Er det okay, at bedsteforældre gør forskel på børnebørnene?

Gaverne under træet er lige lidt større til det ældste barnebarn, end de er til det yngste. Morfar synes åbenlyst, det er sjovere at spille spil med lillebror, end det er at lægge puslespil med storesøster. Eller også tager dine forældre gang på gang din brors børn med i Djurs Sommerland, men inviterer ikke dine.

Måske er det slet ikke noget, dine børn lægger mærke til, hvis de stadig er små. Alligevel kan det for forældrene være hjerteskærende at se sit barn komme bagest i køen. Men hvor meget er det rimeligt at forlange? Skal du acceptere det som helt naturligt, at mormor bruger mere tid med det ene barnebarn frem for de andre?

Nej, faktisk ikke, mener familiepsykolog Camilla Carlsen Bechsgaard. I bund og grund skal forskelsbehandling bekæmpes, men inden du gør noget som helst, skal du finde ud af, hvad det bunder i, siger hun.

– Hvis det handler om, at børnene har forskellige aldre, behøver det ikke stikke så dybt. Den etårige lillesøster skal ikke nødvendigvis med til samme aktiviteter som storebror på fire.

Til gengæld er det vigtigt, hvis bedsteforældrene stadig er friske nogle år senere, at de husker at vende tilbage, når den lille er blevet større. For den lille vil altid være den lille, som er lidt mere ‘besværlig’ end det store barnebarn.

– Når den lille er blevet større, har man måske glemt, at da den ældste var seks år, kunne man sagtens tage ham med ud og lave nogle ting. Så det er okay at gøre forskel efter alder, men man skal huske at samle op og ikke hænge fast i, hvem der er den store, og hvem der er den lille. Og det må man som forældre gerne minde bedsteforældrene om, siger Camilla Carlsen Bechsgaard.

Kærlighed er forskellig

Aldersforskel kan være én årsag til, at bedsteforældrene behandler børnene forskelligt. En anden, og lidt mere penibel, årsag kan være, at bedsteforælderen bare klikker bedre med et barnebarn end med et andet.

Det er menneskeligt, at kemien er forskellig. Men det betyder ikke, at det er i orden at gøre forskel på børnebørnene, mener Margrethe Kähler, chefkonsulent i Ældre Sagen og bedstemor til fire. For det kan gøre ondt på det barnebarn, som oplever, at hans søster eller bror er i højere kurs – og det kan påvirke relationen langt ud i fremtiden.

– Børn opsnapper hurtigt, hvis en bedsteforælder holder mere af den ene end den anden. Som bedsteforældre skal man være den voksne og gøre sig voldsomt meget umage med at få opbygget en relation til alle sine børnebørn. Det kan godt være, det glider nemmest med den ene, men derfor kan man sagtens få et godt forhold til den anden også. Man skal måske bare tænke sig lidt mere om. Det ansvar synes jeg, man skal tage på sig, siger Margrethe Kähler.

Selv har Margrethe Kähler et barnebarn, som hun helt naturligt svinger rigtig godt med. Barnet er udadvendt og siger, hvad der falder hende ind, og det gør hende nem at kommunikere med.

– Og så har jeg en anden, som jeg elsker højt, men på en mere tavs, dybfølt måde. Han er en introvert dreng, og jeg har haft mange tanker om, hvordan jeg finder den rigtige melodi med ham. Og så har jeg fundet ud af at gøre nogle ting med ham, som han er glad for. Han elsker at læse og se gode film, så det gør vi, og vi taler meget om Harry Potter, som vi begge holder af.

Børnebørn har godt af alenetid

Det hele kan også handle om noget så lavpraktisk som geografi. For hvis det ene sæt børnebørn bor tæt på, og det andet sæt bor langt væk, så er det vel uundgåeligt, at man bliver tættere knyttet til dem, der bor i nærheden?

- Her er det vigtigt at få skabt alenetid, siger Margrethe Kähler.

Og det betyder, at man ikke skal samle alle jyske fætre og kusiner til familiekomsammen, hver eneste gang børnebørnene fra Sjælland kommer på besøg.

– Det er, når vi har alenetid, vi rigtig lærer hinanden at kende. Og benyt jer af teknologiens vidunderlige muligheder. I kan skype, facetime og sms’e sammen, og det elsker børn, tilføjer hun.Forældrene kan også hjælpe den gode ‘distancerelation’ på vej, mener Camilla Carlsen Bechsgaard:

– Både forældre og bedsteforældre skal være opmærksomme på at skabe nogle gode rutiner i ferier og weekender. Lad børnebørnene tage på weekendophold, og tag som bedsteforældre også selv teten, og kør over til dem, selvom det er langt væk eller dyrt at køre over broen. Det er vigtigt, at man viser, at man prioriterer samværet.

Mormor gider ikke fodbold

Hvis bedsteforældrene ikke selv er opmærksomme på, at de behandler børnebørnene forskelligt, så skal forældrene på banen, mener familiepsykolog Camilla Carlsen Bechsgaard. For nogle gange har man som bedsteforældre ikke forudsætningerne for at møde barnet der, hvor det er. Det er lettere at møde børn med interesser, der minder om ens egne.

Der kan også være et kønsaspekt, hvor man som bedstefar måske ikke har så mange ideer til, hvad man skal stille op med en prinsessefikseret pige, eller man som bedstemor ikke aner, hvad man skal lave sammen med en dreng, der ikke drømmer om andet end at have fodboldstøvler på.

– Mor eller far kan sagtens, på en kærlig og konstruktiv måde, sige ‘jeg har lagt mærke til, at du og Alfred ikke får lavet så mange ting sammen, men han vil rigtig gerne være sammen med dig. Jeg kan give nogle tips til, hvad han godt kan lide at lave’, eller ‘jeg ved godt, du har det lidt svært med bleskift og hurtigt bliver træt, men kunne det være en ide, at I hygger jer, mens jeg køber ind’, foreslår Camilla Carlsen Bechsgaard.

Et lille knæk

Alle børn har behov for at føle sig lige værdsatte, og deres selvværd kan godt få et lille knæk, hvis de oplever, at deres søskende, kusiner eller fætre får noget, de ikke selv får. Derfor kan det også være særligt ømfindtligt, hvis man som forælder oplever, at ens egen mor er mere knyttet til ens bror eller søster, og derfor ser dem og deres børn oftere.

– Jeg tror i høj grad, det kan være skadeligt for relationen mellem forældre og bedsteforældre, hvis man som voksent barn begynder at føle, at en forskelsbehandling, man selv oplevede som barn, smitter af på ens egne børn, siger Camilla Carlsen Bechgaard og tilføjer, at man som forældre ikke nødvendigvis skal være bekymret for børnenes selvværd, hvis man ikke kan få bugt med bedsteforældrenes forskelsbehandling:

– Hvis man vokser op i en familie, hvor man tydeligt kan mærke, at ens forældre elsker en på lige fod med ens søskende, så skal det være meget grelt, for at det kan påvirke børnene. Jeg tror mere, de tænker ‘øv, det var da underligt, hvordan kan det være?’ Jeg tror mest, det er forældrene, der bliver kede af det, og tabet ligger mest hos bedsteforældrene. 

10 veje væk fra forskelsbehandling

Til forældrene

1. Find ud af, hvad forskelsbehandlingen bunder i, inden du farer i flæsket på dine forældre eller svigerforældre.
2. Fortæl dem på en kærlig måde, hvad det er, du oplever. Skriv eventuelt dine observationer ned først.
3. Tag ansvar for, at det ændrer sig. Kom med gode ideer til, hvad bedsteforældrene kan foretage sig med det barn, som ikke får lige så meget opmærksomhed som det andet.
4. Hvis bedsteforældrene bor langt væk, så sørg for nogle gode rutiner i forhold til weekend- og feriebesøg.
5. Husk, at du måske i virkeligheden er mere ked af situationen, end dine børn er. Hvis de føler sig ligeværdige og lige elskede derhjemme, skal der meget til, før de tager skade af, at bedsteforældrene gør forskel.

Til bedsteforældrene

1. Bliver du opmærksom på, at du behandler dine børnebørn forskelligt, så prøv at få sat ord på over for dig selv, hvorfor du gør det. Det er nemmere at handle, når du ved, hvad det bunder i.
2. Tænk over, hvad du kan gøre for at opdyrke noget særligt med de børnebørn, som du ikke har så tæt en relation til. Spørg forældrene, hvad barnet godt kan lide at lave.
3. Vær bevidst om, at det kan være svært at (gen)opbygge en relation til et barnebarn, som er gået skævt fra starten. Du risikerer at gå glip af en dejlig relation, hvis du ikke gør noget for det.
4. Bor børnebørnene langt væk, så vis, at du er interesseret i dem og deres liv ved at ringe eller skype i ny og næ.
5. Tag ansvar. Det er ikke sjovt at føle, at man betyder mindre for sine bedsteforældre end andre børnebørn. Du er den voksne, og det er dig, der skal sørge for, at I får en relation. Ikke barnebarnet.