Husk at lade op
Ud over at være presseagent for en række danske komikere og skuespillere er 40-årige Elisa Lykke også fast gossip leverandør på TV2. Her deler hun ud af sine bedste skønhedstips.
Hvis du kun måtte give ét skønhedsråd, hvad skulle det så være?
Det må blive en blandet cocktail af motion, søvn, grin, fugt, ro i sindet, kærlighed og sex.
Hvilket skønhedsprodukt har overrasket dig mest positivt?
Neulash øjenvippeserum. Ofte får man lovning på mirakler, men NeuLash holder rent faktisk, hvad de lover og har givet mig smukke ”buske”. Wauw et produkt!
NeuLash, 675 kr. Læserservice 30 69 24 87
Hvem har god skønhedsstil?
Pernille Rosendal, Cecilie Stenspil, Ellen Hillingsøe og Julie Zangenberg ser altid labre og indbydende ud. De har alle en fantastisk hud tilfælles og udover det, udtrykker de, at de har styr på fashion, job, mænd og er alle overskudskvinder, der har noget at byde på. Af udenlandske er jeg vild med Carla Brunis stil på alle måder!
Julie Zangenberg i kampagne for CHACHACHA (Thomas Fryd).
Hvilken behandler kan du anbefale?
Jeg har gået hos den samme frisør, Bettina Lervig fra London Shop, i 12 år, fordi hun bare er et hår- og farvegeni ud over det sædvanlige. Hun får det bedste frem i mit tykke, tørre hår.
Jeg er også stor tilhænger af, at man lader op ved at få krops- og ansigtsmassager, og det gør jeg blandt andet hos Clinique Camille i København, hvor man er i gode hænder.
Få flere skønhedstips af projektleder Anne-Sophie Lahme.
Nøgleord: Elisa Lykke, Neulash, London Shop