Klumme: 9 ting jeg har lært (at acceptere) efter jeg er blevet mor

1. SØVN, SIGER DU?

Tanken om at kunne få en dag – eller måske en hel uge – til at fungere med sådan cirka to timers usammenhængende søvn i gennemsnit pr. nat var utopi dengang, jeg ikke havde børn. Inden jeg blev mor, krævede min daglige tilstedeværelse minimum ni timers søvn – og gerne en forholdsvis stille morgen. Muligvis – en gang imellem – et stykke morgentobak. Ja, jeg var sådan én, der røg en kvart pakke Blå Kings inden, jeg fik titlen af at være mor, og jeg elskede det! I dag får jeg et sted mellem to og fem timer hver nat, og nogle morgener kan – helt ærligt – føles så frygtelige, at jeg hellere ville dø af grin. Når jeg så får lov til at lukke øjnene fem timer i træk en nat, er jeg ganske enkelt et bedre, sjovere og smukkere menneske. Og dét er der mange omkring mig, der er yderst taknemlige for!

2. MULTITASKING-MESTER

Jeg bryder mig på ingen måde om ordet multitasking, fordi jeg ikke mener, det giver mening. Hvorfor lave flere ting på én gang? Er det ikke federe for alle at være nærværende og til stede i det, man nu en gang laver? Sådan havde jeg det i hvert fald inden, jeg blev mor. I dag er min holdning ganske anderledes. Jo flere ting, jeg kan få fikset på samme tid, jo bedre. Jeg præsterede eksempelvis forleden aften at skifte sengetøj samtidig med, at jeg talte i telefon med en forsikrings-sælger, der for en gang skyld havde noget fornuftigt på hjerte - OG min søn i samme minut ville vise mig, han kunne slå kolbøtter helt selv. Bevares, det lyder ikke af meget, men det vilde var, at jeg var til stede i alle tre situationer. Endda helt uden at blive irriteret.  

3. MASTERCHEF

Jeg har altid sat stor pris på både at spise og lave lækker mad med gode råvarer akkompagneret af et lækkert glas vin. Dét gør jeg sådan set stadig – tror jeg. For jeg kan ganske enkelt ikke huske, hvornår jeg sidst har stået og svedt i køkkenet og glædet mig til at servere en motherfucker af en tre-retters med en tilhørende rød drue, jeg nøje har udvalgt hos den lokale vinpusher. Men! Nu ved jeg, at man sagtens kan lave en udmærket middag ud af frosne ærter, grovpasta, avocado og hytteost. Jeg ved også, at Ribena sukkerfri smager absolut ok. Særligt hvis man drikker den af et stort Spiegelau Bourgogne rødvinsglas, så hjernen fejlagtigt tror, den får som fortjent. Jo jo, den kloge narrer den mindre kloge…

4. HALLØJ MED HYGIEJNE

Undvære bad i et par dage i træk? Øh nej tak, ellers tak – jeg springer over. Men ikke på et bad! Og dog... For jeg må jo bare blankt erkende, at jeg ofte har lavet en trucker, skiftet underhylere og fundet en nyvasket babseholder frem og følt mig som det reneste, mest velduftende væsen på denne jord. For det der med at have tid til at tage et bad hver dag – det er fortid. Og jeg har faktisk erfaret, at jeg hverken lugter eller fungerer dårligere end dengang, jeg duchede hver eneste morgen. Halleluja til og for samtlige tørshampoo-producenter, i øvrigt. For jeg må jo indrømme, at mine to ugentlige hårvaske lidt for tit bliver til én. Det er vel også godt for noget, tænker jeg. Eksempelvis sparer vi en del på vandregningen.

5. TV-TID

’Breaking Bad’, ’Mad Men’, ’Homeland’, ‘Sopranos’ og alle de andre fremragende tivsrøvere, jeg – inden jeg blev mor – havde god tid til at følge med i. Sommetider kunne jeg bruge en hel nat på at glo på Don Draper og vennerne på reklamebureauet i New York, for jeg vidste, jeg bare kunne sove ekstra dagen og natten efter. Surprise, den slags går ikke længere. Tjo, det kan da være udfordrende ikke at kunne tale med om de nye serier i frokostpausen, men til gengæld kan jeg nu namedroppe togene fra Chuggington og kan hele Gurlis familie udenad. Og dét i sig selv kan vel også noget. Jeg er i hvert fald den seje mor i Karls vuggestue, fordi jeg kan sige som Gustav! Og dét er langt fra alle, der kan prale af det! 

6. SÆSON-SHOPPING

Det er så herligt, når årstiderne skifter, for det giver en glimrende undskyldning for at proppe garderoben til randen med nyt, nyt, nyt. Nå nej. Jeg er jo mor. Og de der sædvanlige, møgdyre læderstøvler, der så smukt blev indkøbt hver september – de er long gone. Det er den lækre frakke i øvrigt også. Og årets lækre bikini i tidens snit er også fortid, men der er årsagen en hel anden! (#StadigRetStorMave) Nuvel! I dag bruger jeg hver en krone på min søn Karl. Og er I klar over, hvad en flyverdragt i str. 104 koster? For ikke at tale om læderstøvler i str. 25? 2.000 kr. – for de to ting. Bare lige sådan. Til gengæld kan han passe det i en sæson. Én sæson! Vorherre til hest.. Og her må jeg lige kaste håndtegn til reshopper app'en! 

7. ROD & PANGFARVER

Minimalisme har altid været mit mellemnavn. Jeg har ganske enkelt haft svært ved at fungere, hvis der har været rod omkring mig. Jeg havde altid styr på mit shit, og min kalender var sirligt opdateret ved bare den mindste aftale. Mine møbler og resten af mit boliglir var i lyse farver, og sneg der sig en sort sag ind, var det højst sandsynligt en julegave fra et nært familiemedlem, jeg ikke nænnede at skille mig af med. Men… Farvel, pæne hjem – vi ses aldrig igen. Hverdagen i mit hjem sådan en november-dag i 2018 er en ganske anden. Der er LEGO, farver, bamser, klæd-ud-tøj overalt. Og det til trods for, at jeg under min graviditet udelukkende købte pastelfarver, hvidt og gråt. Men nej, Karl havde andre planer, og de involverede pangfarver og tylskørt i neon. Og selv om mit øje nok aldrig helt vænner sig til det, så gør det sgu hverdagen en tand mere sjov. Ikke køn, men ret underholdende!  

8. TID TIL TIVOLI

Jeg elsker – som i ELSKER – at tage en tur i Tivoli. Jeg elsker ruchebaner, popcorn, vin og smørrebrød i Grøften og den altid gode stemning derinde! Så fik jeg Karl…. Og så kom dagen, hvor vi skulle have sønnike med i Tivoli for allerførste gang. Intet af det, jeg normalt værdsætter så højt ved den Københavnske forlystelsespark, blev en realitet. Til gengæld havde Karl en fest. Alt var en ny og kæmpestor oplevelse for ham, og de mange mennesker, de lange køer til alle forlystelser og de glade skrig fra andre små børn smittede så meget af på ham, at han stadig – her et par uger efter – taler om det. Så alt i alt en succes – også selv om jeg kom hjem ædru med en Rasmus Klump ballon i hånden…

9. FARVEL FORFÆNGELIGHED

Jeg orker næsten ikke at komme ind på min knap 70-timer lange fødsel, der endte i akut kejsersnit, men det vil nu alligevel være mærkeligt ikke at nævne det. For her blev jeg da i den grad tvunget til smide ALT, hvad der hed hæmninger, og jeg havde ingen problemer med at gøre det. Jeg skulle jo have et barn ud af min krop! I dag – tre år senere – har jeg det faktisk på samme måde. Alt det, der før i tiden kunne gøre mig usikker omkring min krop, er i dag helt og aldeles ligegyldigt. Der er større og vigtigere ting i verden, bliver jeg mindet om hver dag, alt imens der sidder en lille engel med glorie på min ene skulder og klapper løs! Én skal jo gøre det!