Steffens jagt på meningen med livet: Præstens 5 råd

Hvad er egentlig meningen med det hele?

Det spørgsmål stillede 33-årige Steffen Hedebrandt sig selv, da han vågnede en søndag morgen i december. Det blev til klummen "Nogle ser på mig og tænker ham der, han har styr på tingene. De skulle bare vide", hvori den unge marketingdirektør fortæller, at hans liv til tider er præget af en gennemgribende følelse af meningsløshed - selvom Steffen på papiret har alle forudsætninger for at være glad og tilfreds med tilværelsen: Han har en stor lejlighed midt i København, et prestigefyldt job, masser af gode venner og en sød familie.

I dagene efter, at vi bragte klummen på ALT.dk, væltede beskederne ind i Steffens indbakke. Hans følelse af meningsløshed vakte genklang hos mange læsere, der enten selv gik rundt med samme følelse - eller ville hjælpe Steffen med at finde meningen med livet og derfor opfordrede ham til at søge Gud, starte til yoga, arbejde som frivillig for hjemløse, få sig nogle børn - og meget andet.

Blandt de mange henvendelser var også en besked fra præsten Thomas Øhstrøm Willer, der inviterede Steffen i kirke til en teologisk og sociologisk snak om livets mening. Selvom Steffen kun slår korsets tegn, når han skal til eksamen og ikke opfatter sig selv som den mindste smule troende, takkede han ja til præstens invitation. Hvad der kom ud af den snak kan du se i dagens kapitel.

Steffen er langt fra den eneste dansker, der til tider føler tomhed og utilfredshed med livet. En stor undersøgelse fra Psykiatrifonden viste i sommer, at op mod en halv million danskere har ondt i livet.

Du kan læse kapitel 2, hvor Steffen møder en mand, der har mistet begge sine ben, lige her.

Thomas Øhstrøm Willer er præst i Kristus Kirken på Nørrebro i København. Her er ambitionen at gøre kirken til et levende sted, især for unge og forskellige minoritetsgrupper, og derfor bliver der blandt andet afholdt arrangementer for det lokale herberg og under Distortion-festivalen. Thomas Øhstrøm Willer er uddannet sociolog, ikke præst, så han går både til kristendommen med det sociologiske og det mere åndelige, teologiske perspektiv.

Du kan følge hans Facebook-gruppe Hjertetanker her. 

1. Dine tanker og følelser er meget tidstypiske. Det er bare sjældent, at vi tør sige højt, at vi ikke nødvendigvis er lykkelige. Det skyldes ikke mindst, at vi lever i en redigeret virkelighed, hvor vi lægger filter ned over realiteterne på sociale medier som Instagram. Det absurde er, at vi spejler os i andres redigerede virkelighed - også selvom vi godt ved, at den netop er redigeret.

2. Den verden, vi lever i, siger, at det ikke er nok bare at være elsket, fordi der er alt muligt, vi skal præstere. Vi gør en masse for at leve op til vores egne krav og forventninger for at føle os gode nok, men det bliver aldrig "godt nok". Der vil altid være et nyt mål eller én, der er bedre end dig. Du vil altid komme ind på andenpladsen. Medmindre du lader dig omfavne af universets skaber og lader dig elske af ham, vil du altid være på jagt.

3. Det er et vestligt problem, at vi har en forestilling om, at tro og åndelighed er for de ubegavede. Vi kan godt håndtere lidt "Google-buddhisme", men vi tør sjældent gå helt ind en anden, mere religiøs historie. Selvom det ville fritage os fra det store pres, vi lægger på os selv, som handler om, at vi selv skal skabe mening i tilværelsen.

4. Troen bliver ofte nogle krykker, vi kan hive frem, når der er ting, vi ikke kan forklare. Når folk skal til eksamen eller til et businessmøde, så kan de godt invitere Gud indenfor. Men vi mangler et åndeligt eller religiøst sprog i den vestlige verden.

5. Den store udfordring er, at vi lever i brudte relationer. De eneste, vi laver kontrakter med i dag, er vores teleselskab - ikke vores medmennesker. Vi kan ikke mærke os selv længere. Relationen til os selv, til Gud, til andre mennesker og til naturen bliver i stigende grad brudt. Vi har brug for at leve i hele relationer. Det vil sige relationer, hvor man ikke tjekker ud, så snart man ikek får noget ud af hinanden længere. En hel relation handler om forsoning og tilgivelse; handler om at bære hinandens byrder - også i modgang.