Blog: ”Når man får reddet sin røv af en chokoladekiks”

Jeg var alene hjemme med yngstearvingen en lørdag til søndag. Og søndag stod den på 60 års fødselsdag. Det skorter som oftest på daddy skills, når jeg egenhændigt skal tage mig af den slags – eller sådan føles det i hvert fald. Passer tøjet sammen (her er det for det meste Viggas tøj, jeg er i tvivl om)? Har jeg husket det hele? Det er jo voldsomt, hvor meget man skal have med sig rundt, og som oftest er det ikke nødvendigt alligevel, men man skal jo pakke med ‘hvad nu hvis’-kasketten på.

Et øjebliks ro på sofaen med lidt tegnefilm, hvorefter jeg erfarer, at de strømpebukser jeg har kæmpet for at få barnet ned i, er stukket helt af. Hælene i de her sataner sidder henholdsvis på højre skinneben og venstre læg, hvordan faen får man dem på plads?! Det lykkedes dog med vold og magt…

To af Viggas yndligsting pt. er vores bil og hendes mor. I timen op til festen er det da også det eneste, der kommer ud af barnets mund: ”moooaarr” og ”biiiil”! Det er satme i en voldsom grad op af bakke, når det eneste man kan diske op med er en far og en halv times tur i barnevogn.

Helvede bryder løs, da Vigga skal op i barnevognen, og her er det så, jeg kommer i tanke om jeg har lidt efterladenskaber fra den foregående aftens synder i form af chokoladekiks, og dette redder hele arrangementet. Jeg fylder mine lommer med ammunition og vådservietter og vi klarer os med bravour igennem turen – LÆNGE LEVE BESTIKKELSE!

Lille Viggo?!

Jeg synes, hun blev fin den lille. Og den “flinke” receptionist kvitterede da også ved ankomst med: “Neeej, hvor er han fin!!” Bevares, hun var da ikke plastret ind i lyserødt tyl (det er hun sjældent), men ville da som udgangspunkt nok ikke tyre en dreng i en lille hvid sag prydet med lilla egern, strømpebukser og blomstrede sko.

Synes ellers vi har været forskånet for: “Er det en lille Viggo?”-kommentarerne efter der kom lidt hår på barnets hoved. Måske det var Bundesliga-garnet der skabte forvirringen, eller ‘business in the front, party in the back’ som jeg ynder at kalde frisuren, som jeg i øvrigt synes er awesome, selvom den deler vandene lidt herhjemme.

Festen gik fint, moren joinede, og Vigga og jeg formåede endnu engang at undslippe de varige mén, til trods for, at far ikke er den fedeste pt.

Mathias Posborg-Ebenezerson blogger på enellerandensfarblog.dk.