Sådan får du bugt med din dårlige mor-samvittighed

Som mor handler det om at skelne mellem den ægte, dårlige samvittighed, som du bliver nødt til at handle på, og så den dårlige samvittighed, som kommer af vores behov for at leve op til superkvinde-idealerne. Erhvervspsykolog Caroline Eich Heine giver her gode råd.

Hvorfor har kvinder tit dårlig samvittighed?

– Det er fordi, vi har en masse forskellige værdier, som konkurrerer med hinanden indbyrdes, og når vi så får brugt os selv for meget et sted i forhold til et andet, for eksempel for meget arbejde og for lidt nærvær hjemme, så får vi den dårlige samvittighed. 

– Problemet er, at vi handler ubevidst på vores værdier. Mange af os har blandt andre de to værdier med at være en god mor og at være gode til vores jobs, og de to værdier kan let komme i konflikt inden i os.

– Når vi har dårlig samvittighed over arbejdet, er det tit, fordi vi har sagt ja til for meget og derfor ikke har mulighed for at gå i dybden – vi går på kompromis med kvaliteten og standarden.

– Når vi har dårlig samvittighed hjemme, handler det tit om, at selv om familien er det vigtigste for os, så ender det paradoksalt nok med, at det er her, vi går mest på kompromis.

Hvorfor gør vi det, hvis vi synes, familien er det vigtigste?

– Fordi det er de sekundære gevinster, der styrer os. Vi vil gerne være dygtige Super-Karla’er og samtidig martyrer, som har travlt og er stressede. Ubevidst kan vi faktisk godt lide det selvbillede. Og hjemme hos familien er der ikke sekundære gevinster at score.

De primære gevinster – altså det vigtige – er faktisk det usynlige. Vi kan mærke det, når vi har velvære og ro, men det skal man have tid og mærke efter for at føle. De sekundære gevinster giver derimod resultat med det samme og giver os en spejling af vores ideal-jeg, – den, vi gerne vil være.

Hvorfor er det så svært at gøre noget ved det?

– Det er ikke rart for os at blive bevidste om det, for det betyder, at vi er nødt til at gøre noget. Men vi mennesker kan ikke lide forandringer, og vi kan ikke lide at gå på kompromis. Vi vil gerne have både syltetøj og honning, ligesom Peter Plys. Og vi er drevet af umiddelbar behovstilfredsstillelse, – så vi vil også have det nu!

To former for dårlig samvittighed

Hvad kan vi gøre ved dårlig samvittighed?

– Der er to former for dårlig samvittighed. Den, der kommer fra damebladene – det ideal, vi gerne vil være som. Og den, der kommer fra vores grundlæggende ”jeg,” som kan give stress og ende med angst, hvis vi bliver ved med at overhøre den. Det, vi skal gøre, er at lytte til den samvittighed, vi kan mærke fra maven. Men den anden med idealkvinden skal vi udfordre.

Hvordan kan man mærke forskel på de to slags dårlig samvittighed?

– En god tommelfingerregel er, at hvis vi ikke tror, vi kan mærke forskel, så er vi for meget oppe i hovedet. Den vigtige dårlige samvittighed, den kan man godt mærke i maven. Og man kan mærke, når man får fat i den – for eksempel når jeg coacher kvinder, som har den dårlige samvittighed, så kan de mærke det som en forløsning, når de får fat i det, som det virkelig handler om.

– Det virker forløsende og afstressende at få sat ord på, og når man gør det, er man ikke i tvivl. Så må man handle på det, selvom det er svært.

Hvordan gør man det?

– Mærk efter, hvad der er meningsfuldt for dig! Og drop de dér løftede pegefingre, og det ”bør man.” Hvis det er virkelig meningsfuldt for dig at arbejde meget, så er det også meningsfuldt for dine børn. For så er det det, der gør dig lykkelig, og dermed til en god mor.

– Men det skal ikke bare være, fordi du gerne vil have, at andre skal synes, du er dygtig. Det skal kun være, hvis det virkelig er det, der gør dig lykkelig! Og det er der stor forskel på.

Hvor reel er den dårlige samvittighed over for børnene for eksempel – ville de fleste af os gerne hente dem tidligt hver dag, hvis vi kunne?

– Det kommer an på, om det er noget på listen, som vi gerne vil kunne sætte et hak ud for, eller om det er, fordi vi savner nærvær med vores børn. Børn har det fint med at være længe i institution, hvis de har fået det nærvær, som de har brug for.

– Tit er det her med at have dårlig samvittighed over, at børnene ikke bliver hentet tidligt, i virkeligheden et overfladesymptom, som peger på, at man har forsømt noget vigtigt.

Hvad betyder det for vores børn, at vi har dårlig samvittighed?

– I den lette version, hvor vi ikke har fået stress af det endnu, betyder det ofte, at vi bliver eftergivende som forældre. At vi kompenserer med slik, fjernsyn og et ”nej” tre gange, som bliver et ”ja” fjerde gang. Vi bliver ganske enkelt inkonsekvente.

– Hvis vi er blevet stressede, så bliver vores børn også stressede. Det udmønter sig ved børn, som tisser i bukserne, ikke vil sove, laver konflikter ved måltider og så videre. Sunde børn reagerer ved at lave konflikter.

Mænd på vej

Hvad gør mænd for at undgå dårlig samvittighed?

– Det er også ved at rykke ind hos mænd, det her. Men vi er stadig en generation, hvor der er flere værdier i konkurrence hos mor. Samtidig med at vi har en professionel karriere ligesom far. Vi har delt karrieredelen ud på begge køn, men endnu ikke familiedelen helt. Desuden er kvinder mere følelsesmæssigt intelligente, så vi ser flere reaktioner hos vores børn, end mænd gør.

– Hvis lille Peter ikke spiser noget til morgenmaden, vil far typisk allerhøjest tænke: ”Nå, han er ikke sulten”, mens mor typisk vil tage det med sig på arbejde og tænke: ”Åh nej, der er nok noget galt. Kan det være skolen? Kan det være noget derhjemme?” Og så videre.

Hvordan dropper man ”ideal”-samvittigheden?

– Du skal starte med at gøre op med dig selv, om du vil være styret af dig selv eller af ydre ting. Og så skal du indstille dig på, at det kræver mod, fordi du skal til at være selvforsynende, når det gælder ros. Men det gode er, at man får energi!

– Man får styrke, man bliver rank og fattet af at gøre det, der er rigtigt for en selv. Og det betyder, at man får andre menneskers respekt, når man først står ved sig selv. Det kan være ret svært at komme i gang, så mange vil have glæde af at opsøge en coach eller snakke med for eksempel veninderne.

Men det kan altid godt betale sig.

Kilde: Erhvervspsykolog Caroline Eich Heine