Anne Glad har lært én ting om børn og penge: “Det kommer til at påvirke deres voksenliv”
Der er mange gode grunde til at tale om penge rundt om middagsbordet, lægge budget for fredagsslikket og lege købmand med de mindste. Det er nemlig alt sammen en del af den økonomiske dannelse, som mange børn og unge mangler i en tid, hvor penge er blevet digitale, og apps og onlinespil lokker med køb.
Står dine børn (også) øverst på listen over overførelser i Mobilepay-appen? Kører I sparegris-metoden med faste lommepenge, eller får ungerne løn for at rydde op og tømme opvaskeren derhjemme?
Vores holdninger til penge er vidt forskellige fra familie til familie, og de udspringer både af vores indtægt, levestandard og pengevaner – men også af alt det vi har lært om økonomi hjemmefra.
Vores unger er en del af en generation, hvor penge er noget, der findes i apps, og de handler meget tidligt med værdier i de onlinespil, der er en del af de allerfleste børns hverdag.
Det er med andre ord et hel andet game, end da vi selv var børn, mener livsstilsekspert Anne Glad, der har set nærmere på generationernes forskellige tilgange til penge.
“For vores børn er penge udelukkende digitale, og de har ikke fået den pædagogiske opdragelse i at gå fysisk i banken og sætte penge ind på kontoen. De får lommepenge på Mobilepay, og kærlighedssproget fra familien er generøsitet."
"De ser Netflix og hører musik på deres forældres abonnementer, og det hele er ‘seamless design’, det vil sige, at det faktisk ikke oplever, at noget koster penge – alt er der bare. På den måde er der ikke ret meget læring i de onlineuniverser, børnene navigerer i, og vi er som forældre oppe imod en techindustri, der profiterer på børnenes vaner og manglende pengeindsigt,” forklarer livsstilsekspert Anne Glad.
Det, børn lærer om penge i de tidlige år, kommer til at påvirke deres økonomiske vaner og værdier i voksenlivet, og derfor er det en god ide at tale om penge fra en ung alder, slår Anne Juel Jørgensen, der er forfatter til bogen ‘Giv dit barn gode pengevaner’, fast.
Derfor giver det også rigtig god mening at kaste et blik på de pengevaner, man selv er rundet af og hvilken rolle de spiller for os i dag.
“Pengeskam og tabuer omkring økonomi driver ned igennem generationerne. Penge er en dannelsesopgave, der både fortjener at komme på skoleskemaet og taget hånd om derhjemme,” mener Anne Juel Jørgensen.
Penge i generation X, Y og Z
Men hvad er vi rundet af? En ting er, den måde du selv er vokset op med (eller uden) penge i familien, men der er også træk og tendenser, der kan bruges generelt om de forskellige generationer.
“Har du små børn, så hører du nok til Generation Y, dem vi også kalder Millenials. Gen Y er vokset op i et trygt Europa og er den sidste generation, der husker verden uden internet. Du er vokset op i takt med teknologien og har først fået mobiltelefon som teenager, du bruger flittigt digitale penge på Mobilepay, men er også en kritisk forbruger, der gerne researcher på mobilen, mens du shopper."
Annonse
"Mange Millenials har kortere ansættelser og arbejder freelance, fordi de vægter friheden, fleksibiliteten højt. Det er også en generation med et stort fokus på deres børn – for ofte er de selv børn af skilsmissefamilier,” fortæller Anne Glad.
Generation Y er rundet af deres forældre, der enten hører til babyboomerne eller generation X, hvor der igen er nogle andre ting på spil.
Det er generationer, som kan huske hårde tider og høje renter, men de var også voksne i 00’erne, hvor de, da forbrugsfesten gik vildest for dig, brugte 112 kroner, hver gang de havde tjent 100! Det var dengang, hvor man åbent diskuterede økonomi og friværdi til parmiddagene, men da finanskrisen ramte i 2008, blev det et wake up call, der førte til forbrugsskam og store opsparinger.
Som Boomer, Gen X og Millenial er du altså vokset op med lige dele god økonomi og fokus på at sætte tæring efter næring. Og så husker du fornemmelsen af tunge, gyldne tyvere i hånden og lyden af dem i sparegrisen – måske som de sidste!
Zoomerne, også kalder generation Z, der følger efter, er nemlig de ægte digitalt indfødte. De er, modsat Millenials, en meget stor generation, og det kombineret med klimabekymringer kommer til at påvirke deres overvejelser omkring at sætte børn i verden. Og så er der det med den pengedannelse, som mange generation Z’ere mangler:
“Generation Z flytter hjemmefra med mobil- og streamingabonnementer hjemmefra, bestiller mad på Wolt men glemmer pensionsopsparingen og får ikke læst deres e-boks. Mange af dem har ikke lært, at ting koster og at penge kun kan bruges en gang, for de opererer i en digital verden af integreret design, hvor man ikke mærker, at man bruger penge. Det kommer til at påvirke deres økonomiske voksenliv,” siger Anne Glad.
Annonse
Penge på skemaet derhjemme
Har du børn fra generation Z, så er de unge og teenagere nu og du kan stadig nå at hjælpe dem lidt på vej med gode pengevaner.
Sæt dig sammen med dem, når du betaler regninger på netbank, sæt et budget op sammen med dem, hvor de kan se, hvad Spotify-, Netflix- og Fifa-abonnementerne koster og hjælp dem med at starte en opsparing, råder Anne Juel Jørgensen.
“Generation Z var dem, der pligtskyldigt blev hjemme under corona og som bekymrer sig meget om fremtiden og klimaet."
"De bliver boende hjemme længere end før, og de lytter faktisk til deres forældre – din mening betyder noget for dem – så du kan stadig nå at sætte ind,” tilføjer Anne Glad.
Men hvad så med de helt små – hvad gør vi dem – for de er allerede i gang med at ‘lære’ om penge fra deres opvækst med digitalt design, der fører til ubemærket forbrug.
De sparer ikke sammen til Disney-klassikerne én DVD ad gangen, men binger dem på streaming – og penge er gyldne ‘coins’ i de mange app-baserede spil på telefonen og Minecraft på computeren.
De hører til generation Alpha, og dem skal vi hjælpe tidligt til at forstå, hvad penge og økonomi egentlig handler om.
Annonse
“Vores pengevaner bliver faktisk allerede dannet fra 3-års alderen, så der skal vi lege det ind med købmandsog isbutiklege, hvor laurbærblade fra busken er “penge”. Butikslege er gode til at lære børn om penge og transaktioner,” siger Anne Juel Jørgensen.
Fra 6-års alderen begynder børnene at kunne forstå, hvad der er ‘need to have’ og ‘nice to have’. Her kan et lommepengebudget til legetøj og fredagsslik lære ungerne at prioritere, stå imod fristelser og behovsudsætte med et større mål for øje.
“Lommepenge og senere fritidsjob er vejen til gode pengevaner – lige som at det er sundt at tage et kig på sine egne værdier og tabuer om penge, der løber i familiehistorien. Grib begejstringen, når ungerne har lyst til at lege butikslege eller når teenagerne er nysgerrige på investeringer – der er god dannelse i det for både os og dem,” slutter Anne Juel Jørgensen.
