Test: Er du facebook-stalker?

Klik. Klik. Klik. Efter bare et par minutter på Facebook kan vi fortælle, hvad den nye flamme eller kollega lavede for 14 dage siden, hvor han var på ferie sidst, hvad hans familiemedlemmer hedder og derudover undre os over, hvem hende den lækre brunette på billederne er, for det er jo i hvert fald ikke hans søster! De sociale mediers indtog har gjort det let for os at lege privatdetektiver. Med mere end en milliard brugere på Facebook og over 300 millioner oploadede billeder hver dag, er det ikke underligt, at der bliver udspioneret bag computerskærmene.

– Det er et grundlæggende vilkår, at mennesker er nysgerrige på hinandens liv, som sociale væsner har vi behov for at forholde os til andre, siger Michael Rasmussen, direktør i Det Psykologiske Samvirke og ekspert i internetafhængighed.

– Oplysninger, der tidligere var private, er i dag offentligt tilgængelige, fordi folk selv lægger det ud på deres profiler. Når vi møder et nyt menneske, er det blevet fuldkommen normalt at gå online og tjekke op på, om han eller hun er gift og har børn, siger Thomas Bigum, der er ekspert i sociale medier og medstifter af virksomheden Social Academy.

Nysgerrigheden driver os for eksempel til at tjekke perifere venners feriebilleder på Facebook eller undersøge, om kollegaen er angivet som "single" eller "i et forhold." Og en afstemning på ALT for damerne.dk viser, at over halvdelen af jer gentagne gange har udspioneret en person online

Få opfyldt snage-behovet

Men det helt store spørgsmål maser sig på: Hvad får vi ud af det?

Thomas Bigum peger på, at det især er det latente behov for at sammenligne os med andre mennesker, der driver os til at kigge andre over skulderen via de sociale medier:

– Facebook er funderet på at ramme noget, som kan tilfredsstille snagegenet. Det handler om, at vi fra evolutionen har en trang til at sammenligne os med andre mennesker. Faldt du uden for flokken i stenalderen, var din chance for at overleve og for at forplante dig svækket, for ingen ville have noget med outsiderne at gøre. Selvom det er irrelevant i dag, hænger behovet for at sammenligne os med andre altså ved, og det behov bliver til fulde opfyldt på Facebook. De sociale medier har gjort det lettere for os. I 1997 måtte man sætte sig på en bænk på Amager Torv for at se, hvordan andre mennesker klædte sig og dyrke sammenligningen på den måde, forklarer han.

Hos Det Psykologiske Samvirke går klienter i behandling for såkaldt "Social media-stress" efter typisk at have brugt 10-16 timer om dagen på at tjekke de sociale medier af frygt for at gå glip af noget.

– Det er meget naturligt at være nysgerrig. Men man skal ikke tage fejl, for der er en bagside: Det kan blive en afhængighed konstant at tjekke, hvad andre mennesker foretager sig online. Begynder du konsekvent at holde øje med et andet menneske, har du nogle følelser i klemme, og det er en selvdestruktiv adfærd. Det virker harmløst at spionere online, men kigger du eksempelvis på eks'ens profil hele tiden, er det et tegn på uafsluttede følelser. Det holder liv i håbet om, at I har en fremtid sammen, og du er i bund og grund interesseret i, om han nu finder en grim pige, eller en pige, der er flottere end dig. Det kan hurtigt blive en kanal for noget af din egen frustration, nag og hævn, siger Michael Rasmussen.

Det karrierebaserede sociale netværk LinkedIn har en funktion, som gør det muligt at se, hvilke personer der har kigget på din profil. Flere gange er der gået rygter om, at Facebook ville indføre en lignende funktion, men det er aldrig blevet søsat og ville også stride imod en af visionerne for Facebook, som, ifølge Thomas Bigum, er voyeurisme – nydelsen ved at belure andre, som i øvrigt også var baggrunden for Big Brother-konceptet.

– Facebooks to grundpiller er narcissisme – altså selvoptagethed – og voyeurisme, så det ville være fatalt at fjerne den ene. For det er jo netop sjovt at sidde og klikke sig ubemærket rundt. Funktionen på Linkedin, som afslører, hvem der har kigget på din profil, gør folk tilbageholdende og spænder ben for vores behov for at snage, fordi vi netop bliver busted i det, forklarer Thomas Bigum.

LÆS OGSÅ: Rikke Nielsen: Dét lærte jeg af min nedtur

Vi kigger eks'en i kortene

Den person, som det er mest almindeligt at udspionere på Facebook, er ekskæresten. Det ved parterapeut Rikke Thuesen, som i sin konsultation har mødt både mænd og kvinder, der har "forfulgt" deres ekskærester på Facebook:

– De læser udpluk af begivenheder og kommentarer om eks'ens liv, som kan fortolkes frit. De går på jagt i det fælles netværks fotomapper for at finde billeder af ham: Ser det ud, som om han var sammen med den kvinde? Ligger hans arm omkring hende på en seksuel måde? De, som dyrker Facebook-spionage til ekstremer, holder også øje med ekskærestens venner, de piger, som han har haft kontakt til eller sågar de nye veninder, han får på Facebook. Så kan man tænke sig helt syg over at spekulere på, hvilken relation han har til de kvinder. Man kan simpelthen ikke slippe det, for friske oplysninger om eks'en er der jo hele tiden – frit tilgængeligt – og fristelsen er for mange for stor til at lade være, siger Rikke Thuesen, som mener, at følelsen af kontrol og overblik er den afgørende årsag til, at vi spionerer online:

– Kvinder har i særdeleshed brug for at have kontrol og for at føle tryghed. Men det er en falsk tryghed – for dybest set er det kun noget, som giver anledning til endnu flere gisninger, som kan føre til fejlkonklusioner, siger hun.

LÆS OGSÅ: Tanja var prostitueret: "Det nemmeste i hele verden"

Vores nye flamme og nuværende kæreste er også oplagte "online-stalkingofre." ALT for damernes undersøgelse viser, at ni procent af jer har udspioneret jeres egen kæreste online.

– Jeg hører rigtigt meget om, at de sociale medier giver problemer i parforhold. Facebook kan være et problem i forhold til jalousi, for mange mennesker er det simpelthen for ubehageligt at blive mindet om kærestens fortid, hvis et gammelt billede af ham og hans ekskæreste dukker op, eller hvis hun kommenterer på et billede. Derfor føler nogle en form for kontrol ved kontinuerligt at holde øje med kærestens profiler. Har man det behov, er det typisk, fordi de selv har svigtet eller er blevet svigtet tidligere, forklarer Rikke Thuesen. Fænomenet Facebook-stalking er også blevet behandlet af den amerikanske psykolog Seth Meyers i tidsskriftet Psychology Today. Her skrev han:

– Det bliver et drug at tjekke sin tidligere partners profil. Det er et tegn på, at selv voksne mennesker kan blive som usikre teenagere og have en følelse af utilstrækkelighed og usikkerhed. Den følelse forstærkes ved at holde styr på det tidligere crushs hverdagsliv, fordi vi skammer os over, hvor langt ud vi er gået i jagten på at holde øje.

En undersøgelse fra Brunel University i London viser desuden, at personer, der konsekvent udspionerer ekskæresten på Facebook, har sværere ved at glemme følelserne:

– Det forhindrer helingsprocessen efter et forhold. Det kan være følelsesmæssigt udmattende hele tiden at blive konfronteret med sin fortid og finde ud af, at hans liv går videre uden dig. Leder du efter skuffelser, finder du dem nok. Samtidig er kvinder utroligt slemme til at tolke og lave store konklusioner ud fra meget små oplysninger. Har en kvinde skrevet "Tak for dansen" på en fyrs profil, så tænker man: "Hvad er det for en dans? Han danser da ellers aldrig? Hvem er hun? Hvordan ser hun ud? De har sikkert været sammen." Og så kører den og kan blive til en virkelighed, der slet ikke eksisterer, siger Rikke Thuesen.

Overvågning på de sociale medier kan altså være en kilde til bitterhed, men omvendt kan det også give positive ahaoplevelser og forløse tanker, som har tynget i årevis:

– Nogle indser via de sociale medier, at de fejlagtigt har taget en skyld på sig. Følte en kvinde eksempelvis, at ekskæresten prioriterede byture eller træning højere end hende i deres forhold, kan det være en aha-oplevelse at se på Facebook, at han stadig prioriterer det lige så højt i sit nye liv uden hende. Så hvor hun i forholdet følte sig forkert, kan hun i perspektivet på Facebook se, at sådan er han bare, og at det intet havde med hende at gøre.

Træk stikket ud

Helt ærligt – hvor slemt kan det være? Vi sidder jo bare derhjemme og holder øje bag skærmen. Betragter på afstand. Ikke noget skæg og ingen blå briller. Hvor går grænsen mellem nysgerrighed og besættelse?

– Det er individuelt, men kan du mærke, at dit behov for at følge med i andres liv online griber ind i, hvordan du handler i det virkelige liv, kan det være skadende, siger Michael Rasmussen og anbefaler, at man i første omgang sletter de personer fra vennelisten, som man tjekker for ofte. Alternativt kan man selv tage en lang pause og komme tilbage, når følelserne til eksempelvis ekskæresten er blevet slebet af. Det er muligt midlertidigt at deaktivere kontoen uden at miste nogen af de oplysninger, du og dine venner har postet der.

Rikke Thuesen er enig. Tager problemet afsæt i et nuværende forhold, mener hun, at åbenhed er vejen frem:

– Sommetider anbefaler jeg par at give hinanden fri adgang til sms'er, Facebook- profiler og mails, for føler den ene part sig af en eller anden grund utryg i forholdet, er det en god idé at åbne op for alle kanaler. Når vi ved, at vi har mulighed for at tjekke, når vi vil, betyder det ofte, at vi ikke har så meget lyst til det, siger hun og fortsætter:

– Derudover råder jeg altid folk til kun at blive venner med ekskærester, hvis forholdet er helt overstået. Er det svært at lade være med at tjekke hans profil gentagne gange, så slet eller bloker ham fra vennelisten. En vigtig del af at komme over et forhold er at få det på afstand.