Sofie Lassen-Kahlke har indset en ting om kærlighed, som hun ville ønske, hun havde vidst tidligere

Hvad ville du lave, hvis du havde en dag alene?

"Jeg elsker at gå i biografen alene. Det med at se en film uden at jeg skal forholde mig til, om der er nogen, der skal tisse, eller om de har fået det forkerte bland selv-slik.

Det er den største luksus at sidde der helt alene. Jeg synes, at biografen er et magisk rum, og jeg vil heller ikke være foruden reklamerne og forfilmene.

Læs også

Det 10 år lange ægteskab var ved at briste, men så fandt Pernille Aalund nøglen til at bevare det

Det er sådan en del af en pakke, der giver mange minder omkring alle de gange, jeg har siddet i biografen. Også det at man skal slukke sin telefon – altså at der kræves et nærvær –det, synes jeg, er meget magisk. For vi kunne jo godt bare streame fantastiske serier på Netflix og se det hele derhjemme, men så er der ikke altid det samme nærvær. Så det at man er lidt tvunget, det elsker jeg ved biografen."

Hvad vil du gerne lære dine børn?

"Jeg vil gerne lære dem at turde være til stede i nuet, for det kræver faktisk helt vildt meget mod. Når jeg siger det, er det med henblik på mobiltelefoner og skærme. Jeg synes, at jeg ser mange børn og unge, der går gennem livet med en mobiltelefon foran sig. Og det forstår jeg egentlig godt, for det er svært at hoppe ud af det, når alle har en mobiltelefon, og der er noget fællesskab, man kan gå glip af.

Man kan ikke vælge den nemme løsning, for det er både svært at være en del af det, og det er svært ikke at være en del af det. Jeg håber, at jeg kan lære mine børn at navigere i det. Jeg synes i hvert fald, det må være ufattelig svært."

Hvorfor har du skrevet en krimi?

"Jeg har altid elsket den genre. Helt fra jeg var barn, hvor jeg næsten ikke kunne læse, så elskede jeg 'Du gådeste' i Anders And-bladene. Jeg har altid elsket at dykke ned i de universer, hvor der sker noget spændende.

Jeg er ud af en advokatfamilie, og mine forældre har altid fortalt mig rigtig meget om deres sager. Vi har ofte talt om dem hjemme ved middagsbordet og gættet på, hvad det ville ende med, og diskuteret, hvorfor han havde gjort det, eller hvorfor han ikke havde gjort det.

Det har været en meget stor del af mit liv at dyrke mysterierne. Jeg blev selv uddannet jurist for nogle år siden, og der synes jeg også, det var vildt sjovt at dyrke ned i strafferetten. Den verden har altid fanget mig."

Læs også

”Vi har valgt at være sammen med hinanden, selvom det kan føles svært”

Hvilket sted har en særlig plads i dit hjerte?

"Det er helt klart Fanø, hvor min familie kommer fra. Jeg har familie og venner, der bor der, eller som kommer på øen i alle ferier. Jeg mødte også min mand på Fanø, og hans familie kommer der også. Det giver mig en følelse af at være en del af noget større, og det betyder enormt meget for mig. At man har et sted, hvor man bare føler sig totalt hjemme, betyder det også meget for mig at give videre til mine børn.

Jeg er der hele sommerferien hvert år. Ofte tænker jeg, at jeg måske skulle tage ud og rejse i stedet, for det er jo ofte dårligt vejr herhjemme, men alligevel ved jeg, at vi skal være på Fanø. Mit yndlingssted er på nordspidsen af øen, hvor der er den smukkeste natur. Der er klitter, køer og de smukkeste blomster. Der er så skønt for mine børn at løbe rundt og lege.

Når man går op på de høje toppe, så er der den smukkeste udsigt over øen, stranden, dyrelivet og Esbjerg. Når jeg står der, falder der en ro over hele min krop, fordi jeg føler mig så meget hjemme på det sted."

Hvad er det vigtigste, du har lært om kærlighed?

"At kærlighed ikke er en konstant størrelse. Det troede jeg meget, da jeg var yngre. Den er det nok til ens børn, men ellers skal man kunne rumme, at kærlighed går op og ned. Det kan være frygteligt i de perioder, hvor den ikke er der så meget, men når den er der, så er den det hele værd.

Jeg kan huske, da jeg var yngre, tænkte jeg meget i en fast form. Jeg kan tydeligt huske, at når jeg så et ægtepar, troede jeg, at de vågnede hver morgen og tænkte, at det andet menneske var det mest fantastiske i livet. Det må være vildt at have det sådan, tænkte jeg. Nu hvor jeg er blevet ældre, så er jeg nok også blevet lidt klogere – heldigvis – for det kan jo være meget hårdt at skulle leve op til det andet.

Nu synes jeg, at det smukke i kærligheden kommer gennem alle de hårde dage. Jeg ville ønske, jeg havde vidst tidligere, at man ikke skal være så bange for de kedelige og grå dage. Livet går op og ned, og det handler om at nyde de gode stunder. Det er det vigtigste, jeg har lært om kærlighed."