"Hvis de ringede fra hospitalet, så måtte jeg godt forlade scenen"

Hvad kan få dig til at grine?

– Jeg griner meget ad mig selv. Jeg elsker at karikere ting og folk, og jeg synes selv, at det er enormt sjovt, men det kan godt komme på forkerte tidspunkter. Når først jeg er begyndt, bliver jeg ved, indtil nogle fortæller mig, at jeg skal stoppe, og at det ikke længere er sjovt.

Hvilken modetrend hopper du aldrig med på igen?

– 90’er-mode! Jeg ville gerne både være Depeche Mode og MC Hammer. Jeg kunne ikke beslutte mig for, hvem af dem jeg ville være, så de fusionerede. Og det var på mode at have ørering, så det havde jeg. Den trend hopper jeg aldrig på igen, medmindre det er til rolle. Så har jeg allerede researchet.

Hvad er det underligste kompliment, du har fået?

– En premiereaften på et teater, hvor jeg spiller hovedrollen, kommer en kvinde hen efter teaterstykket. Hun siger til mig: ”Det gik op for mig, at du virkelig taler godt dansk.” Det skete for ikke så længe siden, så på det tidspunkt havde jeg været skuespiller i mange år. Det er mærkeligt, at folk stadig møder mig og siger sådan noget. Jeg er født og opvokset i Danmark, så det bliver jeg forundret over.

Hvilket talent ville du ønske, du havde?

– Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med musik. Jeg er meget fascineret af det arabiske instrument, der hedder en oud. Der er noget meget inderligt ved den lyd, som minder mig om den mellemøstlige kultur, der er en del af mig. Derfor kunne jeg godt tænke mig, at jeg kunne spille oud og synge til.

Hvad er din største svaghed?

– Jeg spiser for meget ost. Hvis jeg skal snacke om aftenen, hvor andre måske spiser chokolade, så går jeg i køleskabet og laver en ostetallerken. Det kan godt blive for meget. Jeg elsker at gå i osteforretninger, hvor jeg smager de nye oste.

Hvad har været dit livs længste minutter?

– Da min ældste datter blev født i år 2000, og jeg spillede en forestilling på Edison Teater. Regissøren stod med min telefon i hånden, fordi jeg vidste, at min daværende kone lå på Rigshospitalet og skulle til at føde. Jeg havde lavet en aftale om, at hvis de ringede fra hospitalet, så måtte jeg godt forlade scenen. Jeg havde enormt svært ved at spille den forestilling, fordi jeg hele tiden kiggede ud mod regissøren for at se, om min telefon nu ringede. Jeg var alt for spændt.

Hvad er dit yndlingsritual?

– Jeg mediterer flere gange om dagen. Jeg står altid op mellem klokken fem og seks om morgenen. Jeg går også tidligt i seng, medmindre jeg er på teatret. Uanset hvad så står jeg tidligt op, og så tænder jeg nogle stearinlys, sætter mig tilbage i sengen og mediterer en halv times tid. Det er en rigtig god måde for mig at starte dagen på, og det er en måde for mig at indstille mig på dagen mentalt. Det giver mig en ro. Jeg slutter også dagen af med at meditere og få ro på. Det er noget, jeg har gjort igennem mange år. Det er meget nødvendigt for mig, hvis jeg vil have det godt.

Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?

– Da jeg var 15 år gammel. Jeg gik på dramaskole og fra første dag, da jeg begyndte at arbejde med skuespil, vidste jeg, at jeg skulle være skuespiller. Dog har jeg også en stor lyst til at lave andre ting, og derfor har jeg blandt andet skrevet film og taget en coachuddannelse. Jeg har også brug for andre ting end skuespil, men jeg slipper det aldrig, for jeg føler stadig, at skuespil er en af grundene til, at jeg er sat på denne planet. Derfor er det også hårdt, hvis jeg i perioder ikke har så meget arbejde. Så føler jeg, at der er noget i min kerne, der ikke bliver mødt.