Thomas Hermann: ”Det var ikke meningen, at jeg allerede skulle have en ny kæreste”
Skilsmisseramte Thomas Herman og Michala Lytje mødtes i byen og bearbejdede hvert sit brud sammen, mens de snakkede og snakkede og først sent kom i gang med at kysse. De fravalgte fælles børn og nyder at kunne dyrke tosomheden og lave masser af mad sammen. Selv om de ikke er helt enige om ingredienslisten.
Hvem har forklædet på herhjemme – er det kun dig, Thomas, der laver mad?
Thomas: "Nej, bestemt ikke."
Michala: "Jeg er rigtig glad for at lave mad, og jeg har altid gjort det på min måde. Så det med at få at vide, hey, du hakker løget bedre på den her måde, det er lidt specielt, når man er i slutningen af 40’erne. Nogle gange spørger jeg selv Thomas til råds, og så siger han: ”Nå, NU vil du gerne høre!”."
Thomas: "Michala er sygeplejerske, og det er lidt det samme, når der opstår nogle spørgsmål, der vedrører kroppen og sygdom. Så kloger jeg mig jo lidt, men jeg bliver også sat på plads. Også selvom jeg først har været på Netdoktor! I forhold til madlavning er det svært at se på, at Michala hakker løg på en lidt rustik måde, når jeg ved, at tingene kan gøres bedre og nemmere."
Diskuterer I også, hvad I skal spise?
Michala: "Jeg går op i, at vi ikke skal spise så meget kød, og det har Thomas det virkelig svært med."
Thomas: "Ja, og det undrer mig også, fordi du er fra Sønderjylland, haha."
Hvilke retter laver du, Michala, når du bestemmer?
Michala: "Jeg er virkelig glad for tærter."
Thomas: "JA!"
Michala: "Og jeg laver også gerne boller i karry."
Thomas: "Men der er så kød i. Det var inden, Michala stoppede med at spise kød. Og du laver en fantastisk boller i karry, det må jeg sige."
Michala: "Der er mange, der har sagt, hvor er du heldig at have en mand, der kan lave maden, men jeg synes også, at der er en værdi i bare at bage boller og få pålæg til. Men det er ikke et måltid, synes Thomas."
Thomas: "Nej, der er jeg simpelthen for meget fra Jylland. Jeg er rigtig meget til varm mad, og så det er også sindssygt vigtigt for mig at få noget mad, jeg har lyst til at spise.
Vi kan sagtens have planlagt et eller andet om morgenen, men så laver jeg alligevel noget helt andet til aften. Jeg forsøger så at køre sådan en overtalelsesstrategi overfor Michala: ”Kunne det ikke være rart, hvis vi i stedet lavede det her?”. Men det er nok ret gennemskueligt."
Hvor længe har I været sammen?
Michala: "Otte-ni år, og vi blev gift for tre år siden."
Så har du gennemskuet Thomas’ strategi?
Michala: "Ork ja. Vi har også noget med kogebøger. Jeg kan rigtig godt lide nogle af de grønne ”kvindekogebøger”, som Thomas kalder dem. De inspirerer mig. Men de bliver pakket væk, når vi har gæster, haha."
Thomas: "Det er fordi, 80 procent af indholdet i den slags kogebøger handler om ens afføring."
Michala: "Aj …"
Thomas: "Jo, det gør det. Sund tarmflora. Aj, det passer ikke helt. Da vi begyndte at tale om at spise en lille smule mere grønt, købte jeg en af Ottolenghis kogebøger, som jeg synes er helt fantastisk. Der gik to timer, så lå der igen en grøn kogebog på bordet lavet af en eller anden blogger fra nettet … Der blev jeg altså ked af det, haha."
Fornemmer jeg en lille krig her?
Michala: "Det er lidt en kærlighedskrig. På et tidspunkt prøvede vi at markere os overfor hinanden, men nu synes vi bare, at det er lidt skægt."
Thomas: "Og jeg har faktisk lige skrevet en grøn kogebog, som udkommer til september. Da jeg lavede den, kom det helt af sig selv, at vi spiste mere grønt, for jeg havde jo hele tiden usædvanligt mange grøntsager liggende, som skulle bruges til opskrifterne og billederne."
Er du så blevet gladere for grøn mad, Thomas?
Thomas: "Ja, men det er heller ikke fordi, jeg ikke kan lide grønt. Jeg skulle bare vænne mig til det. Da Michala første gang sagde, at hun ville lave rodfrugtfrikadeller, tænkte jeg, HOLD da kæft mand! Men jeg sagde: ”Jo, lad os prøve det”. De smagte faktisk fremragende, og to af opskrifterne i den nye bog er inspireret af dem."
Hvad er opskriften på jeres liv i dag?
Michala: "Det var godt nok et stort spørgsmål. Altså, da vi mødte hinanden, kunne vi stadig godt have nået at få børn sammen. Vi talte også meget om, om vi skulle gøre det, for at binde familien og vores børn bedre sammen, men vi besluttede os for at lade være. For vi har jo det gode, fede liv, som det er.
Vi har vores børn fra vores tidligere forhold i perioder, og i andre perioder er vi uden børn. Og når vi er alene, kan vi virkelig dyrke hinanden som kærester."
Thomas: "Jeg tror, at opskriften er generel for de fleste parforhold. Det handler om også indimellem bare at dyrke tosomheden."
Når I dyrker tosomheden, hvad laver I så?
Michala: "For 14 dage siden var vi f.eks. på Ærø. Vi er gode til at sige, okay, denne uge har vi ikke børnene, nu tager vi lidt væk fra hverdagen. Det er noget med at tune ind på hinanden og mærke hinanden."
Thomas: "Tosomheden kan også være, at vi sætter os på cyklen og kører til Skodsborg og spiser. Eller at vi går ned og morgenbader sammen. Vi prioriterer de små nære ting hele tiden."
Hvad betyder jeres forskellige arbejde for jeres forhold?
Michala: "Jeg tror, det er sundt, at vi er i meget forskellige verdener. Jeg arbejder i en lægepraksis på Østerbro, og mit arbejde er meget konkret. Thomas’ arbejde er meget sanseligt. Når jeg kommer hjem, kan jeg godt have brug for at få renset arbejdet ud af kroppen, og det gør jeg f.eks. ved at hjælpe Thomas lidt med maden, mens jeg fortæller om min dag. Han er god til at lytte."
Arbejder du hjemmefra, Thomas?
Thomas: "Ja, og fra Fyn. Jeg har altid arbejdet for Løgismosefamilien, både på Kong Hans, på Falsled og nu for Summerbird. Men det er ikke mit primære job. Jeg er sådan en vagabond, der laver lidt bøger, lidt fjernsyn, tager på Folkemødet og den slags."
Michala: "Vi er meget privilegerede, hvad det angår, for Thomas kan nå at handle ind og forberede mad alle de dage, hvor han arbejder hjemmefra."
Thomas: "Ja, du er faktisk privilegeret, nu jeg tænker over det. Vi bor her i Hellerup, hvor det er ret almindeligt med en aupair. Og det er faktisk lidt som om, Michala har en aupair i mig!"
Hvordan bagte I på hinanden i sin tid?
Thomas: "Vi mødte hinanden helt tilfældigt i byen en aften. Vi havde begge været i andre forhold, og for mit vedkommende var det i hvert fald ikke meningen, at jeg allerede skulle have en ny kæreste."
Michala: "Vi endte med at sidde på en trappesten hele natten og snakke."
I så bare hinanden og tænkte, hold da op …?
Thomas: "Jeg var i byen med Bo Bech, som også er kok, og du må godt lige fortælle historien, Michala …"
Michala: "Hvad for en historie? Nå jo, jeg havde aldrig set 'Masterchef', så jeg vidste ikke, hvem Thomas var …
Thomas: "Nej, ikke den historie. Den med, at du ikke ville have en kæreste …"
Michala: "Nå ja. Men min veninde Camilla, der var med i byen, sagde: ”Okay, hvis der var EN her i lokalet, du skulle vælge, hvem skulle det så være?”. Jeg kiggede mig om og sagde, ham der, han ser virkelig sød ud. Det var Thomas. Fint, sagde Camilla, det fikser jeg. Og så trak hun mig med op til ham og spurgte efter en lighter."
Thomas: "Verdens mest cheesy scoretrick."
Michala: "Så smuttede hun, og så stod vi der helt alene."
Thomas: "Hvorefter du spurgte mig, om du måtte gå med os videre. Så nu kommer der noget meget vigtigt: Jeg blev faktisk scoret, haha."
Michala: "Men selvom vi hurtigt syntes, at hinanden var dejlige, så snakkede vi først virkelig meget om forliste ægteskaber, og hvordan vi gerne ville gøre tingene anderledes."
Thomas: "Ja, der gik faktisk lang tid, inden vi kyssede. Jeg var i den alder, hvor man efter at have været i et langt forhold godt kan finde på at gå ud og købe et par cowboystøvler og en åben sportsvogn. Jeg valgte i stedet at gå meget i byen. Uden cowboystøvler. Og jeg blev ved med at rende ind i Michala, og vi snakkede og snakkede. Vi havde begge børn med i bagagen, og når man har det, tænker man sig sindssygt godt om, før man kaster sig ud i et nyt forhold."
Michala: "Ja, i virkeligheden mødte vi hinanden alt for tidligt – vi havde kun været singler i et års tid hver især – så vi var utroligt forsigtige og passede godt på børnene og hinanden. Vi gik meget langsomt frem, og det, at vi fik talt så meget sammen, gjorde, at vi lærte hinanden rigtig godt at kende. Når man er blevet skilt, er man i sorg uanset hvad, så det gennemgik vi sammen. Vi blev også hinandens venner."
Hvordan endte I så med at gafle hinanden?
Michala: "Jeg faldt for Thomas’ fandenivoldskhed. Han er kompromisløs og meget spontan. Og så er han faktisk ret dyb. Det, at vi kunne sidde og have dybe samtaler og samtidig grine rigtig meget, faldt jeg virkelig for. Og så har han en indre ro, som jeg tror, jeg havde brug for."
Thomas: "Men jeg kan huske, at du på et tidspunkt sagde, at jeg på ingen måde var sjov."
Michala: "Det er rigtig. Jeg syntes, Thomas var fantastisk lækker og havde en helt anden stil, end jeg havde været vant til. Samtidig tænkte jeg, men aj, han er så kedelig. Han har ingen humor. Men det har han. Fandt jeg ud af."
Hvad tænkte du om det, Thomas?
Thomas: "Det kunne jeg slet ikke forstå, for jeg synes jo selv, at jeg er ulideligt sjov!"
Michala: "Men det er du også. Det kom efterhånden, som vi slappede mere af sammen og tillod os at blive stormende forelskede."
På hvilken måde er Thomas dyb, som du siger?
Michala: "Thomas er god til at nuancere, og han har bare nogle andre perspektiver på tingene, som jeg sætter pris på. Da vi mødte hinanden, var han f.eks. god til at sige til mig, at jeg skulle lade være med at tænke så meget over, hvad andre mennesker tænker. Og så er han meget, meget romantisk."
På hvilken måde?
Michala: "Den sommer, vi skulle giftes, skulle jeg holde en pigefødselsdag her på altanen, men så havde Thomas pludselig arrangeret, at Rasmus Nøhr kom og spillede for os. Solen skinnede, og vi sad 12 piger herude, mens Rasmus spillede og sang hele aftenen. Sådan noget er Thomas bare god til at sætte op."
Thomas: "Rasmus er en af mine venner, og både Michala og jeg har fået en tatovering på armen, hvor der står ”Retursekund”."
Hvorfor det?
Thomas: "”Retursekund” er titlen på en af Rasmus’ sange. Og med ordet retursekund mener han det øjeblik, lige inden man går bort, hvor man kigger tilbage på sit liv og stiller sig selv spørgsmålet, om man fik oplevet alt det, man ville? Fik man grebet kærligheden? Og det, syntes vi, var så fint, at vi fik det tatoveret efter vores bryllup."
Michala: "For lige der, hvor lyset går ned, ved man, hvor man står."
Thomas: "Ja, og er det så det rigtige sted?"
Og I kan sige, at I sammen står det helt rigtige sted i det sekund?
Michala: "Ja, lige præcis."
Er der mere romantik, I vil dele?
Michala: "Thomas kan også finde på at sende blomster til mig på arbejdet med et kort, hvor der står, om jeg vil med til koncert. Eller lave min yndlingsdessert, bare fordi han ved, at jeg bliver så glad. Han er meget, meget kærlig."
Hvad faldt du for, Thomas?
Thomas: "Det allerførste, jeg faldt for, var faktisk dine øjne, Michala. Det glimt og den nærhed, der er i dem. Og så din humor. Men du grinte nu mere af mig dengang, end du gør i dag, synes jeg, haha. Og så er Michala bare smuk og dejlig, og hun har et vanvittig kærligt væsen. Et kæmpestort hjerte.
Men allervigtigst – så har vi det så sindssygt sjovt sammen. Jeg kan huske en søndag aften noget tid efter, vi havde mødt hinanden, hvor vi sad og spillede mønt i mit køkken. Vi skulle have mønten op i et snapseglas, og det eneste, jeg havde i huset, vi kunne drikke, var snaps.
Jeg dansede nøgen rundt i Michalas pelsvest til Søren Kragh-Jacobsens 'Hey Claus', og vi gik først i seng klokken fem om morgenen, selvom Michala skulle op på arbejde."
Michala: "Ja, vi var virkelig skøre."
Thomas: "Og alt det skøre, vi lavede, bragte os jo sammen. Må jeg godt fortælle historien om det stegte flæsk også …?"
Michala: "Ja, okay."
Thomas: "Jeg er vild med hindbærsnitter, og da jeg fyldte 40, kom der et bud med fem hindbærsnitter, en halv flaske champagne og en kasse, jeg skulle stille på køl. Det var fra Michala, som kom senere på dagen, hvor jeg havde spist de fleste af hindbærsnitterne. Sammen åbnede vi kassen, og nede i den lå der et forklæde og alt, hvad man skulle bruge til stegt flæsk med persillesovs.
Michala og jeg havde nemlig tidligere talt om, at man har mødt kvinden i sit liv, når hun kan lave stegt flæsk med persillesovs nøgen. Så den aften stod hun nøgen, kun med forklædet på, og lavede stegt flæsk med persillesovs til mig."
Hvad kan gøre jer bløde som smør?
Thomas: "Det er klart, at man kan blive rigtig ramt, når man har de der tosomhedstimer, som vi er gode til at finde. Men jeg kan også blive blød som smør, når vi f.eks. er på ferie alle sammen, og jeg sidder og betragter Michala og ungerne. Der kommer nogle stærke følelser op i mig, og jeg tænker, fuck, hvor er jeg bare heldig.
Det var et stort skridt, da vores børn i sin tid skulle møde hinanden. For forældre er det jo SÅ vigtigt, at børnene kan lide den person, man har fundet sammen med, for ellers fungerer det ikke. Og der har vi været heldige. Selvfølgelig opstår der nogle problemer og uenigheder, når man flytter sammen, men vi har gjort os meget umage med at håndtere det hen ad vejen.
Min datter og Michalas søn er på samme alder, og de har et søskendeforhold, fordi de nærmest ikke kan huske, at de ikke har kendt hinanden."
Michala: "Jeg er ret glad for, at det er en dreng og en pige. Jeg tror godt, der kunne have været nogle konflikter med to piger eller to drenge i samme alder, men man sammenligner dem ikke på samme måde, når det ikke er samme køn."
Hvem ville I invitere – nulevende eller afdøde – til Babettes gæstebud, og hvorfor?
Thomas: "De er ret mange til Babettes Gæstebud, så det er jo en fordel. En, jeg med garanti ville invitere, var min mor. Som er død."
Hvornår mistede du hende?
Thomas: "For tre år siden. Hun døde ret pludseligt, så der findes ikke nogen, jeg hellere ville invitere."
Hvad betød din mor for dig?
Thomas: "Hun betød sindssygt meget for mig. Afstanden var stor, fordi hun boede i Fredericia, så det var ikke så ofte, vi sås, men jeg talte i telefon med hende hver eneste dag. På nær i weekenden, hvor vi havde ”fri”. Min mor var også på facetime med min datter i hvert fald tre-fire gange om ugen. I en time. Men hun var så også den eneste, der gad at se en pige på syv år danse i en prinsessekjole i en time.
En anden, der skulle med til gæstebuddet, er min bedste kammerat, som jeg mistede, da vi var meget, meget unge. Han blev kørt ned kl. 24 en nytårsnat. Babettes Gæstebud er jo et helt særligt setup, så de mennesker, jeg ville invitere, er dem, der har betydet rigtig meget for mig, og som ikke er her mere."
Hvad ville du fortælle din mor?
Thomas: "Jeg ville nok sige undskyld. Undskyld, at jeg ikke lyttede mere. Selvom vi talte sammen hver dag, havde jeg somme tider så travlt i mit liv, at jeg måske ikke hørte ordentlig efter, når jeg godt kunne fornemme, at hun savnede både mig og min bror. Og så ville jeg fortælle hende, at hun var en fantastisk mor."
Fik du ikke sagt det til hende?
Thomas: "Jo, det gjorde jeg, men det er en ting, man kan have lyst til at sige mange gange. Jeg er også begyndt at tænke anderledes på min far, efter min mor er død. Ens forældre kan jo være vildt irriterende, også når man er voksen, men jeg er blevet bevidst om at lytte ordentligt efter, for min far er her jo heller ikke for evigt."
Hvem ville du invitere, Michala?
Michala: "Umiddelbart tænker jeg, at det skulle være hele familien. Men det kunne også være, at det bare skulle være alle vores venner."
Thomas: "Og Karen Blixen."
Michala: "Haha nej, det tror jeg nu ikke. Men apropos romantik – så er der en sjov historie med Karen Blixen. Jeg er meget fascineret af hendes forfatterskab og af hende som menneske, og da Thomas på et tidspunkt lavede tv-programmet 'Hermans Verdenskøkken' fra køkkenet på Karen Blixens farm i Afrika, tog han noget rød jord med hjem til mig fra hendes farm.
En anden gang, da han sjovt nok lavede Babettes Gæstebud oppe på Rungstedlund, tog han blomster med til mig fra Blixens have. Sådan er han nemlig. Meget romantisk og meget betænksom."