Timm Vladimir: "Den største udfordring er hverdagen”
Timm Vladimir og Katrine Engberg mødtes første gang i 1997, da Katrine skulle danse til et releaseparty for Timm og Gordons nye single. Tiltrækningen var stor, men Timm stod for at skulle giftes med en anden. Efter seks år uden kontakt mødtes de igen – den dag Timm havde underskrevet sine skilsmissepapirer, og så fik forelskelsen frit løb.
Katrine: – Det var en lang og hård proces fra første gang, vi mødte hinanden, til vi endelig blev kærester. Og det er faktisk ret sjovt i betragtning af, at det på mange måder var kærlighed ved første blik.
Timm: – Ja, der var en masse masse vink med en vognstang fra skæbnen, inden vi fattede, at vi blev nødt til at prøve forholdet af. Og her er vi så otte år efter med et lille barn og elsker hinanden. Men der har været udfordringer undervejs.
Katrine: – Ja, vi har været på jordomrejse et helt år sammen, det var en udfordring, vi har renoveret et hus sammen, det var godt nok også en udfordring, og vi har været igennem fertilitetsbehandling. Men den slags får jo bare en til at rykke tættere sammen som par. Jeg synes faktisk, den største udfordring i vores forhold er de perioder, hvor vi har rigtig travlt og ikke har tid og overskud til at se hinanden i øjnene og huske at kysse hinanden. Jeg kan godt blive ked af det, hvis der er lange perioder, hvor vi kun har tid til at aftale, hvem der henter Cassius i børnehaven og hvem, der køber mælk.
Timm: – Heldigvis arbejder vi ofte sammen, og det gør, at vi bruger ekstremt meget tid sammen. Vi har et husmotto, der lyder "der er ikke noget, der er kvalitetstid, det er kvantitetstid". Den tid, man bruger sammen, er bare god tid, og vi bruger meget tid med hinanden og med Cassius.
Katrine: – Og hverdagen kommer jo i ethvert forhold, der varer mere end et par år. Og den må man lære at elske. Den stormende forelskelse, man har de første par år, bliver jo ikke ved med at være så akut. Jeg tror ikke, der er nogen gyldne opskrifter på, hvordan man gør andet end at være meget sammen med hinanden. Det, man bruger tid på, vokser. Der er ikke noget trick eller nogen genvej, vi investerer bare i vores forhold.
Timm: – Ja, det er en tidsmæssig investering. Hvis man bruger tid på noget, giver det bonus i den anden ende. Men det kan selvfølgelig også være, vi bare brænder flammen for hårdt nu ...
Katrine: – Ja, og så laver vi et skilsmisseinterview om et halvt år, haha.
Timm: – Men det er rigtigt, at det er hverdagsperioderne, der er udfordrende. Selvom fertilitetsbehandlingen ikke var skideskæg, var det ekstremt styrkende for vores forhold. Vi vidste på forhånd, da vi blev kærester, at det formentlig ikke kunne lade sig gøre at få børn. Så vi har ikke haft de der tre-fire år, hvor vi har prøvet ...
Katrine: – Nej, og presset hinanden til at have sex på bestemte tidspunkter med en krystal på panden...
Timm: – ...og alle de der ting, som folk jo gør. Vi besluttede at give det de tre forsøg, som man får af det offentlige.
Katrine: – Ja, vi bestemte fra starten, at vi ikke ville slide os selv og hinanden op i behandlingssystemet. Og det tror jeg var rigtig klogt, for de tre forsøg endte alligevel med at tage næsten to år, og det er lang tid at være i enten vente- eller behandlingsposition med hormoner og sprøjter og kunstig overgangsalder. Men det allerhårdeste ved fertilitetsbehandlingen er håbet og skuffelserne, og det synes jeg, vi var ret gode til at tage sammen.
Timm: – Plus at vi trods alt havde en fornemmelse af, at det nok ikke ville lykkes.
Katrine: – Det var kun dig, jeg troede på det ... du skylder mig også stadig en tier.
Timm: – Ja, det er rigtigt. Den betaler jeg gladeligt, når jeg har sparet sammen.