Alenemor til et donorbarn: ”Det hårdeste er ensomheden”

Da jeg var 24 år, fik jeg at vide, at jeg nok ikke kunne få børn.

Jeg havde en kæreste på daværende tidspunkt, som ikke ville have børn lige nu. Det fyldte ikke så meget lige på tidspunktet, men det gjorde det efter et år. Jeg ville inderligt gerne i gang med at lave børn, for jeg vidste ikke, hvor længe det ville tage, eller hvor meget hjælp jeg ville få brug for. Så vores forhold gik i stykker.

Da jeg blev 27 år, begyndte jeg at lege med tanken om at få et donorbarn, hvis manden ikke dukkede op. Jeg kan ikke huske, hvorfor jeg blev opmærksom på dén mulighed. Men da jeg efter et par år stadig ikke havde fundet en mand, begyndte jeg at tænke mere alvorligt over det. Jeg lavede en aftale med mig selv om, at hvis jeg stadig ikke havde fundet en mand, når jeg blev 30, ville jeg have et barn alene.

Da jeg så blev 30, ville jeg alligevel lige se, om jeg ikke snart mødte én. For jeg ville meget gerne familielivet. Lige siden, jeg har været barn, har jeg vidst, at jeg ville være mor.

Men så skete der noget, der satte skred i tingene.

Det var lidt ulækkert

Hvilken mand ville jeg selv vælge

Veer i tre døgn

Ensomheden

Altid foretrække at have en mand

Selvfølgelig er der ikke andre end mig, der sidder og kigger på Sylvester hele tiden, men hans bedsteforældre og min søster har været med fra starten af og været der enormt meget. Og så har jeg nogle gode veninder, som giver mig lov til at fortælle om alle de ting, andre normalt ikke gider høre om. Men fordele ved at få et donorbarn tror jeg ikke, der er. Jeg ville altid foretrække at have en mand. En af de eneste fordele er måske, at jeg helt og aldeles selv har kunnet bestemme min søns navn.

Jeg kan se på babybilleder af min søn, at han har nogle træk, som han ikke har fra mig, og jeg tænker meget over det, især nu, hvor Sylvester er så stor, at han godt ved, at der er noget, der hedder “far”. Han ved godt, at han ikke har en far. Det har jeg fortalt ham, og det kan i ny og næ stikke lidt i mit hjerte, men skal ikke overføres til ham. Han er jo ligeglad, og har det godt. Han kender ikke til andet end at være uden en far, og i dag er vi familier på så mange måder. Det vigtigste er, at vores børn føler sig elsket og har det godt. Er valgt til og ikke valgt fra.

Jeg håber, der kommer en mand ind i vores liv, som kan udfylde en faderrolle. Men jeg søger ikke efter en kæreste lige nu. Det er simpelthen for svært at gøre fra sofaen, for netdating er ikke mig pt. Jeg vil hellere finde en i virkeligheden.

Selvom det har været og er rigtig hårdt at være alenemor, så har det været det hele værd. Sylvester er det eneste, jeg nogensinde har været helt sikker på i mit liv.

Nadia Staldgaard er 35 år og arbejder som freelanceillustrator og billedkunstner. Du kan følge hende på Instagram @singlemormeduglethaar2 og på hendes hjemmeside nadiastaldgaard.dk, hvor du bl.a. kan følge hendes finurlige tegneserie og læse om hendes liv som enlig mor til et donorbarn.