Signe Molde: Det er nok det pinligste, jeg har gjort

Hvad kan få dig til at grine?

– Mine børn, min mand og nærmest alle mine venner. Det er derfor, jeg er så vild med dem.

Hvilken beslutning har du fortrudt?

– Da jeg overbeviste min mand om, at vi sagtens selv kunne slæbe vores nye madras op på 2. sal og dermed spare 450 kroner til flyttemanden. Den beslutning endte med at koste os 3.200 kroner i kiropraktorregninger til Peters svage lænd. Plus 450 til flyttemanden for at slæbe madrassen det sidste stykke.

Hvornår gjorde du sidst noget rigtig pinligt? 

– Min teenagedatter vil nok sige, da jeg sang en sang om, hvor lækkert det er at gå uden bh og dansede rundt med løsthængende patter. Men jeg vil nok selv sige, da jeg aede min mand i nakken og pludselig opdagede, det var min datters fodboldtræner, der bare havde den samme trøje på. Det var ret akavet. Jeg venter stadig på at få en #metoo-sag på nakken.

Hvad er din største succesoplevelse indtil nu? 

– At jeg har født to dejlige piger, og at de er kloge, selvstændige mennesker i dag, og at jeg forleden selv satte en toiletrulleholder op. Godt nok bare med lim, men stadigvæk.

Hvornår har du nydt dit arbejde mest?  

– Når jeg sammen med gode kolleger pludselig får knækket en historie, eller når jeg fortæller en joke, jeg har været nervøs for, om folk forstod, og de så griner endnu højere, end jeg havde håbet. Det modsatte er altid ret tåkrummende. At stå der og alle kan mærke, jeg prøvede at være sjov, og det bare falder helt til jorden ... Av.

Hvornår græd du sidst? 

– Hver gang jeg oplever, at folk gør noget sødt for hinanden – som ham den 1.000 år gamle englænder, der stavrede rundt i sin have og samlede penge ind til det engelske sundhedsvæsen under corona. Jeg tuder bare ved tanken. Og nærmest hver gang jeg ser ”Alene i vildmarken” – når de savner deres familie – giv mig et lommetørklæde! Jeg græd for nylig, da min gode kollega fik et jobtilbud, hun ikke kunne sige nej til. Hun var helt ulykkelig over at skulle sige det. Mens jeg prøvede at være fattet og forklare hende, at det var det helt rigtige, så knækkede min stemme pludselig, og jeg blev virkelig ked af, at vi ikke skulle arbejde sammen mere. Øv. Det gode er, at nu kan vi hænge ud uden at få dårlig samvittighed, når vi snakker om ting, der ikke er arbejdsrelateret.

Hvad er din største hjertesorg?  

– Da jeg blev for stor til at ride på ponyen Matilde. En dag nåede mine ben næsten jorden og ridelæreren insisterede på, jeg skulle op på en kæmpe hest. Det blev aldrig det samme igen. Men jeg var også ret vild med at være barn, det var virkelig sjovt. Det der med pludselig at få lange ben og blive bevidst om sig selv, og den usikkerhed, der fulgte med – det tog mig lang tid at vænne mig til. Men jeg har efterhånden accepteret, at jeg er et voksent menneske.

Hvilken anden kvinde har inspireret dig mest? 

– Uh, der er mange: Suzanne Brøgger og Dolly Parton. Kvinder, der er gået deres egen vej og har insisteret på at være sig selv. Kvinder, der har stået fast ved at gøre, hvad de brænder for, og sige, hvad de mener, og samtidig aldrig har nedtonet deres kvindelighed. 

Hvad skal du prøve, inden du dør?

– At få oldebørn ... Damn, det gad jeg godt.

Hvordan tror du, at dine gymnasiekammerater husker dig?  

– Som lidt søvnig om morgenen med uglet hår og store Dr. Martens-støvler. En rundkindet type, der blev utrolig nemt fuld og var ret god til oldtidskundskab og matematik, men helt uduelig til skriftlig engelsk og tegnsætning.