Christina er mor til ni: "For mig er det et kærligt kaos"

På havebordet er Matador stillet frem. 12-årige Astrid er i gang med at fordele pengene, så hun og lillebror William på ni kan komme i gang med spillet. Ved siden af sidder deres mor, Christina Tatarczuk, og ammer lillesøster Saga. Hun er yngste skud på stammen i en usædvanlig familie med base i landsbyen Skelhøje syd for Viborg.

Usædvanlig, fordi den tæller hele ni børn, og endnu mere usædvanlig, fordi Christinas eksmand også bor her i sin egenskab af far. Rene Tatarczuk og Christina blev skilt for mange år siden, og i dag er hun kæreste med Kim, som ligeledes er her i dag. De to mænd går rundt i baghaven med et par af de yngste børn, og trods det usædvanlige scenarie så ånder alt i haven fred og fordragelighed.

"Folk vil altid vide, om det er sådan et hyggekollektiv, når der nu er flere mænd", forklarer Christina med et sigende blik og tilføjer med et smil:

"Jeg må altid skuffe dem og sige, at nej, det er helt kedeligt. Det er kun Kim, der er min kæreste."

Alligevel forstår den 43-årige midtjyde jo godt, at folk er nysgerrige på, hvad der foregår på matriklen med de mange børn og de to huse. Hun fortæller gerne: Både i foredrag, på regionalt tv og til Hjemmet, for Christina har en mission:

"Jeg vil gerne vise, at der er andre måder at leve på end den gængse. Mange siger til os, at det er befriende, at vi stadig kan være gode med børnene, selvom Rene og jeg har været skilt i 12 år. Vi havde år, hvor vi boede hver for sig, så vi har prøvet den adskilte virkelighed, men det her er så meget federe. Før var der altid et barn, der savnede. Det er der ikke mere", fortæller hun.

Et kærligt kaos

I dag er ældstesønnen på 23 flyttet, og de tre næste i søskendeflokken bor i annekset på grunden, hvor de har eget køkken og bad.

"Vores udslusningshus", som Christina smilende kalder det.

Børnene er i alderen nul til 23 år, og det kræver naturligvis en del som forælder at spænde over så mange år:

"Børnene har ikke altid lyst til og behov for det samme, og i øjeblikket, hvor jeg går rundt med en baby i favnen, er tingene sat lidt på spidsen, men jeg giver heller ikke udtryk for, at det kun er et ideelt liv. Det kan godt være, at det ser sådan ud, men her er også kaos indimellem. For mig er det et kærligt kaos, og jeg har en stærk indre stemme, som har vist mig vej hertil", fortæller Christina.

Mors død

Vejviseren er styret af Christinas beslutning om at få en stor familie. Hun traf den, da hendes mor døde efter fem års kamp mod kræften. Dengang var Christina 20 og gravid med Asbjørn:

"Jeg håbede til det sidste, at hun ville overleve. Der var ingen, der sagde til mig, at jeg skulle få det bedste ud af tiden med min mor. Jeg kan se i dag, at hun blev meget skarp på sit liv hen mod slutningen. Hun valgte at være i nuet. Da jeg nogle år efter hendes død læste i hendes dagbog, hvor hun beskrev, at hun nød at se på sine børn, slog det mig, at der ikke stod noget om døden. Hun var i det, der betød noget, og jeg indså, at hvis mit liv blev lige så kort som min mors, så ville jeg leve fuldt ud og i nuet."

Erkendelsen betød, at Christina forlod sit sygeplejerskestudie, da hun var gravid med barn nummer to. Børnene har siden fået førstepladsen i hendes liv: Hun underviser dem hjemme, indtil de selv føler, at de er klar til at komme i skole. Det har de været på meget forskellige tidspunkter, og Astrid og William, som nu er i gang med deres Matadorspil, trives med hjemmeskolen. Det samme gør Christina:

"I dag skal de beskrive i deres hæfte, hvordan man spiller Matador. Nogle dage bager vi, for det er der meget matematik i, og så har vi et drivhus, hvor de lærer om planter. Vi tager fat i det, der dukker op i vores hverdag, men selvfølgelig er der også dage med matematikbogen", fortæller Christina.

For udefrakommende er det som regel de lavpraktiske spørgsmål om at leve i så stor en familie, der trænger sig på:

"Folk vil vide, hvor mange vaskemaskiner, biler og ovne vi har. Og jo, vi har to vaskemaskiner, to biler og tre ovne, men det praktiske er ikke et problem, for vi er jo flere voksne. Sirius’ biologiske far, Jakob, er også en stor del af vores liv og hverdag. Økonomisk har vi prioriteret benhårdt og i mange år levet meget stramt. Der har ikke været penge til ferier, og is var noget, vi selv lavede", forklarer Christina.

I dag, hvor Christina arbejder som terapeut og holder foredrag, har økonomien fået det meget bedre, og de er også tre voksne, der bidrager til den store husholdning. Den tredje voksne er Kim, som er far til Saga, der blev født midt i februar. Kim bor i nærheden, er meget ofte i huset og går godt i spænd med Rene:

"De to griner altid af alting. De er gode sammen, og vores indbyrdes forhold har en stor respekt og rummelighed. Jeg tror, at vores styrke er, at det svære godt må være svært, for vi vil hinanden. Rene og jeg har arbejdet meget med os selv, for at vi kunne få et godt forældreskab sammen", fortæller Christina og siger efter en pause:

"Jeg er stolt og vildt ydmyg over, at jeg har været med til at skabe det her. Det føles som det største, jeg kommer til at opleve i mit liv."