Lad op med aktiv venindetur til Marrakech

Hanen galer og muezzinen kalder til morgenbøn ud over området. Klokken er 05.30. Man vågner tidligt i Marrakech. Lyset trænger ind gennem de tunge gardiner, som dækker det store vindue fra gulv til loft og laver fine farvespil i de kulørte tæpper på gulvet. Det er som at træde ned på en pude, når man svingene benene ud over sengen og lander på de smukke berbertæpper, som de lokale oprindeligt lavede til sig selv for at holde varmen i Atlasbjergene.

Dagen er begyndt, og det er en god en af slagsen.

Vi er 12 kvinder, som de næste fire dage skal løbe, lave styrketræning, dyrke pilates og yoga og cykle mountainbike på grusveje i bjergene.

Værelserne er forskelligt indrettet – alle på luksusmåden.

Vi er tjekket ind på Jnane Tamsna – små 20 minutters kørsel fra Marrakech centrum. Køreturen er gået ad små, snørklede grusveje, og man når lige at tænke, om chaufføren er kørt forkert, da de smukke gule bygninger dukker op.

Stedet er ejet af Maryanne Loum-Martin, en fransk indretningsdesigner, som fortæller, at de fleste gæster her er gengangere. Det tror jeg på. Jeg får en hurtig rundtur i de smukke bygninger, som tæller i alt 24 værelser fordelt på flere forskellige bygninger på 8,5 hektar land. Det er langtfra et traditionelt hotel. Her er ingen lås på dørene, ingen roomservice, ingen minibar, telefon og tv på værelset. Man har mere fornemmelsen af at bo hos nogle (meget velhavende) venner. Roen sænker sig straks over en. Der er noget zenagtigt, som omgiver det her sted.

Den kølige pool bliver et trækplaster midt på dagen.

Hver gang man drejer rundt om et hjørne, åbner sig et nyt lille univers med flotte tekstiler, lanterner og bløde puder. Der er fem swimmingpools strøet elegant ud over området.

Frokost i det fri med lam og couscous på tallerknerne og rosé i glassene.

Alladins hule møder Edens have

Værtindens mand, amerikanske Gary Martin, passer den økologiske køkkenhave, hvor de dyrker urter og grøntsager til daglig brug i køkkenet. Kødet kommer fra de omkringliggende gårde, og olivenolien er selvfølgelig også produceret på stedet. Vi spilder ikke tiden og skifter hurtigt til løbetøj. Dagens første træning skal gennemføres, før vi kan nyde den økologiske morgenmad.

Jeg har set palmer før. Men ikke så mange samlet på et sted. Landskabet er goldt – og palmerne ser nærmest morsomme ud, som de skyder op langs hele løberuten på 6 kilometer. Vi bliver kun forstyrret af får og geder, som krydser stien. Vi joker lidt med, om der mon om 10 år vil ligge 800 timeshare lejligheder her. Det håber jeg ikke.

Turen er kun for kvinder. Perfekt for veninder, familie eller kolleger, som gerne vil tankes op. De fleste rejser to og to, men nogle er også alene. Vi er aldersmæssigt en meget blandet gruppe. Men det betyder ikke noget. Vi er her vist alle sammen for at komme væk fra hverdagen, børn, job og mest af alt kulden. Nogle træner tre timer om dagen andre nøjes med at en times yoga. Det er helt frivilligt.

Hammam, my love

Efter løbeturen går vi straks op på en tagterrasse for at lave funktionel træning. Charlotte Ferløv som i Danmark arbejder som personlig træner står for al træning under opholdet. Det er mere end vidunderligt at kunne træne udendørs og med bare tæer, når man ved, at folk derhjemme stadig går rundt i lukkede sko. Charlotte sørger for, at alle kan være med, og at de virkelig seje bliver udfordret.

En mave-balle-lår-time er bare lidt federe på en tagterrasse i solskin.

Vi træner hver morgen og eftermiddag, skiftevis træning af kroppens vigtigste muskler, pilates og yoga. I løbet af dagen kan man få massage eller gå i traditionel marokkansk hammam, hvis man har lyst. Jeg snupper en hammam på et nærliggende hotel. Det må være det nærmeste, man kommer en reel genfødsel. Du bliver skrubbet og børstet overalt på kroppen af nogle meget stærke kvinder. Der er ikke noget forfinet over hammam. Det virker, som om deres koncept er jo hårdere og grovere, jo bedre. De går virkelig til den, og jeg får også vasket hår og blive smurt ind i en ”maske” på hele kroppen. De kaster nærmest vand på en fra alle sider, og der bliver ikke taget hensyn til, om man får det i øjnene.

Behandlingen sluttes af med, at kroppen bliver smurt ind i olie, og du får lov til at ligge og drikke myntete med masser af sukker i, mens du er pakket ind i håndklæder. Kroppen er blød som en babys bagefter og salighedsbarometeret i top. Man er lidt udmattet, som efter en rigtigt god massage.

På cykel i Atlasbjergene

Jeg vælger også noget lidt hårdere – en mountainbike tur til Atlasbjergene. Vi bliver kørt i bil 1 times kørsel op i bjergene. På taget har vi alle cyklerne, og to lokale mænd sørger for, at de bliver indstillet rigtigt, og at vi har cykelhjelme og vand. Jeg er nybegynder på mountainbike. Men bliver straks bidt af det. Man kommer utroligt hurtigt langt omkring på cykel, når man mest er vant til at løbe. Ruten er udfordrende. På asfalt er det lange seje træk op over bjerget. Jeg tænker på Tour de France, mens jeg i absolut laveste gear kæmper mig op over toppen.

Høj sol og kuperet terræn sørger for, at vi bliver varmet godt igennem og får alle muskler i brug.

På et tidspunkt drejer vi fra hovedvejen og cykler igennem en eucalyptusørken, hvor ruten er meget kuperet og fyldt med ujævnheder. Det gælder om at styre cyklen, når det går meget stejlt ned, samtidig med at man skal holde farten for at kunne komme op over den næste stigning. Det kræver lidt teknik ikke at komme til at blokere bremserne, og vi har da også en enkelt deltager der tager turen ud over styret. Men heldigvis ikke noget alvorligt. Efter to en halv times cykling falder belønningen prompte. Vi ender vi ved en lokal restaurant med udsigt over en stor sø, hvor vi spiser grillet kylling og lækre friske grøntsager.

Så er der shopping

Man kan ikke sige Marrakech uden også at sige medinaen, som er den gamle bydel. Herinde ligger souken, som er en stor markedsplads, hvor du kan få alt. Det er godt at bruge en guidebog, for jo nordligere du kommer i souken, jo billigere bliver varerne, fordi de selv producerer dem i små værksteder.

Marked i Marrakech.

Jeg sender flere fotos hjem til min familie undervejs af tæpper, jeg overvejer at købe. Min datter svarer hurtigt tilbage på sms: ”Far og jeg mener, at tæpperne skal blive i Marokko”. Det er faktisk godt at have juryen på derhjemme, for man bliver fuldstændig draget af alle de flotte farver og stemningen.

Du kan få alt i souken. Tæpper, krukker, lanterner, lædersko, krydderier, arganolie og smykker. You name it. They have it. Det sjove ved souken er, at man skal handle. Tæppehandleren eller krukkemageren lægger som regel ud med en pris, der er mere end dobbelt så høj som det, du ender med at betale. Man skal igennem et større cirkus, hvor man fornærmet er på vej ud ad døren, inden man i sidste øjeblik bliver hevet tilbage og slår håndslag. Altid med et smil på læben.

Jeg køber to Ben Qurani-tæpper med hjem uden at spørge familien om lov samt en smuk messinglanterne. Nogle af de andre kvinder køber nærmest hele basaren, og vi må købe ekstra kufferter for at få det hele med hjem. Det hører med til Marrakech.

Da jeg sidder i flyveren på vej hjem er jeg mæt af indtryk, træning og oplevelser. Det er kun 4 dage siden jeg rejste hjemmefra, men jeg har oplevet så meget, at det føles meget længere. Jeg har trænet tre-fire timer om dagen i snit og har det fantastisk. Jeg er i den grad blevet tanket op både fysisk og mentalt.

PS: Tæpperne blev vel modtaget af familien.

LÆS OGSÅ: 5 luksuriøse oplevelser i Marrakech