Mor

Mor-blogger: “En blog er det rene praleri”

Har du nogle gange lyst til at prale, bare sådan rigtig højlydt af dine børn? Det har Mie Mangelsen, som er kvinden bag bloggen Pralerier - en blog hvor hun deler ud af sit liv som mor til pseudotvillinger.

Faktaboks

Mor: Mie Mangelsen, 31 år, arbejdssøgende kommunikatør.

Far: Jesper Mangelsen, 39 år, webansvarlig.

Børn: Eva, 2 ½ år og Ida, 4 år.

Faktaboks

… Barewunderbar.blogspot.dk

En mor fra Nordjylland med to børn, som bor lidt ude på landet. Et helt andet slags familieliv end mit i byen, men som jeg elsker at følge med i.

… Jegerjonathan.blogspot.dk

En norsk mor fra Oslo, som er god til at indfange stemninger fra familielivet ved hjælp af virkelig cool fotos og ret få ord.

… Mitnu.blogspot.dk

Kirsten fra Aarhus er en forholdsvis ny morblogger. Hun har, ligesom, jeg en treårig datter, der nogle gange er ved at drive hende til vanvid. Kan genkende meget af mig selv i hendes overvejelser om at være mor.

… Ulla-lullaby.blogspot.dk

Hendes blog lyser af livsglæde og overskud, og jeg er meget betaget af hendes farverige drengeunivers, som adskiller sig meget fra mit Liberty-pigeunivers.

Hvorfor begyndte du at blogge?

Da min ældste datter var et halvt år, begyndte jeg at læse blogs, og så fik jeg lyst til selv at dele ud af mit liv. Jeg tænkte, at navnet Pralerier var utrolig passende til min blog om mit barn og mine kreative kreationer. Pral er jo det, der er kendetegnende for de fleste blogs – og jeg siger så bare højt og tydeligt: ‘Ja, jeg ved godt, jeg praler.’

Hvad får du ud af at blogge om dit liv som mor?

Helt lavpraktisk giver det mig en dagbog og et arkiv over oplevelser og milepæle i mine børns liv, jeg kan se tilbage på. Når man bliver mor, tror man, man vil kunne huske hver en lille detalje om sit barns liv. Men så får man nummer to og opdager, man har glemt alt om, hvordan det er at have en baby. For mig handler det også om at dele ud af mine tanker om og erfaringer med småbørnsfamilielivet. Som dengang vi efter ugers kamp endelig fik vores børn til at sove på samme værelse – der fortalte jeg om, hvordan det var lykkedes os.

LÆS OGSÅ: Mor-blogger: “Jeg tænker i blogindlæg”

Hvad betyder det for dig, at folk læser med på din blog?

Jeg kan godt lide den anerkendelse og feedback, jeg får – for eksempel når jeg har syet nyt sengetøj til mine børn. Det får mig til at gøre mig mere umage og giver mig lyst til at blive ved med at poste spændende indhold. Og dengang jeg havde mistanke om, at min ældste datter var hypersensitiv og taktilsky og skrev om det, var det også fantastisk at opleve den feedback og de råd, de andre bloggere gav mig. Så kan man jo selv sortere i det, men det er en god måde at få perspektiveret egne erfaringer og overvejelser på.

Hvorfor tror du, at folk gider at følge med i dit hverdagsliv?

Jeg tror, det er, fordi jeg godt tør stå ved, at jeg praler og gør det uden at blive for selvhøjtidelig. Samtidig med at jeg gør en del ud af ikke klynke for meget over snotnæser, og hvor hårdt det er at være mor. Jeg tror, det er sjovere at læse om noget, der lykkes og er sjovt – og så om de små fejltrin, som hovedpersonen selv kan grine af.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Hvilke tv-mor minder du mest om?

Er du ikke bange for at lægge dit liv ud på nettet?

Der er jo så meget af ens øvrige liv på nettet, og jeg tror ikke, at vores børn vil synes, det er mærkeligt, at der ligger billeder af dem på nettet, når de bliver større. Der er selvfølgelig en vis risiko for, at vores billeder bliver misbrugt andre steder på nettet – men ja, så er det jo bare billeder.

Den Gode Blogger ifølge Mie

– Gør meget ud af sine billeder og hele den visuelle siden af sin blog.

– Er god til at fortælle historier og få stemninger frem.

– Har sin egen stil og tør stå ved den.

Uddrag fra pralerier:

Vi er nu de stolte, glade og til tider ret trætte forældre til en på to og en på tre. I vores øjne verdens skønneste, sødeste og dejligste piger, man overhovedet kan forestille sig. Men også stadig en på to og en på tre – og alt, hvad det fører med sig af magtkampe, hyleri og periodisk natteroderi.

Jeg prøver at huske på, at alt det hårde kun er små bidder i forhold til alt det gode. Og langt det meste af tiden stornyder jeg også, at vi har to børn så tæt på hinanden i alder, og jeg synes egentlig, at vi er pisseseje(!) til det. Og ja, jeg er faktisk ret stolt af os og vores forældrebedrift.

Men når jeg for tiden hører sangen De her dage med Marie Key, finder jeg den alligevel en smule rammende for lige denne tid, Jesper og jeg er i.

“… Men måske er det her tiden hvor det godt må være lidt ude af kontrol måske er det her året hvor vi ikke lover mere end vi kan holde måske er de her dage nogle vi husker som dem der satte os fri …”

Jeg ved godt, teksten nok ikke oprindeligt er tænkt som beskrivende en småbørnsfamiliesituation, men det er nu engang det, den er kommet til at betyde for mig. I hvert fald er det tanker som disse, jeg tit tænker og har tænkt, når jeg har syntes forældretjansen har været særlig hård. Husker på, at dette småbørnsliv kun er en (relativ) kort periode i vores liv. At nogle ting og interesser tilsidesættes for en stund og måske (måske ikke) kan genoptages igen på et senere tidspunkt. Hvis vi altså stadig har lysten til det …

LÆS OGSÅ: Guide: Skriv din egen mor-blog