Videnskaben har bevist det: Derfor venter du så længe på den eneste ene

Du ødelægger dit forhold ved at kalde ham din "eneste ene". Det, mener nogen, er sandheden om den udødelige myte om prinsen på den hvide hest. Han findes ikke, og du skal holde op med at lede efter ham. Du vælger selv, hvem du forelsker dig i. Det er andres holdning. At der ligefrem er visse mandetyper, du skal holde dig fra, er også en påstand, vi har mødt. Forvirringen om rigtigt og forkert i jagten på den der kærlighed er total, men nu har videnskaben i det mindste en forklaring på, hvorfor der går så lang tid, inden vi finder Hr. Helt Perfekt.

Forskere ved Michigan State University har foretaget en undersøgelse, der viser, at vores primitive forfædres måde at vælge en partner på stadig har indflydelse på vores opførsel i dag, når det kommer til kærlighed. Det skriver Videnskab.dk.

"Primitive mennesker var ofte tvunget til at tage en beslutning om, hvorvidt de kunne finde en partner eller ej. De kunne enten vælge den første og bedste og dermed få dårligt afkom eller vente på den perfekte partner, men dermed også risikere ingen afkom overhovedet," sagde Chris Adami, der er en af forskerne bag undersøgelsen til Livescience.com.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Er du egoistisk?

For tusinder af år siden levede vores forfædre i små grupper, og det gav dem mange færre partnere at vælge imellem. Siden dengang er vi blevet meget mere villige til at løbe en risiko og vente på den helt rigtige at stifte familie med. Det er sket i takt med, at vores omgangskreds er vokset fra, at vi levede få mennesker sammen, til vi i dag bor mange tusinde mennesker sammen i byer.

"Når du befinder dig i små grupper, har du en større fordel ved at nøjes med et sikkert valg af partner. Det er størrelsen på din umiddelbare omgangskreds, der har betydning for dit valg af partner," fortalte Chris Adami.

Din hjerne kan ikke overskue valget

ALTfordamerne.dk har spurgt to danske eksperter, om det virkelig forholder sig sådan. Kan størrelsen af vores omgangskreds have indflydelse på, hvor længe vi er om at finde en kæreste?

- Det er en kompleks sag, for der er både biologiske svar og psykologiske på det spørgsmål. Der er ikke to mennesker, der er ens, og vores psyker er lige så forskellige som vores fingeraftryk, siger psykoterapeut Michael Nilsson, der har bl.a. har beskæftiget sig med adfærdspsykologi og effekterne af vores nedarvede urhjerne.

Han mener, at resultaterne af den amerikanske undersøgelse kan være forklaringen på, at vi er så meget i tvivl, når vi skal vælge vores partner.

- Tvivl er en følelse, der opstår, når der er mange valgmuligheder og det er jo præcis det, der er i et moderne samfund. Der er rigtig mange hylder at tage fra, og vores hjerner ikke skabt til en så stor mængde af valgmuligheder, siger han.

- Nogle mennesker kan stå og trippe et helt liv mellem alle de valgmuligheder, der er, og i en bevidst eller ubevidst angst for at gå glip af noget, så gør de ikke noget, og så får de ingenting.

Urkvinden gik ikke op i karriere

Og kernen i problemet er netop, at vores hjerner ikke har udviklet sig i takt med vores samfund.

- Vores hjerner har ikke ændret sig nævneværdigt de sidste 100.000 år. Vi bærer stadig rundt på mange ting, som ikke passer perfekt til det samfund, vi lever i nu. Der har man også skulle kigge sig godt omkring for at finde en partner, og nu kan man så kigge sig meget vidt omkring, siger Mikkel Heide Schierup, der forsker i menneskets udvikling ved Center for bioinformatik.

Han mener ikke, det er usandsynligt, at de amerikanske forskere har ret

- Det lyder ikke helt uplausibelt, at det kan ligge i os endnu: At vi er tunet ind på, at vi har ganske få ting at vælge imellem, og nu står vi der og har tusind ting at vælge imellem, siger han.

Samtidig er der mange andre ting, der fylder i vores dagligdag i dag. Karriere og selvrealisering stod f.eks. ikke højt på vores forfædres prioriteringsliste.

Menneskeheden er et knips med fingrene

Grunden til, at vores adfærd stadig minder om vores primitive tip-tip-tip-oldeforældres nu i 2015, skal findes i vores gener.

- Vores adfærd er bestemt af vores gener, og de har ikke ændret sig nævneværdigt. Vi er ikke tilpasset til det liv, der er i dag, men det liv, der har været de sidste 100.000 år. Den måde, vi lever på i dag, har kun varet ganske kort tid, siger Mikkel Heide Schierup og fortæller, at vi regner med, at det morderne mennesker kom ud af Afrika for 100.000 år siden. Vi begyndte at dyrke landbrug for 10.000 år siden, og forskere kan se, at vores hjerner har udviklet sig en lille smule til landbrugslivsformen, men udviklingen går så langsomt, at vi endnu ikke har fundet os genetisk tilrette til det byliv, vi lever i dag.

- Menneskets evolution har slet ikke har kunnet følge med udviklingen af de komplekse kulturer og samfund, som mennesket har skabt bare de sidste 2000 år - for slet ikke at snakke om de sidste 200 år, fortæller Michael Nilsson.

- I et evolutionært perspektiv er det som et knips med fingrene. Hvis vi forestiller os, at livets beståen på planeten jorden var en negl, så ville vi kunne slette menneskeheden med et enkelt stryg af en neglefil. Derfor er der biologisk set meget lidt forskel på de mennesker, der vandrede ud af Afrika og på det moderne menneske, siger han of fortsætter:

- Og der har vi så grundlæggende balladen: At vi fødes med en urgammel emotionel biologi, som slet ikke er tilpasset livsbetingelserne i moderne samfund.

LÆS OGSÅ: Derfor er dit kærlighedsideal urealistisk

LÆS OGSÅ: Det kan du lære af ulykkelige forelskelser

LÆS OGSÅ: Sådan får du meget mere kærlighed