Barsel: Danske mænd ligger helt i bund
Mens nye tal viser, at danske mænd er de dårligste i Skandinavien til at holde barsel, kræver flere nu øremærket barsel.
Har din mand valgt at tage orlov for at passe baby? Så er han en sjælden race her i landet. Nye tal viser nemlig, at danske mænd de dårligste i Skandinavien til at holde barsel.
Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten afholder de danske mænd kun 7,4 procent af den mulige barsel, mens Island, Sverige, Norge og Finland er oppe på henholdsvis 29, 24,5, 17,8 og 8 procent.
Danske kvinder har i dag ret til i alt 18 ugers barsel før og efter fødslen. I samme periode har manden to uger, og efterfølgende kan far og mor dele 32 ugers barsel. Men i de fleste tilfælde tager far slet ikke del i de 32 uger.
Og faktisk går udviklingen den gale vej. For første gang siden 2002 falder antallet af orlovsdage nemlig blandt danske fædre på orlov, og de tog i fjor gennemsnitligt kun 36 orlovsdage mod 38 året før, viser tal fra Danmarks Statistik og Nordisk Statistisk Årbog.
Barsel er kun for mor!
En fars dagbog fra babylandVil have øremærket barsel
Foreningen Far ønsker i lighed med bl.a. SF at øremærke 12 af de 32 fælles uger til far, og regeringen har da også nedsat en arbejdsgruppe, som undersøger øremærket barsel til fædrene. Den ventes at komme med anbefalinger efter sommerferien.