Åndssvage ammehjerne: Her er årsagen til, du bliver glemsom
Har du puttet opvasketabs i kaffen og lagt mobilen i køleskabet? Så er du formentlig nybagt mor. Vi kalder glemsomheden for ’ammehjerne’, men findes den egentlig? Ja, men det har intet med amning at gøre – og bare rolig, du er ikke fortabt for evigt.
Da jeg blev mor for snart to et halvt år siden, havde jeg svært ved at genkende mig selv. Jeg var glad og forelsket i min søn (men faktisk ikke nær så meget, som jeg er i dag, hvis den kærlighed bliver ved med at vokse, ved jeg snart ikke, hvor jeg skal gøre af mig selv). Men jeg var også alt muligt andet: Forvirret, træt, øm, frustreret, bange, usammenhængende, desorienteret. Jeg havde en følelse af at mangle fast grund under fødderne. Af ikke at være mig selv.
Den korte forklaring på det er, at jeg heller ikke længere var mig selv. Der var en lille anden der. Hele (freaking) tiden. Den lange forklaring er nok, at det konkrete indhold i mit liv skiftede markant fra den ene dag til den anden – og så alt det fysiske: heftige hormoner, søvnmangel og også en ’ny’ hjerne. Vi bruger udtrykket ammehjerne som en bred betegnelse for, at nybagte mødre ofte er glemsomme, oplever koncentrationsbesvær, vanskelighed ved at fokusere og har en følelse af ikke at være så skarpe i hovedet, som de plejer at være.
Måske bruger vi det også lidt nedsættende. Som et ord, der dækker over den mistanke, samfundet generelt har til, at kvinder, der er blevet mødre, nu er fortabt for altid. At de fra nu af ikke interesserer sig for andet end børn. Altså, vi mistænker dem for faktisk at være blevet lidt, hvis ikke meget… dummere. Det har dog intet på sig, forsikrer sundhedsplejerske, Helen Lyng Hansen fra Netsundhedsplejerske.dk.
"Hverken graviditet eller amning gør, at hjernekapaciteten pludselig bliver nedsat. Glemsomhed i forbindelse med tiden både inden og efter, barnet er kommet, er helt normalt. Det har intet med amning at gøre", siger hun.
Udtrykket er kendt i alle lande, men har på andre sprog netop ikke noget med amning at gøre. På engelsk kaldes ammehjernen for pregnancy brain, mommy brain eller momnesia.
Hormoner og søvnmangel får dig til at glemme
Det var absolut min egen frygt, at jeg var blevet dummere for good. Sådan en, der ikke interesserede sig for andre ting, end hvilken farve lorten i bleen, nu havde fået. Sådan en, der ikke kunne koncentrere sig om en samtale med en god veninde, hvis den ikke handlede om udveksling af puttefifs.
Jeg forlagde mit visakort så mange gange, at min kæreste var ved at gå ud af sit gode skind, og min bankrådgiver muligvis begyndte at mistænke noget klodset udført kreditkortsvindel. Når jeg gik ud i køkkenet, havde jeg glemt, hvad jeg skulle der. Min cykel står et sted i København, jeg stadig ikke kan huske.
En veninde puttede en opvasketab i kaffen og tog en ordentlig slurk. En anden forsøgte i lang tid at låse sig ind i sin lejlighed og undrede sig mere og mere over, hvorfor fanden nøglen lige pludselig ikke passede. Lige indtil hendes overbo åbnede døren og spurgte, hvad hun lavede oppe hos dem. En tredje var ved at melde bilen stjålet, da det under samtalen med politiet gik op for hende, at hun bare havde sat den et par gader væk, fordi hun ikke havde kunne finde en parkeringsplads.
Jeg tror hverken, det kan tælles på to eller fire babyhænder, det antal nøgler, bleer, puslegear, sko, Lamaze-rangler og overtrækstøj, der er glemt og efterladt i ammehjernens navn. Men du er ikke blevet dummere. Du er bare blevet mor, forklarer Åsa Fex Svenningsen, lektor og forsker i neurobiologi ved Syddansk Universitet.
"Når man bliver gravid, øges kønshormonerne østrogen og progesteron markant. Så føder man – og de går brat ned. Rigtig meget ned. Så meget, at noget forskning sammenligner det med at gå i overgangsalderen. Her sker der også en masse store forandringer, når østrogenen forsvinder – håret bliver tyndere, huden bliver anderledes, og man kan blive deprimeret, opleve brain fog og have svært ved at tænke, nøjagtig som mange nybagte mødre erfarer."
Hormonerne østrogen og progesteron spiller sammen og hjælper dig og dit foster med mange ting i graviditeten: Østrogen styrer kommunikationen mellem fosteret og moderkagen. Det forbereder din livmoder og livmoderhals på fødsel og veer, og det aktiverer babys egen hormonproduktion. For bare at nævne et par ting. Progesteron styrker moderkagen, så dit barn får den næring, det behøver, og det forbereder dine mælkekanaler. Smart!
Hormonerne har med andre ord et tag på dig under din graviditet, som de aldrig har haft før. Men med det samme, du har født, daler de. Det påvirker dig mentalt, og du kan komme til at føle dig nedtrykt og omtåget. Samtidig med at de andre vigtige hormoner falder, så stiger kærlighedshormonet oxytocin drastisk. Det bliver sendt afsted ud i hjernen, når vi føder.
Oxytocin giver en følelse af velvære og udskilles ved kropskontakt, og det hjælper dig med at knytte dig til dit barn. Det er også fysisk præstationsfremmende og skærper dit fokus på den opgave, du står over for. Det, der ikke har noget at gøre med din lille ny sjæleven, bliver dig ligegyldigt (kreditkort og cykler for eksempel). Derfor husker du ikke på det."
"Man kan også se, at visse dele af hjernen krymper hos gravide", fortæller Åsa Fex Svenningsen.
"Det er temporallappen og frontallappen, der er involveret i social kognition, og de gør, at moren får mere fokus på babyen end på andre mennesker. I temporallappen finder vi en lille del, som hedder hippocampus. Den er meget vigtig for hukommelsen. Dels for korttidshukommelsen, men også i at lave korttidshukommelse til langtidshukommelse, samt når du skal huske ting, som er sket for lang tid siden. En mindre hippocampus er givetvis en faktor i glemsomheden.
Hjernen er plastisk, den udvikler sig efter omstændighederne, og man mener, at den tilfører celler til de områder, der giver fokus til en lille baby, til dem, der simpelthen er vigtige for barnets overlevelse. Når det hele kobles med søvnmangel, så har du din ammehjerne – som jo heldigvis fortager sig lige så stille igen."
Så som om vilde hormoner og ændringer i hjernen ikke skulle være nok, så får du oven i hatten heller ikke din nattesøvn. Bare det i sig selv kan give udfordringer dagen efter. Det kunne det allerede, inden du fik barn, men der kunne det skyldes, at du havde været oppe hele natten og danse. Nu er det i stedet din nataktive baby, der holder dig vågen."
"Som gravid og nybagt mor sover man ikke så godt, søvnen bliver naturligt afbrudt, og man får måske heller ikke helt så mange timers søvn, som man normalt har brug for. Nogen er også urolige, bekymrer sig meget, oplever stress. Og både stress, travlhed og manglende søvn kan gøre, at man får sværere ved at koncentrere sig om dagen og ikke husker særlig godt", påpeger Helen Lyng Hansen.
Din forstand vender tilbage
De fleste mødre tager glemslen stille og roligt og med et smil, siger sundhedsplejersken. De ved godt, at de bliver sig selv igen på et tidspunkt. At det blot er i en periode, hvor det kan være svært at multitaske (noget, du til gengæld bliver en Yoda-master ud i, efterhånden som dine børn vokser op og skal bruge madpakker, lektiehjælp og svømmetøj).
Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det alligevel ikke kunne være hjælpsomt, hvis vi blev informeret lidt mere på et oplyst grundlag. Vi kvinder af i dag er vant til at have kontrol over de mest minutiøse parter af vores tilværelse.
Nogle af os har haft vores identitet i at tale en del, formulere os sammenhængende og holde os nogenlunde opdateret på verdens tilstand. Så kan det være både træls og pinligt, måske endda lidt skamfuldt hele tiden at tabe tråden, fordi du lige pludselig ikke kan huske, hvad du skal sige, hvor du kommer fra, og hvad du egentlig laver her.
"Der er en del forskere, der er begyndt at kigge på det her, især i USA. Men det er et svært felt at forske i", fortæller Åsa Fex Svenningsen.
"Man kan for det første ikke åbne hjernen og kigge ind. Man er nødt til at foretage alle mulige scanninger i store maskiner, og det er der ikke specielt mange nye mødre, der står i kø for. Derudover fokuserer de fleste forskningsfonde på andre ting, der har en bredere ’samfundsrelevans’. En ting er sikkert: Det forandrer dig at blive mor. Dit hjerte, din krop og altså også din hjerne. Intet efterlades uberørt.
Men din forstand, den skal du nok få tilbage. Det er muligt, du vil blive ved med at føle dig omtåget indimellem. Også efter ammehjernens exit. Konfus af træthed, kærlighed, undren, praktik. Og du vil helt sikkert blive ved med at føle dig eksistentielt forvirret og være i tvivl. Tvivlen er nemlig en helt naturlig del af det at blive mor, den er ikke kun periodisk forbundet til ammehjernen", siger Helen Lyng Hansen:
"Myten om ‘den perfekte mor’ er en af de mest sejlivede – i hvert fald, hvis man tror, at det betyder, man ikke må begå fejl, og at man skal gøre alt pædagogisk korrekt hele tiden. Lyt til dig selv og din intuition om, hvad der føles rigtigt med dit barn. Gør ikke noget, som bare virker hjerteødelæggende og helt forkert.
Spørg, når du er i tvivl. Det er helt okay at være bekymret, det er helt okay at være i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre. Det er helt okay, at du nogle gange har en masse spørgsmål, der findes ikke dumme spørgsmål. Ikke engang, hvis du stiller dem igen og igen, fordi du har glemt, at du allerede har fået svar på dem én gang."