Her er de bedste trænings-apps
Det er ingen nyhed, men denne gamle traver på skærmen af min iPhone gør mig tryg, uanset hvor i verden jeg løber, fordi jeg hele tiden ved, hvor langt jeg er væk hjemmefra. Hvis du er ”vej-spasser” og farer vild er denne app med indbygget gps din redning, når du skal løbe rundt i varme storbyer eller på græske strande. Du kan dels se, hvor langt du løber og hvor, dels har du mulighed for at dele dine løberuter med venner og familie. Vær dog opmærksom på, at det ikke er gratis at bruge.
Hvornår får jeg chancen til at teste, om min 5 km er blevet bedre? Hvilke andre løb er der henover sommeren? Hvor kan jeg løbe nærmeste halvmaraton? For ikke ret mange år siden skulle man købe en lille tyk bog ved navn løbskalenderen for at få svar på spørgsmål som disse, nu har du bare en app. Vælg den ”dyre” version med løbskalenderen i, for den gratis udgave er primært til anmeldelser af løb. En smart løbesko-ordning hjælper dig med at vælge det næste rigtige løb – jo flere sko, jo bedre løb.
Hvis du bruger musik til at træne efter, så musikkens rytme og din puls følges ad, er denne app genial, fordi den sorterer musikken i dit musikbibliotek efter beats per minut, dvs. antallet af slag per minut. Hvis du f.eks. skal på en lang løbetur og gerne vil sikre dig, at du holder et jævnt tempo kan app’en hjælpe dig med udelukkende at spille sange, der har 136 slag i minuttet. Hvorfor er det smart? Fordi musikkens rytme faktisk svarer til dit hjertes, så når du kan tælle 136 slag i musikken og løber i takt til den, så slår dit hjerte nogenlunde samme takt. Det er smart!
LÆS OGSÅ: Tab 3 kilo før sommer - med løb
Denne app er genial i al sin enkelhed og har naturligvis en ”bror”, der hedder ”Two Hundred Squats”, som også er en favorit. Her opbygger du styrke i din coremuskulatur og din bagdel, som begge er med til at støtte dig både når du skal løbe langt og stærkt. Sit ups har fået en lidt ufortjent dårligt ry i de senere år, hvor man har foretrukket Planken og funktionel træning af mavemusklerne. Problemet er, at jeg ikke rigtigt får taget mig sammen til den nye smarte mavetræning så ofte, som jeg burde – det gør man her, mens der tælles ned 199,198…
Idrætsskader nej tak
Danmarks Idrætsforbunds app fra 2011 om sportsskader er udviklet til undervisning og fremstår mere pædagogisk end hip. Men vil man helt ærligt ikke også hellere vide klar besked om, hvorfor knæet gør ondt, og hvad du skal gøre ved det, frem for at sidde med en smart grafisk løsning med mindre seriøst indhold? Jeg vil.
For de rigtig nørdede er app’en Netter’s Anatomy (ja, det er ligesom Gray’s Anatomy) en drøm af kompakt information. Den er dyr, til gengæld kan du se alle muskler, led og teste dig selv i anatomi på højt plan.
LÆS OGSÅ på Fitliving.dk: Løbeguide: Giv dit løb et forårstjek og bliv bedre