Frustreret mor: Min søn er ved at smadre vores sammenbragte familie

Spørgsmål om konflikter i sammenbragt familie 

Jeg er helt utrolig splittet. Jeg har været sammen med min kæreste i seks år, jeg elsker ham meget højt og sammen har vi en datter på fem år. Jeg har også en søn fra et tidligere forhold, som i dag er 11 år gammel. Problemet er, at min søn og min kæreste skændes konstant, og min søn er nu nået til et punkt, hvor han har ondt i maven, når han er herhjemme. Min søn er hos sin far hver anden weekend, og nu vil han gerne bo der. Det er jeg dog ikke meget for, fordi min eksmand har et alkoholmisbrug.

Jeg er så ked af, at tingene ikke kan fungere herhjemme. Vi har kommunen med inde over for at rådgive os, men intet hjælper. Min søn har set sig sur på min kæreste, og ifølge ham hader han ham. Jeg har det svært med at skulle lade min søn flytte, men samtidig er min egen kæreste også ved at give op. Han vil gerne lave ting med min søn, men pga. min søns vredesudbrud, og det, at han ikke vil bo her, vil min kæreste ikke længere have ham med, hvis han skal lave noget med vores datter. Min kæreste kan nemlig ikke se nogen grund til det, når nu min søn alligevel ikke gider lave noget med ham.

Derfor har jeg det lige nu helt forfærdeligt. Et alternativ kunne være, at min kæreste flyttede ud, men uanset hvad føler jeg, at min familie bliver ødelagt på den ene eller anden måde. Og jeg vil jo gerne støtte dem begge to, fordi min kæreste er ekstremt ked af, at det ikke fungerer mellem dem, og han er magtesløs, for uanset hvad han siger eller beder min søn om, så ignorerer min søn ham eller siger: ”Jeg gider ikke have, du taler til mig”. Hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til lave nogle faste og klare rammer

At bo i en sammenbragt familie kan til tider føles som at bo i et galehus, fordi der tit er så mange voldsomme følelser i spil. Jeg ved det, for jeg har selv været der. Her er det min erfaring, at tingene kun fungerer, hvis vi voksne i familien agerer derefter og holder hovedet koldt, når yngre medlemmer af den sammenbragte skejer mentalt ud.

Derfor bryder jeg mig heller ikke om, at din kæreste skændes med din søn, og nu helt har valgt ham fra, fordi din søn ikke vil lave noget med ham og hellere vil bo hos sin far. Det er en barnagtig opførsel, hvorved din kæreste kun fortæller din søn det, han inderst inde går og frygter og fornemmer; nemlig, at han ikke helt er et fuldgyldigt medlem af jeres familie, at han skal gøre sig fortjent til at være det, og netop kan vælges fra, hvis han ikke gør det. Og jeg forstår ham godt, for ville din kæreste mon vælge jeres datter fra, hvis hun var på tværs? Jeg tvivler, for sådan opfører de færreste forældre sig heldigvis ikke overfor deres egne biologiske børn.

Nu lyder det til, at I har kommunen inde over, og det er godt. Jeg håber, at de hjælper jer med at få lavet nogle faste og klare rammer om jeres familieliv og fortæller jer, at I skal lave ting sammen, men at du også skal lave ting alene med din søn. At din søn skal indgå i familien og derfor have pligter. At I med jeres adfærd hele tiden skal vise din søn, at han er en del af familien, og ligegyldigt hvordan han ter sig, så er det sådan. Det sidste tror jeg er vigtigt, for meget i din søns adfærd vidner om, at han ikke føler sig tryg, og derfor tester han jer konstant. Men bag hans urimelige opførsel gemmer der sig en dreng, der har brug for at vide, at han er i sikkerhed hos jer, så vis ham det, og vær så tålmodige, for det tager tid at gøre et såret barn helt igen.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.