Når bedstevennen er usynlig – eller af stof

Har dit barn en usynlig ven eller et tøjdyr med personlighed? Så kan du roligt glæde dig på dit barns vegne. Fantasivenner er et almindeligt og sundt fænomen, som typisk bliver en del af dit barns liv i den sene vuggestuealder eller tidlige børnehavetid.

– Evnen til at opfinde usynlige venner eller give legetøjet sjæl opstår omkring 2-3-årsalderen, og det er noget fantastisk unikt og smukt, siger børnepsykolog og forfatter Margrethe Brun Hansen.

Lærer om livet

De nye ‘venner’ er ikke bare for sjov. Gennem legen med fantasivennerne erobrer dit barn verden, og i legen med dem gennemlever hun en række scenarier, som hun forholder sig til og lærer af: Fantasivennen er en drillepind, fantasivennen trøster, fantasivennen gør noget forbudt, og fantasivennen lytter til barnets betroelser. Alt sammen situationer, dit barn selv kan komme i, og som hun lærer at takle gennem legen med fantasivennen.

At dit barn tyer til fantasivenner er ikke udtryk for, at dit barn savner noget, som du burde have givet hende. Tværtimod kan du glæde dig over, at hun bruger fantasivennerne som sparringspartnere til at opbygge sin personlighed.

 – Hvis dit barn har mange fantasivenner, er det et udtryk for, at hun har udviklet en rigtig god fantasi og er i færd med at bruge vennerne til at bearbejde konflikter, følelser og forme sin personlighed, siger Margrethe Brun Hansen.

Fantasivenner hjælper barnet

Det betyder dog ikke, at du skal være bekymret, hvis dit barn ikke har en fantasiven, understreger hun. De børn, der ikke har fantasivenner, bruger nemlig legen, legetøjet og ‘rigtige’ venner til at forme deres personlighed og prøve forskellige roller af. De går selv ind og er en del af legen, når de leger købmand, klæd-ud, eller bygger en lille verden af lego, som de kontrollerer.

Et tænkt eksempel på en af fordelene ved, at dit barn har fantasivenner, kunne være, at der en dag hænger en seddel på døren til børnehaven om, at børnene ikke længere må have legetøj med hjemmefra. “Pyt med det”, lyder reaktionen fra 4-årige Kristiane. Hun rækker straks sin mor den medbragte dukke og siger, “så tager jeg da bare en af mine fantasivenner med”.

Den lille hånd, der før holdt dukken, er nu knyttet om en usynlig snor. Da døren går op, smutter den usynlige hund, Sniffer, lydløst med ind i børnehaven.

– De usynlige venner er især udbredt i børnehavealderen. Omkring 3-4-års-alderen kommer der en psykologisk fase, hvor barnet har svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. Det er helt normalt, og det går over igen, fortæller Margrethe Brun Hansen.

 – Hvis dit barn i øvrigt er normalt fungerende, skal du ikke være bekymret, hvis hun fortæller om usynlige astronauter eller beder dig om en tallerken til bamsen. Prøv i stedet at anerkende venskabet uden at lade det tage overhånd. Du skal for eksempel ikke sige, at du også kan se den usynlige astronaut, for du skal netop repræsentere den virkelighed, som barnet bruger legen med den usynlige astronaut til at forstå. Men lad på den anden side være med at betvivle, at han findes, for så føler barnet sig bare forkert, råder børnepsykologen.

– Barnet skaber en alliance med fantasivennen, der følger med barnet og hjælper hende med at forholde sig til det, hun oplever – næsten lige som ‘rigtige’ venner hjælper og støtter hinanden.

Brug for bamse-coachen

Når man går i skole, er man stor. Men ikke for stor til fantasivenner. Et eksempel, der illustrerer det, er 7-årige Nynne, der hver morgen vinker til sin mor med børnehaveklasselæreren i den ene hånd og den usynlige bamse Molly i den anden. Nynne lægger selv tøj frem til Molly hver aften, inden hun går i seng, og hun kunne aldrig glemme Molly derhjemme. Skoletasken måske, men ikke Molly.

– Der kommer ofte en opblomstring af fantasivennerne omkring skolestart, hvor barnet kommer ud for et stort pres med miljøskift og mindre voksenkontakt. I 6-7-års-alderen er det mest i form af dukker eller bamser, men enkelte børn har også en usynlig ven med i skole, måske fordi det er lidt flovt med en bamse, fortæller Margrethe Brun Hansen.

– Barnet bruger bamsen som en slags coach, en ven, der kan tages frem, når barnet har brug for støtte i en vanskelig situation, eller når hun har brug for en snak, for eksempel om hvordan det er at gå i skole.

Den gode ven fra barndommen

Et tredje eksempel er Mikkeline på 10 år, der skal på koloni med klassen. Hun er selv med til at pakke og putter blandt andet en cd med dansemusik og en lipgloss i tasken. Sovebamsen Vuf får ikke så synlig en plads, men kommer ned i soveposen, før den bliver rullet sammen. “Han bryder sig ikke om, at jeg tager af sted uden ham,” forklarer Mikkeline sin mor med et glimt i øjet.

– Tøjdyr og bamser kan betyde rigtig meget for lidt større børn. De er den gode ven fra barndommen, som de kan ty til, hvis behovet opstår,  fortæller Margrethe Brun Hansen.

Selv en 10-årig kan nemlig få brug for at kramme sin bamse eller betro den et par hemmeligheder i ly af soveposen, hvis der er noget på spil i barnets hverdag, eller hun for eksempel er på koloni og har hjemvé. Bamsen kan også være et godt talerør.

– Prøv at høre efter hvilket budskab, barnet kommer med, når hun taler om sin bamse: Vil Vuf gerne på koloni, eller vil han hellere have, at Mikkeline bliver hjemme? Bamsen kan hjælpe barnet til at få sat ord på nogle følelser og oplevelser, hun har brug for at bearbejde, fortæller Margrethe Brun Hansen.

Så hvis det bekymrer dig, at dit store barn har fantasivenner, skal du vide, at det ikke nødvendigvis er udtryk for, at hun mangler noget, men måske mere er et udtryk for, at hun er følsom. Og når man er det, er det godt at have en ven.

Bevar jordforbindelsen

Uanset alder er din opgave dobbelt som forælder til et barn med hovedet fuldt af fantasivenner eller sengen fuld af bamser, der alle har navn og personlighed. På den ene side skal du anerkende, at barnet har et fantasiunivers, og på den anden side skal du være den, der repræsenterer virkeligheden.

– Anerkend, at det er en fantasi, og at det er acceptabelt, at barnet har den leg, for eksempel ved at give dit barns fantasiven den ekstra tallerken han beder om. Men lad være med at made den usynlige ven, for det er dit barns leg, siger Margrethe Brun Hansen.

– Du skal også afholde dig fra at bruge fantasivennen til dine egne formål ved at sige, “nu vil den usynlige astronaut have dig til at tage gummistøvler på!” Dit barn vil miste interessen for sin fantasiven, hvis du begynder at tilskrive vennen nogle hensigter, der passer ind i din dagsorden. Og så kan barnet ikke længere bruge fantasivennen til at forme sin egen identitet.“Brug i stedet vennen positivt, for eksempel ved at spørge: “Hvorfor siger den usynlige astronaut, at du ikke behøver at tage gummistøvler på? Hvordan skal vi forklare ham, at det ikke er godt at få våde fødder?” Nu kan barnet være med til at løse konflikten uden selv at skulle tage hele ansvaret på sig,” foreslår Margrethe Brun Hansen.

På den måde repræsenterer du stadig virkeligheden, hvor små drenge ikke må gå uden for i regnvejr på strømpesokker.

– Hvis fantasivennen er et tøjdyr, kan det også hjælpe dig til at få talt med dit barn om svære og lidt abstrakte emner. “Er Bamse ked af det, hvis der er helt mørkt i soveværelset? Hvorfor tror du, at Bamse ikke kan lide mørke?” eller “Hvorfor synes Bamse, at jeg er helt vildt streng? Hvad kan jeg gøre ved det?” Somme tider kan man også få et par sandheder at høre om sig selv, fortæller børnepsykologen, og gentager:

– Men husk, at du skal repræsentere virkeligheden: Bevar jordforbindelsen! Legen er nemlig barnets måde at erobre og forstå verden på, og du er en del af den virkelighed, som dit barn skal lære at begå sig i.

Rigtige venner

Fantasivennerne rumsterer gennem det meste af barndommen, men er i perioder mere eller mindre på banen. Margrethe Brun Hansen råder til, at du holder lidt regnskab med de usynlige væsner.

– Det er i orden, at fantasivennerne fylder meget i en periode, men du skal selvfølgelig holde øje med, om dit barn er i stand til at knytte rigtige venskaber, og om hun i øvrigt trives, siger hun.

– Så længe barnet ellers er velfungerende og finder glæde ved rigtigt selskab, er det næsten lige så godt med en fantasiven som en ‘rigtig’ ven. Men fantasivenner kan og skal altså ikke opfylde hele det sociale netværk for et barn.

Børnepsykologen understreger dog, at fantasivenner for det meste er af det gode – også på længere sigt.

– Der er forskning, som tyder på, at de børn, der har haft fantasivenner, udvikler en stærk personlighed som voksne. De får lettere ved at have empati for andre, de bliver mere bevidste om deres egen rolle og utroligt gode til at bearbejde følelser. Så du kan roligt åbne dit hjem for usynlige astronauter og hundehvalpe og lade dit barn tænde en lille natlampe for Bamse.

Fantasivenner i forskellige aldre

Usynlige venner huserer især i børnehavealderen. De opstår, fordi barnet udvikler sin fantasi og bruger legen til at forstå verden. Barnet kan også give legetøjet sjæl, så dukken eller bamsen pludselig får sin egen personlighed. Gennem sin fantasiven gennemlever barnet en række scenarier og får prøvet en lang række roller af. Det er med til at styrke barnets forståelse af, hvem hun er, samtidig med at hun lærer at sætte sig i andres sted.

6-7 år: Fantasivennerne har ofte en kort opblomstring omkring skolestart, fordi der sker meget nyt for barnet. Både usynlige venner og tøjdyr med personlighed kan hjælpe barnet med at forholde sig til alt det nye. Nogle børn har bamser med i skole, eller de leger meget med bamsen, når de kommer hjem. Andre børn har en usynlig ven i en periode igen, som hjælper dem med ’at finde sig selv’ som skolebarn.

8-10 år: Lidt større børn kan have stor glæde af deres tøjdyr. Bamsen er den gode ven fra barndommen, der kan tages frem efter behov og bruges til at bearbejde følelser, eller barnet kan søge trøst og støtte hos bamsen ved at lege med den, kramme den eller fortælle den hemmeligheder. Bamsen er en slags personlig coach, som har fulgt barnet gennem opvæksten, og som kan hjælpe barnet med at holde fast i sig selv, når hun møder udfordringer i hverdagen.