Kære danskere, hvorfor skal jeg bruge energi på at blive venner med jer, når I har for travlt til mig?

Jeg var godt klar over, at der var kulturelle forskelle mellem Frankrig og Danmark. Men da jeg flyttede hertil, fik jeg et kulturelt chok.

For lidt over et år siden flyttede jeg til København med min kæreste, fordi hun havde fået et job. I begyndelsen havde jeg ikke noget arbejde, så jeg prøvede at komme i kontakt med nye mennesker.

Jeg meldte mig ind i grupper på Facebook og Meetup (app, red.) og mødtes med venners venner.

Men det viste sig at være meget kompliceret at mødes med danskere.

For eksempel ville en af mine danske venner introducere mig til to af sine danske kollegaer. Vi lavede en gruppe på WhatsApp, så vi kunne komme i kontakt med hinanden og mødes.

1,5 måned tog det, før vi fandt en dag. Vi drak øl, spiste mad, og det var hyggeligt.

Men vi mødtes aldrig igen. Også selvom jeg prøvede: ”Lad os finde en dag om tre uger”, ”hvad med om en måned?”

Da vi endelig fandt en ny dato, skrev en af dem, at hun ikke kunne alligevel. Det var lidt mærkeligt, syntes jeg, eftersom vi havde diskuteret det i to måneder. Så jeg gav op med at finde en ny dag.

Efterfølgende ringede en af dem og sagde: Stéphane, jeg ved, du spiller håndbold. Vi har brug for en ekstra mand til at spille kamp i morgen, er du klar på det?

Jeg sagde, at hvis de havde brug for det, ville jeg gerne hjælpe. Så jeg joinede dem. Vi kørte til Nordsjælland, hvor vi skulle spille kamp, havde en hyggelig dag og kørte tilbage. Jeg skrev efterfølgende, at hvis de havde brug for en ekstra mand på holdet, ville jeg være frisk på det, men jeg ville gerne komme og træne med dem. De sagde, jeg skulle spørge træneren, så det gjorde jeg.

Men jeg hørte aldrig fra dem igen.

Og så er der de mange gange, hvor jeg har sagt til mine kollegaer: ”Der er fredagsbar, skal vi tage derhen?”

Det har fungeret to gange.

Jeg prøver gang på gang at skabe kontakt til de danskere, jeg møder, men det fungerer aldrig.

Og jeg forstår ikke hvorfor? Hvorfor er det så svært at connecte med danskere?

En væg mellem mig og jer

Jeg har boet i mange forskellige lande, men jeg har aldrig oplevet, at det er så svært at finde nye, lokale venner.

Som person er jeg sydeuropæer; jeg har nemt ved at komme i kontakt med andre og er snakkesalig. Men alligevel er det som om, jeg hver gang mislykkedes, når jeg prøver at skabe kontakt til danskere.

Jeg føler, der er en væg mellem mig og dem, jeg møder.

Det har jeg også talt med andre tilflyttere om. De siger, at det er, fordi danskere får venner meget tidligt i livet og ofte har nok i de venner, de har.

Jeg er 30, så jeg kommer sent ind i deres liv, måske er det derfor, det er svært – eller også har de ikke brug for nye venner?

Gider ikke bruge energi på det

I Frankrig har jeg følelsen af, at det er meget nemmere for udlændinge.

Der er arbejdspladsen et godt sted at møde nye mennesker. Hvis jeg var i Frankrig, ville jeg altid sige til en ny kollega; Hey, jeg skal ud og mødes til en øl med nogle venner, vil du med?

Det ville aldrig ske i Danmark.

Her er det umuligt at få venner gennem arbejdet, fordi danskerne virkelig adskiller privatliv og arbejdsliv.

Og så er danskerne så travle. Der er ingen spontanitet. For eksempel ville det aldrig ske i Frankrig, at folk var booket op flere uger og måneder ad gangen. Kun hvis man skal holde en stor fest, kan man arrangere den måneder i forvejen.

Men ingen franskmænd ville lave aftaler flere uger i forvejen, for… livet, du ved.

Alting kan jo ske i mellemtiden.

Den manglende spontanitet i Danmark gør det svært at møde danskere på en naturlig måde.

Og efter at have prøvet så mange gange at komme i kontakt med danskere – og oplevet, at det ikke går – har jeg opgivet at finde danske venner.

Hvorfor skal jeg blive ved med at bruge energi på det, hvis jeg føler, der ikke er nogen interesse fra dansk side?