Babys køn: “Nu har vi noget at forholde os til”

Babys køn: “Nu har vi noget at forholde os til”

Verdens bedste gave vokser i din mave, men vil du vide, hvad der gemmer sig derinde? Louise og Søren fortæller, hvorfor de har valgt at kende babys køn inden fødslen.

Om familien

Mor: Louise Gronemann, 29 år, ergoterapeut.

Far: Søren Friis Dam, 35 år, webudvikler.

Børn: Vitus, 2½ år og parret venter deres andet barn – en dreng.

Hvorfor vil I kende babys køn?

Det er især på grund af Vitus, som skal være storebror. Det bliver mere realistisk for ham, når han ved, om han skal have en lillesøster eller en lillebror. Heldigvis er en af de store, seje drenge henne i vuggestuen for nylig blevet storebror, så der er en del prestige i det for Vitus. Derudover er vi enige om, at det er godt at vide kønnet – men med hver vores begrundelse.

Jeg er redebygger af natur og ville gerne vide, om jeg skulle starte forfra igen med at samle babyudstyr sammen – nu i lilla. Søren synes, graviditeten bliver mere virkelig for ham, når han ved, hvilket køn barnet har. Selve fødslen, og det, at vi overhovedet skal have et barn, er så stor en ting i sig selv, at det er fint at fordele overraskelserne ud over graviditeten.

Hvordan traf I beslutningen om at kende barnets køn?

Vi har hele tiden ønsket at kende kønnet. Jeg brændte faktisk så meget for at få det at vide, at jeg havde lyst til at få foretaget en ekstra skanning i uge 16. Men Søren syntes, det var at smide penge ud ad vinduet, når man alligevel kan få det at vide i 20. uge.

I stedet kastede vi os ud i gætterier om barnets køn. Da vi så var inde til selve skanningen, var vi lige ved at glemme at spørge om kønnet, fordi vi selv og jordemoren var så fulde af beundring over miraklet i min mave.

Hvordan reagerede I til skanningen?

Det kom lidt bag på mig, for jeg havde forestillet mig, at det var en pige. Søren, derimod, var mere sådan ‘super, det er fint. Nu ved vi, hvad vi har at forholde os til’.

Hvad betyder det for jer, at I skal have en dreng?

Det betyder noget for den måde, vi taler om barnet på, og den måde, vi forestiller os vores familie på. Selvfølgelig er der forskel på drenge og piger, uden at det ene er bedre end det andet. Der er også forskel på, om Vitus får en bror eller en søster. En søster ville sandsynligvis give ham et andet modspil, end hans lillebror kommer til. Nu kan Vitus for eksempel finde på at sige ‘jeg vil lege med traktor sammen med lillebror!’.

Hvordan reagerede omgivelserne på, at I skal have en dreng?

De blev alle sammen glade. Enkelte sagde dog ‘så må I se, om I kan få en pige næste gang’. Som om der skal være både drenge og piger i en søskendeflok. Men der bliver ikke nogen næste gang, og det var ikke, fordi vi helst ville have et bestemt køn, at vi gerne ville vide det på forhånd.

Har I fundet på et navn?

Tilbage til: Barnets køn: Hvad gemmer sig mon i maven?