4 veje til en rolig baby
Traver du også rundt med det lille myr på armen dagen lang? Fat mod – gåturene i din favn stimulerer dit barns sanser og giver plus på tryghedskontoen.
Du har vandret op og ned ad gulvet med din nyfødte i favnen i (hvad der føles som) timevis. Baby kigger tilfreds op på dig, og endelig ser du dit snit til at liste dig ned i sofaen.
Men der går ikke et splitsekund, før dit barn klynker fornærmet – og så er det op at stå igen!
Det kan være opslidende, når du hverken kan sætte dig ned eller lægge baby fra dig i to sekunder, uden at de små mundvige vender nedad. Men det er helt naturligt, at det lille pus vil bæres rundt på armen dagen lang, fortæller sundhedsplejerske Dorte Fischer.
– Mange mødre synes, det er mærkeligt, at de ikke kan lægge deres barn fra sig. Men inde i maven har dit barn været vant til, at du har bevæget dig rundt med ham hele tiden.
Som i mors mave
7 skønne aktiviteter til barslenGuf for balancen
Det bedste legetøj til babyUdkigspost på skulderen
Test – hvilken type er din babyTræn mini i at ligge selv
Shop til babyPas på din ryg!
Selv om dit barn kun vejer få kilo, kan det være hårdt for din ryg at bære rundt på den lille klump dagen lang. Forebyg rygproblemer med tre gode øvelser:
1. Krum og svaj
Stil dig på alle fire, og krum ryggen, så meget du kan. Glid tilbage, så du sidder med numsen på dine ben, helt sammenkrummet. Løft hovedet, og skub kroppen fremad med brystet tæt til underlaget, så du svajer ryggen. Stræk armene, når hovedet er helt fremme mellem hænderne. Gentag den glidende bevægelse, hvor du skiftevis krummer og svajer ryggen.
2. Ben- og armløft
Læg dig på maven med benene strakt ud, armene oppe langs hovedet og panden i underlaget. Spænd i bækkenbunden, og træk maven lidt ind. Løft modsatte arm og ben op, og hold stillingen, mens du tæller til tre.
Slip i ryg, mave og bækkenbund, og skift til modsatte arm og ben. Gentag 20 gange.
3. God for holdningen
Stå med parallelle fødder i et par fodsbredder. Bøj ned i knæ, og læn dig frem med lige ryg – dine knæ skal pege i samme retning som dine tæer. Spænd i bækkenbunden, og sug maven lidt ind.
Stræk og bøj 20 gange. Skån din ryg ved at bruge øvelsen, når du løfter dit barn.
Kilde: Psykomotorisk terapeut Louise Jægersborg.