13 ting din mor aldrig fortalte dig

Moderskabet er én stejl læringskurve. Du opdager helt nye sider af dig selv hele tiden, og du prøver. Åh, hvor du prøver.

En af de første – og vigtigste – lektier, du får foræret i moderskabet, er et nyt perspektiv på din egen mor. Måske ser du hende pludselig i et helt andet lys, nu, hvor det går op for dig, hvad du egentlig har udsat hende for.

For at blive mor er en kæmpe gave - men det er så sandelig også en udfordring.

På mystisk vis er vi mødre ret geniale til at glemme. Ellers var der nok ikke så mange af os, der fik mere end ét barn. Den glemsomhed afspejler sig også i alle de ting, din egen mor aldrig fortalte dig om sit moderskab, men som du nu må erfare på egen krop.

Her får du 13 ting, din mor måske ikke spildte tid på at indrømme eller brokke sig over.

1. Hun havde ikke altid styr på alting

Moderskabet er et kæmpe kontroltab, for der er så mange ting, man skal gøre for første gang. Så mange chancer, der skal tages, og evner, der skal udvikles. Hvordan svøber man for eksempel en baby? Hvordan ammer man? Hvorfor er det så svært at få børn til at sove? Hvad betyder al den gråd? Også din egen? Så mange ”førster”, som man må improvisere sig igennem på fineste vis. Det er et ”fake it till you make it”-game, og hverken du eller din egen mor har haft styr på alting altid.

2. Hun havde også brug for trøst

Man græder altså en hel del, når man bliver mor, ikke? Der er så meget fokus på, hvordan man trøster sit lille barn – hvordan man gør det glad og trygt. Midt i de evige bestræbelser på, at gøre barnet til et lykkeligt lille væsen, kan du som mor godt blive virkelig ked af det, når det ikke lige lykkedes for dig. Og så er det ikke kun baby, der har brug for kærlighed og trøst. Det har du også. Moderskabet flyder over af salte tårer. Tårer grædt i bekymring, stolthed, frygt, glæde og kærlighed. Bare lad dem flyde – det gjorde din egen mor sikkert også.

3. Hun ville også gerne have fredagsslik

Og kage. Og flødeboller. Og meget lyst brød med tandsmør. Og Nesquick til morgenmaden. Og nutellamadder. Og McD. Det var ikke kun for din skyld, at I snackede en hel del. Det var faktisk primært for hendes. Ligesom de mange nattøjssøndage på sofaen med Disneyfilm og pandekager til aftensmad.

4. Hun faldt altid i søvn, når hun puttede dig

Her gik du måske og troede, at når du blev voksen, så skulle der drikkes rødvin, læses bøger eller sludres hele aftenen lang, når de små var puttet. I virkeligheden er du som regel den første, der falder i søvn, ikke?

Men altså, hvem kan også stå imod en god godnathistorie, lidt lun mælk og en lille blød hånd, der nusser en træt kind? Det kunne din egen mor nok heller ikke. Og måske glemte hun at fortælle dig om det.

5. Hun syntes også, det var hårdt

Måske er du heldig at have en mor, der fik tingene til at se så nemt ud. Men i virkeligheden syntes hun sikkert også, at det var hårdt en ret stor del af tiden. Når solen skinnede, og hun egentlig helst bare ville ligge i haven og dase på en solseng, men der var tøj, der skulle vaskes, gulve, der skulle skrubbes og lege, der skulle leges.

Eller når hun egentlig bare gerne ville blive liggende lidt længere under dynen søndag morgen, men du ikke turde gå alene ind i stuen for at se tegnefilm, fordi du troede, at der var et monster under sofaen. Så stod hun op, gjorde hun ikke?

6. Hun ville også gerne have haft den sidste is i fryseren

Men den fik du så. For ens egne behov kommer som regel (altid) i anden række, når man bærer titlen mor. Også selvom det var en Magnum. Mandel. Og du endte med at tabe den ude i græsset. Men du så bare så nuttet ud, da du spurgte, om du måtte få en is, så der var ingen vej udenom.

7. Du var ikke altid sød ved hende, men hun knuselskede dig alligevel

Du bed hende, hev hende i håret, sparkede hende i søvne, slog hende, når du ikke fik din vilje, skældte hende ud, gav hende dårlig samvittighed, fik hende til at føle sig utilstrækkelig, stjal hendes nattesøvn og senere kaldte du hende en hel del knap så pæne ting. Men hun elskede dig alligevel. Også selvom hun måske ikke altid kunne vise det. 

8. Hun var bekymret for dig. Konstant

Lige fra første gang hun fandt ud af, at du lå i hendes mave, var hun med stor sandsynlighed bekymret. Da hun skulle føde dig, var hun bekymret. Da hun skulle lære dig at spise rigtig mad, din første rutsjebanetur på legepladsen, din første legeaftale uden hende og første gang du klappede en fremmed hund. De dage hun afleverede dig grædende i børnehaven, og selv satte sig ud i bilen for at græde lidt. Dit ve og vel fyldte meget - og for mange mødre måske endda alt.

9. Hun spiste slik og drak sodavand, når du ikke kiggede. Også i hverdagen

Det kan være svært at tro på, men din egen mor var sikkert mindst lige så sukkertrængende, som du selv er nu. Og selvom du måske har en helt fast overbevisning om, at der ikke var slik i dit barndomshjem i hverdagen, så er jeg ret sikker på, at du tager fejl. Hun havde nok også et hemmeligt lager af saltlakrids og flødechokolade bagerst i sokkeskuffen. Til de aftener, hvor hun vågnede op efter en lang putning, gik ind i stuen og smed sig på sofaen, for at nyde stilheden og et mindre sukkerchok.

10. Hun var heller ikke perfekt

Surprise og kliché! Det er der ingen af os der er. Heller ikke din mor, og hun vidste godt, at hun begik fejl. At hun ikke altid var nærværende. At hun godt kunne have leget lidt mere med dig. Støttet dig mere i dit brændende ønske om at komme på fodboldlandsholdet. Vist dig mere af verden. Lært dig en masse fremmedsprog, dengang i den tidlige barndom, hvor din hjerne var en svamp. Givet dig en lillesøster. Eller en storebror. Livet er ikke perfekt - og din mor har helt sikkert også følt sig utilstrækkelig og forkert.

11. Hun var træt

Helt ind i sjælen. Og i kroppen. Men det har hun måske aldrig fortalt dig, ligesom hun heller aldrig har brokket sig over, hvordan du skulle løftes til og fra alting. Ud til bilen, op i autostolen og ind i vuggestuen. Ind i din egen seng. Det sidste stykke hjemad på en lidt for lang gåtur. På de trælse dage, hvor du helst bare ville sidde på hendes arm dagen lang. Så var det sådan det blev. Også selvom hun var træt og brugt i hele kroppen. Måske har hun tilsidesat sine egne mest basale behov for dig. Det er kærlighed, når man opgiver søvn for andre. Og det gjorde din mor nok også. Ligesom du gør det nu.

12. Hun var også utålmodig

Hun talte ofte til ti. Og til hundrede. Og på de rigtig lange dage kunne hun næsten nå at tælle til tusind. Hun var også i tvivl om, hvad hun skulle gøre, når hun var færdig med at tælle, og du stadig lå på gulvet midt i en af dine utallige nedsmeltninger. Men så talte hun lidt videre - og drak en kop lunken kaffe.

13. Hun gjorde altid sit bedste

Også når hun var trættere end træt. Og når hun savnede tiden, før hun blev mor. Når hun smurte lækre og måske endda fantasifulde madpakker til alle andre end sig selv. Når hun var for søvnig til at læse godnathistorie, men gjorde det alligevel. Og når hun endte med at ligge og blive overvældet af kærlighed, og savne dit lille fjollede væsen, når du sov sødt. Når hun var i tvivl om, hvordan hun skulle være en god mor for dig.

Selvom det måske ikke altid var nok, så gjorde hun sit allerbedste.