tissekone? 

Signe: Det er en røv! 

Iben: Kun?! Jeg synes nogle gange også, at jeg møder holdningen, at det kunne være en tissekone? 

Signe: Nej, nej, nej! Det er kun en røv. Og så tror jeg, at kirsebær er bryster! 

Iben: Nå! Der vælger jeg nemlig melonerne. Altså to af de der grønne netmeloner. 

Signe: Og så tror jeg, at et stykke pizza er en tissekone. 

Iben: Hvabehar?! 

Signe: Hvad? Det tror jeg! Undskyld, men det kan være, jeg tager kæmpefejl? 

Iben: Det er både interessant og ulækkert. Pepperoni og sådan noget smeltet ost?! 

Signe: Måske tissekone-emojien er en lille hamster? Eller en missekat? 

Iben: Altså, der er mange voksne damer, der sender den lille missekat, der griner med hjerter ud af øjnene, til deres børn. Det er vel ikke noget sjofelt? 

Signe: Nej, det tror jeg heller ikke! For den bruger jeg i hvert fald meget, så det ville være virkelig upassende. 

Iben: Okay, så har jeg et tillægsspørgsmål... 

Signe: Jeg er virkelig glad for, at du spørger mig om det her. Jeg ved jo lige så lidt som dig ...

Iben: Min yndlings er jo den nye med hovedet på skrå, grine, tungen ud af munden og et øje, der er større end det andet – altså tosse-emojien! 

Signe: Ja, den kan jeg også godt lide! 

Iben: Det er den, som mestendels dukker op i den dér ”Hvad for nogle emojis har du brugt sidst”-side. 

Signe: Haha! 

Iben: Jeg vil ikke have, at du griner af mit sprog omkring emojis! Jeg forsøger at opklare misforståelser, for jeg ved, at der er flere end os derude, som er i tvivl! 

Signe: Jaja! 

Iben: Jeg kan for eksempel også godt lide kanylen med blod. Men den er lidt for uhyggelig ... 

Signe: Ej, er den ikke også lidt for narko-agtig? 

Iben: Det kunne ellers være sjovt at skrive til min voksne søn: ”Hej! Vær lige klar klokken 8.15. Narkosprøjte”. Det kan man ikke rigtigt, men jeg synes bare, at den er sej ... 

Signe: Men det er også, fordi narkosprøjten sammen med det fjollede ansigt giver en dum association ... 

Iben: Ja, bortset fra, at man vel bliver en smule fjollet af at skyde sig i armen med noget. Gør man ikke? 

Signe: Haha! Jo! 

Iben: Jeg mener i hvert fald bare, at emojisprog er lidt ligesom tegnsprog. Da jeg var lille, troede jeg, at hvis man kunne tegnsprog, så kunne man det over hele verden, og så kunne alle tale tegnsprog med hinanden. Det passer ikke! 

Signe: Nå? 

Iben: Altså, amerikansk tegnsprog er radikalt anderledes end dansk tegnsprog. Så det er forskellige sprog, og det kunne jeg også godt drømme om, at emoji-sproget var! Altså, at jeg kan sende auberginer til mine veninder, uden at de tror, at det er noget med pikkemænd ... 

Signe: Ja, men det bliver det aldrig. For hver gang sådan nogle gamle idioter som dig og mig tror, vi har styr på, hvad tingene betyder, så har ungdommen jo behov for at lave en modreaktion, og pludselig betyder tosse-emojien noget helt andet ... 

Iben: Noget utrolig sjofelt! Det er derfor, jeg tænker, at jeg bare skal skynde mig at bruge mine yndlingsemojier nu. Når de er friske og nye og ikke betyder noget... Så når I får lange beskeder fra mig med medaljer og bomber, der springer, og små mænd, der trutter, så ved I, at dét er dét! Jeg er glad og lettet over, at vi lige tog denne snak. 

Signe: Har du fået styr på det nu? 

Iben: Overhovedet ikke! Men det gør heller ikke noget.

Iben og Signe

Iben Hjejle og Signe Lindkvist

Kvinderne bag ”Sitter”-podcasten, Signe Lindkvist og Iben Hjejle, skriver hver uge i ALT for damerne om små og store emner, der berører mange af os. Det kan både være dét, der fascinerer og dét, der irriterer; fælles for det hele er, at Signe og Iben altid har deres eget humoristiske syn på tingene.