Brokkebarometer: Lider ungerne under dit mobilforbrug?
Børn føler sig truet af dit mobilforbrug, fordi mobilen stjæler nærvær og opmærksomhed. Se, hvad vi ellers brokker os over - og hvad vi giver high five i denne uge.
Nej tak til alt for højt mobilforbrug og yes please til dedikerede fædre. Hvis der er noget, der kan få sindene i kog, er det debatter omkring børn og familieliv – i hvert fald i vores (børne)verden. Vi skal af med noget damp, men vil også give heads up til dem og det, der fortjener det. Læs, hvad vi har sat på ja- og nej-listen.
JA TAK
Humor om mor-skab
Vi er vilde med bloggen Henkogt Hverdag, der skaber de sjoveste illustrationer og tegninger over livet som mor.
En gang var det for eksempel skønt med en stille stund i badet. Så kom der børn, og selv et brusebad kan knapt ordnes i stilhed og ensomhed. Tak til Sidsel fra Henkogt Hverdag for at vise de mindre flatterende sider ved familielivet med et skvæt humor.
Fars kærlighed på fotos
En skæbnesvanger morgen sidste år fandt farmand Adrian Murray sin søn helt passiv i babysengen. Drengen blev hastet til sygehuset og kom på medicin, men oplevelsen var livsændrende for den forskrækkede far.
Adrian Murray blev pludselig bevidst om det skrøbelige ved livet, og det inspirerede ham til at fotografere sin søns barndom. Det er blevet til en rørende fotoserie, der viser det vidunderlige og rene ved barndommen. Ægte fædre-kærlighed er altså svær at stå for.
Kvinder der føder, inden de når hospitalet
Kvinder i fødsel er seje og benhårde. Det gælder også denne amerikanske kvinde her, som føder uden for hospitalet efter en hektisk køretur med den vordende far, som filmer turen til hospitalet – og selve fødslen.
Se eller gense kvinden føde i videoen nedenfor.
NEJ TAK
Når mobilen stjæler nærværet (og det gør den tit, siger ungerne)
Indrømmet, mobilos fylder meget i hverdagen – også for forældre. Desværre går det ud over børnene, viser den amerikanske undersøgelse ‘State of the Kids’.
62 procent af de adspurgte børn i undersøgelsen fortæller, at de ofte føler sig tilsidesat, når de forsøger at tale med deres forældre. Og mobiltelefonen er den største tidsrøver og årsag til forældrenes distræte optræden. Kun ved aftensmåltidet er vi forældre nemme at være nærværende med ifølge børnene.
Læs mere om undersøgelsen og dens resultater her
Skal vi ikke bare blive enige om, at vi lader den telefon ligge, når børnene er vågne – selv om det er SÅ svært? Vi giver det et forsøg herfra. Kryds fingre for, at det lykkes os.
Fremmede hænder på gravide maver
Det skal du IKKE gøre, hvis kæresten er gravidNedslidte og syge pædagoger
Institutioner er de rene smitte-reder, og pædagoger er ofte syge. Ja, det tror vi på! Men stop nu med at skære mere i bemandingen i vuggestuer og børnehaver.
To ud af tre pædagoger går nemlig på arbejde, selv om de er syge, fordi de ellers får dårlig samvittighed over for kolleger og børn, fordi der i forvejen mangler kærlige hænder.Det viser en undersøgelse foretaget af BUPL.
Læs hele artiklen på Ekstra Bladet her