Alice Louise Wedell-Neergaard

Dét har været afgørende for min karriere

Fra 1. april trådte en ny lov i kraft, som skal sikre flere kvinder på topledergangene og i bestyrelseslokalerne. Det skriver flere blandt andre dr.dk.

 – men vil vi overhovedet have de topjob, og hvordan kommer vi ind i dem? Det vil jeg give mit personlige bud på i denne klumme.

Da jeg for 20 år siden kunne se, at jeg min karriere tog fart, og jeg samtidig gerne ville have familie og børn, traf jeg en vigtig beslutning. Jeg ville vise, at det faktisk kunne lade sig gøre at have et karrierejob, samtidig med at jeg var mor. Det blev til tre børn og tre perioder med orlov og forældreorlov.

Og det er klart, jeg har brugt rigtig mange tanker på, at overbevise mig selv om, at det var ok at prioritere karrieren med børnene, og planlægge hvordan jeg var en tilstrækkelig mor samtidig med at jeg havde min karriere.

For store forventninger

Og jeg må også indrømme, at jeg hører til en af dem, hvor det traditionelle familiemønster ligger allerøverst i min måde at tænke familie på, og at jeg derfor – i perioder – har brugt al for meget energi på at holde mig oppe i forhold MINE EGNE FORVENTNINGER til det at være en ordentlig mor, hustru, veninde osv.

Men der er to vigtige ting i relation til arbejdet, som har været afgørende for, at jeg er nået til, hvor jeg er i dag, og hvor jeg kan skrive denne klumme til alle jer andre

I hele min karriere har jeg fået enorm støtte i form af opbakning og skub, som overbeviste mig om, at jeg var dygtig til det jeg lavede på arbejde. Støtten kom først og fremmest fra børnenes far, som i alle år var god til at overbevise mig om, at jeg ikke gik med kompromis med familien, når jeg tog et nyt karriereskridt. Og så har jeg også fået kæmpe opbakning af mine chefer. De har støttet mig med at skabe de gode rammer for mig – både med hensyn til arbejdstid og tydelige forventninger i hverdagen. Stine Bosse sagde en gang til et af vore ledermøder, hvor der sad en mængde topledere for Tryg og hvor jeg lige havde fået et ny stilling "Velkommen til Alice. Alice har 3 små børn og det er nu vores fælles pligt at støtte op om, at Alice lykkes i det at være mor og topleder".

Jeg skulle skubbes ud

Jeg har hele vejen igennem øvet mig i at finde ud af, hvor jeg var rigtig god og hvor jeg var mindre god i mit arbejde. Jeg har – som tiden er gået – taget udgangspunkt i de kompetencer, hvor jeg var stærkest og trænet mig selv, gået på kursus mv. med base i disse. For mig er ledelseshåndværket min spidskompetence. Så jeg har arbejdet som leder i rigtig mange år, og har igennem hele min karriere, som leder, kastet mig ud i flere og flere forskelligartede opgaver. Så kort sagt har jeg tiltusket mig min brede erfaring gennem det jeg var aller bedst til.

Så i dag har jeg det job, som jeg gerne vil. Jeg er en af de omtalte karrierekvinder, som tog springet – og ja – jeg skulle skubbes ud.

Nu er jeg her – og jeg kan sige til alle jer, som har lyst til at prøve – det er en super rejse – man får knubs under vejs – men det er det hele værd.

... lad os høre, om der ikke er andre af jer, som har lyst til at fortælle jeres historie - skriv din kommentar herunder!......

Alice Louise Wedell-Neergaard

Alice har været ansat i Tryg i 20 år - de sidste 11 år som topleder. I dag driver hun virksomheden HeartPerformance, hvor hun arbejder med forandringsledelse, ledelsesprocesser og lederudvikling.

Alice har desuden en bred erfaring med at kombinere karriere og familieliv. Fx har hun haft orlov fire gange, og hun var Trygs første kvinde med hjemmearbejdsplads. Privat er hun mor til tre børn på 18, 16 og 13 år. Læs mere om Alice her.