Derfor er din partner vigtig under graviditeten, fødslen og tiden efter
Det kan føles ensomt at være gravid, fordi det ofte er svært for din partner at forstå, hvordan han eller hun bedst engagerer sig i det, som jo egentlig er jeres fælles rejse. Få jordmødrenes tips til, hvordan du bedst inkluderer din bedre halvdel. I kan jo begynde med at læse denne artikel sammen.
Beslutningen om at få børn var fælles, alligevel føler du dig nu ret alene med kvalmen og alle dine hormoner. Du vil egentlig gerne have, at din partner engagerer sig lidt mere, men det kan være svært, for lige nu er processen så meget inde i dig, og det kan være svært at finde ud af, hvad man stiller op, når man er på den anden side.
Men hvordan skal det ikke gå under fødslen og tiden efter, hvis det allerede virker galt i graviditeten?
Vi har talt med to jordemødre, som hjælper på vej med at få begge parter involveret i jeres livs vildeste rejse. For den er allerede begyndt, og hvis I lægger grundstenene sikkert, vil jeres forældreskab have et solidt fundament at stå på.
1. I er sammen om det
Forældreskabet er et partnerskab, der begynder med graviditeten. Så måske skal du minde dig selv eller din partner om, at det faktisk er noget, som I er fælles om.
"Partnerens rolle under graviditeten er supervigtig. Graviditeten er en stor begivenhed, og noget man kan være sammen om fra start til slut. Det er ikke kun den, som bærer barnet, der er på en rejse. Det er en rejse, man er på sammen," siger Stine Falsig, der er jordemoder på Hvidovre Hospital.
Det er vildt, det der sker inde i én, når man er gravid. Det kan også være ensomt, men når man har en partner, er man jo faktisk to om at gro barnet.
"Det er stort at dele det med hinanden. Det kan dog være svært for partneren at relatere til det, fordi det er den gravide, som mærker det hele. Det er måske først i sidste trimester, hvor maven er vokset, og man kan mærke barnet sparke, at det bliver nemmere," siger jordemoder og direktør ved Baby Instituttet Ditte Bach.
Annonse
2. Vær fælles om scanninger, jordemoder- besøg og fødselsforberedelse
Det kan være svært som partner at vide, hvordan man kan tage del i graviditeten. Men der er mange muligheder.
"Man kan deltage i scanninger og jordemoderbesøg. Fødselsforberedelse er også en vigtig ting at gøre som par. Det er ikke kun den, som er gravid, der skal forberede sig. Partneren skal også blive klogere på fødslen og lære teknikker, som man kan bruge sammen," siger Stine Falsig.
Når man nærmer sig fødslen kan man også udarbejde en fødselsplan sammen.
Annonse
"Den gravide kan lufte, hvilke udfordringer, hun føler, at der kan være, og hvordan hun ønsker, at hendes partner støtter op. Jo mere konkret, man arbejder med det, jo flere redskaber har man til fødslen. Det giver en enorm tryghed, når man ved, at ens partner har ens ryg. Man aner jo ikke, hvad man kaster sig ud i, men det hjælper på det, når man ved, at man har én, som man kan støtte sig op ad," siger Stine Falsig.
3. Tilbyd uopfordret hjælp
Derudover kan man som partner også hjælpe og være opmærksom på den gravide.
"I første trimester er graviditeten ikke synlig udefra, men der foregår en stor proces, og hormonerne forandrer sig enormt meget. Det er hårdt at være gravid, fordi man gror et lille menneske. Derfor kan man have brug for, at ens partner hjælper én.
Det kan være med praktiske ting som oprydning og madlavning, men også med små ting som at tanke den gravide op med mad. Det kan for eksempel være at sørge for, at der er et glas vand og en banan klar på natbordet, til når den gravide har kvalme. Det har stor betydning," siger Stine Falsig.
Hun påpeger vigtigheden i, at partneren selv tager initiativet:
"Det er vigtigt, at man er aktiv som partner. Man skal ikke spørge, ‘hvad kan jeg gøre for dig?’ Man skal spørge ‘vil du have jordbær eller blåbær i din smoothie?’ eller sige ‘jeg står for aftensmaden i aften’.
Den gravide skal ikke bede om hjælpen. Det har stor betydning, når partneren selv tager initiativet. Især i begyndelsen hvor det ikke er så synligt for omverdenen, at der er gang i en kæmpe proces i den gravide krop."
Og hvis man har en partner, der ikke fatter et vink med en vognstang, må man selv sætte ord på:
"Så kan det være, at man selv skal italesætte, at man afgiver nogle af sine opgaver i hjemmet som for eksempel vasketøjet, eller at man siger, hvor stor pris man ville sætte på at få lavet en smoothie til at tage kvalmen om morgenen," siger Stine Falsig og tilføjer, at man også kan tale om, hvilke forventninger man har til forældreskabet:
"Hvad har man med sig i bagagen hver især? Der er ting, man kan føle, at man har styr på, men der kan også være ting, som man er nervøs for, og hvis man deler det med sin partner, kan man være stærke sammen. Forældreskabet er overvældende og smukt, men det koster også på energien. Derfor er det godt, hvis man kender til hinandens svagheder og styrker, så man kan hjælpe hinanden."
4. Vær rummende og anerkendende
Man hører ofte fra den bedre halvdel, at det til tider kan være krævende at leve med en gravid. Ikke fordi man skal udvise omsorg, men fordi det kan være et minefelt af hormoner, der venter på at eksplodere.
"Hvis den gravide er irriteret eller grådlabil, er der ikke noget galt, hun er bare gravid. Derfor skal man som partner også være lidt mere rummende. Det er et kæmpe arbejde at være gravid. Hvis hun har brug for at lægge sig ned og få masseret sine ben, så hjælper man," siger Stine Falsig.
Annonse
Det kan gøre det nemmere at være i som partner, hvis man sætter sig lidt ind i, hvad en graviditet egentlig indebærer.
"Der sker mange forandringer i den gravide krop. Hvis man dykker ned i detaljerne omkring, hvad der sker uge for uge, og man er med til scanningerne, bliver det også mere virkeligt. Ligesom det også er vigtigt, at partneren tager del i fødselsforberedelserne, og det har også enorm stor betydning, at partneren har sat sig ind i amning," siger Ditte Bach.
Og så kan man også være en god partner ved at udvise anerkendelse.
"En anden vigtig ting er at anerkende, at det er en kæmpe ting at bære et barn. Som partner skal man derfor udvise forståelse, hvis den gravide er træt eller ikke har lyst til sex. Når man er gravid, er man sårbar, så det at føle, at der er én, som altid er der og støtter én, er vigtigt.
Den gravide kan have følelsesmæssige udsving, og det skal man som partner kunne rumme. Partneren skal være en klippe i graviditeten, og det danner også et godt fundament for fødslen og den første tid efter. Så det er med at være der, engagere sig og udvise forståelse," siger Ditte Bach.
5. Tag børnene og aflast
Når man har børn i forvejen, får barnet eller børnene opmærksomheden. Ofte glemmer man måske selv, at man er gravid. Det føles i hvert fald markant anderledes end første gang, hvor man bedre havde mulighed for at lægge sig på sofaen, hvis det var det, som kroppen kaldte på.
"Selv om man har børn i forvejen, er der stadigvæk én, som er gravid og i gang med det store arbejde, det er at føde et barn. Går man rundt med en stor mave og har en to-årig som vil løbe rundt og lege eller bæres op ad trapperne, skal ens partner træde til. Det kan også være, at den gravide har brug for at trække sig og få omsorg. Men det kan være svært at trække sig, når man har børn i forvejen.
Der kan det være godt, hvis man som gravid tager sig noget tid og for eksempel går til gravid-svømning. Det er partneren ikke en del af, men det er også omsorg at tage sig af børnene og give den gravide et rum, hvor hun kan koncentrere sig om at være gravid," siger Stine Falsig.
6. Vær det trygge anker under fødslen
Når man har været gravid i ni måneder, er tiden kommet til at bringe barnet til verden. Som om man ikke allerede havde gjort et stort stykke arbejde. Men sådan er det nu engang. Og selv om det uomtvisteligt er dig, der får veer og skal presse, har din partner faktisk en vigtig rolle under fødslen.
"Partneren er den eneste kontinuitet gennem hele fødselsforløbet. Jordemoderen bliver først en del af fødslen, når man kommer på sygehuset, og hun kan blive skiftet ud undervejs, hvis fødslen varer mere end et vagtskifte. Men partneren er med hele vejen som det trygge anker," siger Ditte Bach.
Der er det som partner en fordel at sætte sig ind i fødslens faser og processer.
"Det er godt at vide, hvad der sker undervejs, så man som partner kan bevare roen og overblikket. Det er også godt at have en snak på forhånd om, hvad den fødende har af ønsker, så man kan hjælpe med at komme med varmepuder eller massere lænden.
Partneren kan også hjælpe til med at kontrollere vejrtrækningen og på den måde hjælpe med at håndtere veerne. Det kan gøre en virkelig stor forskel, når partneren aktivt tager del i fødslen," siger Ditte Bach.
Stine Falsig understreger også, hvordan man som partner kan hjælpe med at gøre fødslen tryg.
"Det er et hårdt og krævende arbejde at bringe et barn til verden. Som gravid har man brug for at gå tryg ind til fødslen. Det hjælper, hvis man ved, at partneren er ens anker, som støtter og giver ro. Hvis det bliver helt uoverskueligt, skal partneren hjælpe. Partneren skal opmuntre, rose og anerkende den fødende. Ligesom partneren kan give ro."
7. Giv kærlighed og energi undervejs
Fødslens primære hormon er oxytocin, kærlighedshormonet eller velværehomet, som det også bliver kaldt. Og det kan man som partner være med til at udløse.
"Oxytocin bliver frigivet ved berøring, kys og sex, og det skal være til stede for at lave gode veer, ligesom det virker smertelindrende. Det kan også være ved at give massage eller udføre trykpunkter. Det er godt at have forskellige ting i værktøjskassen.
Jo mere man kan få hjælp til at få frigivet oxytocin i kroppen, jo nemmere og mere glidende bliver ens fødsel. Jo længere den fødende kommer i fødslen, jo mere vil oxytocinen fylde, og den fødende vil blive indadvendt. Hen mod pressefasen, kan hun ikke overskue andet end en meter inde for hende selv. Dér skal partneren være," siger Stine Falsig.
Derudover kan man hjælpe med at tanke op på ny energi undervejs.
"Der er også hele energidelen, hvor partneren kan tilbyde den fødende sukkerholdige drikke eller små snacks gennem fødslen. Det kan være, at hun ikke vil have det eller bare sipper, men bare det at være der og tilbyde sin hjælp er vigtigt. Den fødende skal nok afslå, hvis ikke hun har lyst."
Og så kan man afslutningsvis tage aktivt del i fødslen ved at tage imod barnet, hvis man har et ønske om det.
8. Hjælp til med praktikken efter
Når barnet kommer ud, er det oftest mor, der vil være den primære. Derfor kan man som partner godt få en mere praktisk, men ikke desto mindre stadigvæk meget vigtig rolle.
"I tiden lige efter at baby er kommet ud i selve føderummet, har den fødende lige brugt al sin energi på at føde sit barn, og måske søger barnet brystet hurtigt. Måske er den nybagte mor allerede i sin boble eller symbiose med barnet her. Barnet er ikke længere i maven, men det er stadigvæk en forlængelse af moren.
Som partner kan man sørge for, at den nybagte mor får noget at spise og drikke efter fødslen, ligesom man kan hjælpe med at rette puderne til, så hun sidder godt. Det hele skal ikke gå op i praktik, men det er nu engang den, som ikke har født, der bedst kan stå for de praktiske ting. Men man skal også være sammen om det lille barn.
Oxytocin er også det hormon, der får mælken til at løbe til, så principperne om tryghed og ro gælder også i forhold til at få en god amning på plads," siger Stine Bach.
9. Drag omsorg for den nybagte mor
Det er hårdt arbejde at bringe et barn til verden, så man er træt, når man har født. Og ens energidepoter er helt i bund.
"Selv om partneren også har været meget vågen, så har han eller hun ikke været igennem en fødsel. Derfor skal partneren drage omsorg for den fødende," siger Ditte Bach.
I omsorgsopgaven ligger også at styre barselsbesøgende.
"Det er også godt at have en partner, der kan styre barselsbesøgene, så man får hvilet efter fødslen. Ligesom det har meget at sige, når partneren støtter op om amningen, hjælper med at lægge til brystet eller løse de udfordringer, der kan være. Partneren kan også ligge hud mod hud med babyen, det styrker tilknytningen og giver barnet en følelse af tryghed," siger Ditte Bach.
Stine Falsig påpeger også vigtigheden i, at man er omkring den nybagte mor og støtter hende.
"Hvis man skal have etableret en amning, er det enormt krævende at få op at køre, og det er meget sårbart. Det hele handler om at holde sit lille barn i live. Hvis ikke man skal amme, skal man have en proces i gang med flasker og finde ud, hvordan man gør med det. Det har stor betydning, at man som partner engagerer sig og støtter op om det.
Hvis man giver flaske, kan man som partner også hjælpe til. Det er også en måde, hvor den nybagte mor kan sove længere og dermed få mere energi. Partneren kan også aflaste ved at give en flaske med udmalket modermælk. Giver man ikke flaske, kan man som partner stadigvæk godt tage over med hud mod hud-kontakt og nærhed til den lille. Det er noget af det mest fantastiske og oxytocin-fremkaldende. Det er et rent kærlighedsboost. Men man kan også gøre de mere praktiske ting, man nu kan som partner.
Det kan være at sørge for mad, de børn, som er der i forvejen eller at pusle babyen. At få et barn er en livsbegivenhed, man deler sammen. Man har begge en rolle, og begge roller er lige vigtige. Det er misforstået, at den kun ligger hos den gravide, fødende og ammende."
