9 ting mine børn aldrig skal vide om mig

9 ting mine børn aldrig skal vide om mig

At jeg har stjålet og pjækket behøver mine børn aldrig få at vide.

KLUMME: Jeg har altid gerne villet være bedre til at leve i nuet. Og jeg har da også forbedret mig, efter jeg er blevet mor. For når det kommer til mine børn, lever jeg næsten 100 procent i det, der foregår her og nu: Min datter er blevet to år og lever fuldt ud op til devisen om ”terrible two’s”.

Så med hende handler det så vidt muligt om at undgå minefelterne såsom at sætte ’Teletubbies’ på om morgenen, når det er den, hun beder om, men i virkeligheden mener ’Walter og Trofast’. Min søn er til gengæld blevet fire år og er kommet ud af ”de umulige år” og blevet til en interessant lille fyr, der funderer over livet. Så med ham handler det om at give svar på de store spørgsmål på en lempelig måde, når han for eksempel spørger om, hvorfor mor og far engang skal dø.

I det daglige tænker jeg ikke meget over, hvordan fremtiden med mine børn bliver – måske fordi hverdagen lige nu fylder rigeligt i sig selv. Men en sjælden gang imellem sniger tanken sig ind: Hvordan bliver det at have teenagere, der har egne holdninger og endda gode holdninger? Og hvordan bliver det, når de opdager, at mor ikke er perfekt og også kan begå fejl? Og endnu værre: Hvordan skal jeg overbevise dem om, at de ikke skal drikke, ryge og have sex, uden de opdager, at mor selv har gjort de ting i stor stil?

I den forbindelse er der især 9 ting, jeg virkelig aldrig håber, mine børn finder ud af omkring deres bedrevidende og ”perfekte” mor, for hvis de gør, vil jeg være i alvorlige problemer med min argumentation.

1. At jeg engang kastede op på mine forældres dørmåtte

2. At jeg engang var sammen med en ny fyr hver aften på en fjorten dages ferie til Cypern

3. At jeg engang stjal en hårmousse

4. At jeg pjækkede

5. At jeg i nogle perioder spiser slik hver aften

Jeg er som et barn uden forældre, når det kommer til mit slik(over)forbrug. Jeg spiser alt for meget alt for ofte. Hvorfor har jeg ikke den dér stopklods, der fortæller mig, at det ikke er en mulighed at spise et kilo slik om ugen? Gudskelov for, at mine børn trods alt sover klokken 20 om aftenen, når jeg æder løs som en anden hæmningsløs tosse.

6. At jeg hader at dyrke motion

Når min mand hentyder til, at jeg jo ikke rigtig har dyrket motion – som i hele mit liv – holder jeg stadig krampagtigt fast i, at jeg da både gik til jazzballet, hiphop og kunstskøjteløb, da jeg var ung. Men hvis vi ser bort fra perioder med yoga og fitnesscenter, så har jeg aldrig rigtig brændt for at røre min krop. Min mand derimod er tidligere fodboldspiller og er typen, der går psykisk ned, hvis han ikke bruger sin krop i en længere periode. Indrømmet: Jeg er bare ikke sportstypen – men jeg er samtidig i total fornægtelse, da jeg har planer om at begynde at løbe i aften (eller i morgen – eller aldrig).

7. Døddrukken i en alder af 31 år

8. At jeg også hadede at få sunget fødselsdagssang som barn

9. At jeg engang slog op med en kæreste på grund af en togbillet

En af mine første kærester boede et godt stykke nord for København. Og han var rigtig sød og kærlig (og usikker og lugtede lidt af sved), men det, der endte forholdet i sidste ende var, at jeg simpelthen ikke ville bruge pengene på togbilletten, men hellere på (endnu flere) billige toppe fra H&M og sko med 15 cm. høje hæle.

Hvis  mine børn finder ud af ovennævnte, overlever jeg nok. For i virkeligheden har de sikkert godt af at vide, at jeg også bare er et menneske. Men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at holde dem hen i uvisheden.