En sygeplejerske, jordemoder, socialrådgiver og pædagog viser deres løn: Synes du, at den er fair?
Vi bør gentænke hele lønsystemet, lyder opråbet fra Rikke Dal Støttrup, chefredaktør for ugebladet ALT for damerne – for hvorfor er en reform fra 1969 stadig grundlaget for offentlige faggruppers løn, når de færreste i dag er tjenestemænd?
Jeg er heldig.
Som journalist er jeg uddannet i et fag, der traditionelt har været domineret af mænd. Så vi får en herregod løn. Vi laver jo også et rigtigt arbejde, hvor man udkommer med et produkt, der kan ses, og hvor ens navn har en prominent plads lige under overskriften.
Da jeg blev uddannet som 23-årig i 1996, fik jeg 26.900 om måneden (+ betalt frokost og alle de taxa-bonner, jeg orkede at bruge!)
Det er 25 år siden. Og det svarer til, hvad en nyuddannet jordemoder får i dag.
Jeg ved det, for jeg har spurgt Edith Kristina Mihura, som arbejder som jordemoder på fødegangen på Herlev. Jeg har også spurgt socialrådgiver Anne Hegelund, sygeplejerske Gitte Raaby Møller og pædagog Signe Jespersen, om jeg måtte se deres lønsedler?
Det måtte jeg godt – og det må du også, for de har været så søde at sige ja til at dele dem med os alle.
Stadig et kvindesyn fra 1969
For det er på tide at tale om, hvad det er værd, at nogen passer vores børn og gamle? Hvad vi betaler dem, der tager sig samfundets svageste, så vi selv slipper for det? Om vi sætter pris nok på dem, der tager hånd om vores syge?
For det kan godt være, at de ikke kan sætte deres byline på udkommet af deres daglige arbejde, men uden dem kunne samfundet ikke fungere. Deres arbejde er andre menneskers ve og vel, og det føles helt ærligt vigtigere end at være f.eks. journalist.
Her i maj skal Folketinget behandle borgerforslaget ”Ophæv tjenestemandsreformen fra 1969”.
Et forslag, som har fået os til at tale om ligeløn på en ny måde – i stedet for at kæmpe fra tue til tue for en højere decimal på den enkeltes lønseddel, har en gruppe kvinder nemlig lagt pres på politikerne for at gentænke hele lønsystemet.
Baggrunden er, at selv om de færreste offentligt ansatte i dag er tjenestemænd, så er reformen fra 1969 stadig grundlaget for, hvordan de forskellige faggrupper bliver aflønnet.
Forslagsstilleren, Vibeke Kline Lange Frost, er selv uddannet sygeplejerske, og hun forklarer, at kvindesynet fra 1969 den dag i dag smitter af på lønninger i kvindedominerede fag, som sygeplejersker, pædagoger og jordemødre.
”Man syntes, det lå naturligt til kvinder at passe børn eller syge, så man anså det ikke rigtigt som et arbejde. De normer havde indvirkning på, hvilken værdi man tillagde det dengang.”
Ansvaret er hos politikerne
Hun erkender, at forslaget ikke rummer en løsning eller et alternativ til reformen; Dét ansvar ligger hos politikerne, som må lave et nyt lønsystem, der ser kvindefagene i nutidens lys.
Men det giver god mening at begynde med at skrotte reformen – og normerne – fra 1969.
Altså det år, hvor Apollo landede på månen, Ikea åbnede sin første butik i Danmark, og Birthe Kjær havde et kæmpehit med ”Arrivederci, Franz”.
Se de fire kvinders lønsedler her: