Skal du også i kirke på søndag?

Kirken. Den kalkede katedral der står tom hen, fordi vi kun besøger den, når vi har modtaget invitation til bryllup, dåb eller begravelse. Sådan er den udbredte opfattelse af folkekirken. Men den stemmer ikke overens med sandheden.

Nye tal fra tre af landets stifter viser, at der er større tilslutning til kirkernes arrangementer. I 2015 havde kirkerne i Københavns Stift 113.828 flere besøg end i 2013, i Fyens Stift steg besøgstallet med 35.815 i fra 2014 til 2015, og også Viborg Stift oplevede en lille stigning i antallet af mennesker, der dukkede op til deres gudstjenester og arrangementer. Resten af landets stifter laver endnu ikke optællinger af besøgende, men i Helsingør Stift har de også en fornemmelse af, at kirkebænkene er mere fyldte i dag end tidligere.

En helt særlig ro

Forfatter og sognepræst i Holmens Kirke Anna Mejlhede har et bud på stigningen.

– Troen er kommet frem i det offentlige rum. Der er mere diskussion og debat, og hvor troen før i tiden var en privat sag, tager man i dag stilling helt åbent. Samtidig opfylder kirken behovet for at være til stede i en sammenhæng, hvor der ikke bliver krævet andet af dig end at være menneske. I kirkerummet finder det moderne menneske en helt særlig ro, der giver mulighed for at koble vores evindelige, indre kværnen fra, og det tror jeg, at flere er villige til at hive en time ud af deres søndag formiddag for at mærke. Kirken giver en form for reflekteret pause med musik og ord, og sommetider er der nogle ord i teksten eller i præstens prædiken, der rammer én lige der, hvor man er, så det bliver meningsfuldt, siger hun.

Flere steder åbnes de tunge kirkedøre også for alternativer til den klassiske søndagsgudstjeneste – som babysalmesang, yoga, kirkegårdsvandringer, foredrag, meditationsgudstjenester eller natkirker.

– Der er en anden måde at være et religiøst og troende menneske på i dag end tidligere. Tro er blevet mere menneskeligt og mindre regelbundet, siger Anna Mejlhede.

Livstilsekspert Anne Glad mener, at vi i højere grad definerer indholdet i troen selv:

− Vi bruger troen til at mindes, til at fordybe os i tanker, og næstekærligheden bliver ofte nævnt som et element i troen. At vi passer på hinanden og viser omsorg for de svage. For nogle fylder ritualerne mere end indholdet. Måske tænder man et lys, måske sender man en kærlig tanke ved et bestemt træ i haven eller lytter til et stykke musik. Ikke nødvendigvis noget der er direkte knyttet til folkekirkens ritualer, siger hun.

LÆS OGSÅ: "Det er helt okay at være middelmådig"

Flere kvinder end mænd

Hvem, der gemmer sig bag de stigende besøgstal i folkekirken, registreres ikke, men Marie Vejrup Nielsen, lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, er overbevist om, at flertallet af de danske kirkegængere er kvinder.

– Kvinder er mere religiøse end mænd, uanset om vi taler om kirkegang, tro eller generel religiøs praksis som bøn, meditation og interesse for religion. Historisk kan det forklares med, at kvinder ikke frit har kunnet vælge, hvor de mødtes, og hvad de talte om, men i det religiøse fællesskab har de kunnet have et socialt fællesskab, siger hun.

En anden forklaring er, ifølge Marie Vejrup Nielsen, at kvinder er og altid har været en del af de livsovergange, der naturligt sætter gang i de store tanker, som fødsel og død.

Vigtigst for mødre

Som sognepræst i Holmens Kirke i København har Anna Mejlhede noteret sig, at det ofte i højere grad er morens ønske at få børnene døbt, end det er farens.

– Ikke fordi faren ikke vil have det, men det betyder som regel ikke så meget for ham som for moren, siger hun.

Samtidig mærker hun, at flere kvinder end mænd opsøger hende til en samtale om eksistentielle spørgsmål.

– Den der følsomhed og interesse, for hvad der sker indeni mennesker, er åbenbart ret feminin. Mænd tror ikke mindre, kvinder er bare tættere på deres tro og lever i deres egen tolkning af troen. Mange kvinder forholder sig relativt frit til Trosbekendelsen, så for eksempel ordene om jomfrufødsel ikke blokerer for at tage troens kerne til sig. Mænd har nok en tendens til at tage det meget konkret og sige: "Dét tror jeg ikke på, så det gider jeg slet ikke beskæftige mig med." Kvinder er bedre til at lave deres egen tolkning og linje, siger hun.

LÆS OGSÅ: “Det var sindssygt svært at hive mig selv ud af offerrollen”

LÆS OGSÅ: Sådan genopdager du de sider, du ubevidst har pakket væk, siden du var barn

LÆS OGSÅ: Husker du at træne din lykkemuskel?