Der findes ingen mærkedag som mors: Derfor fejrer vi mors dag
Mors dag er den mærkedag i Danmark, hvor der sælges flest blomster, og som nyder mest opmærksomhed rundt om i landets hjem. Men dagen, der blev skabt for at hylde den altopofrende mor og husmor, har faktisk ikke altid været lige populær.
En tegning, et kort, en middag. Måske ligefrem en rejse. Eller klassikeren: en smuk buket bundet af netop hendes yndlingsblomster.
I denne uge lægger døtre og sønner hovederne i blød for at finde på den helt rigtige måde at hylde mødrene i deres liv. For mors dag er fortsat og uden sammenligning den importerede mærkedag, der betyder mest rundt om i danske hjem – og som hvert år synes at sætte nye rekorder for blomstersalg og kortskrivning.
"Der findes ingen mærkedag over og ingen under mors dag," fastslår Caroline Nyvang, der er traditionsforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kgl. Bibliotek.
Soldatens mor
Men sådan har det nu ikke altid været. Mors dag, der oprindeligt blev skabt for at fejre den altopofrende og omsorgsfulde mor og husmor, har nemlig ikke altid været lige velanset.
"Det er en mærkedag, der – selv om den måske virker uforanderlig – faktisk har undergået adskillige forandringer gennem tiden," fortæller Caroline Nyvang.
Mors dag blev opfundet i 1870 af amerikaneren Anna Jarvis. Efter borgerkrigen ville hun ære de hårdtprøvede soldatermødre og gøre opmærksom på mødrenes ønske om fred. Dagen blev en fast mærkedag i Amerika, og man markerede den ofte med en nellike i knaphullet som en hyldest til landets mødre.
I 1920’erne bragte den danske militærmand Christian Svenningsen traditionen til Danmark, og her blev den hurtigt populær. Det var der en særlig grund til.
"I det 20. århundrede, som også kaldes familiens eller børnenes århundrede, kom der stor fokus på morens funktion," fortæller Caroline Nyvang.
"Kernefamilien overtog den plads, byfællesskabet og andelsforeningerne havde haft, og moren indtog som familiens midtpunkt en ny og central rolle i samfundet."
Fridag til lillemor
Mor blev med andre ord betragtet som den mørtel, der fik familien, men også samfundet til at hænge sammen. Derfor gav det mening at hylde hende som samfundsbærende figur.
I begyndelsen blev mærkedagen derfor ikke kun markeret med blomster til mor, men også – som i USA – med en blomst i knaphullet. Et symbol, der anerkendte mor-rollens betydning for samfundet.
I 1950’erne, der så at sige blev mærkedagens anden storhedstid, begyndte det billede dog at rykke på sig. Blikket flyttede sig fra mor som samfundsbærende figur og stillede i stedet skarpt på den enkelte mor. I særdeleshed husmoren, der stod for hus, hjem og børn og derfor – for en stund, i hvert fald – skulle nyde godt af den opvartning, som hun i hverdagen gav alle andre.
"Her blev morgenmad på sengen og en fridag fra børn og husholdning introduceret," fortæller Caroline Nyvang.
"Det blev en forkælelsesdag, der skulle forsøde lillemors liv, og vise, at far og børn godt vidste, hvor meget hun asede og masede. Og at hun fortjente et frirum – i hvert fald den ene dag om året."
LÆS OGSÅ: 12 grunde til at alle mødre er bad ass powerkvinder
I skammekrogen
I 1960’erne ramlede den husmorforherligende mors dag dog hovedkulds ind i kvindekampen. Og herefter gik det voldsomt ned ad bakke for mærkedagen, der var blevet reduceret til en fejring af kvindens plads i hjemmet.
"Mors dag stødte ind i en mur af rødstrømper og rend-mig-i-traditionerneattitude," siger Caroline Nyvang.
"Den fremstod pludselig håbløst gammeldags og reaktionær og blev et symbol på de kønsroller, som 68-generationen ønskede at nedbryde."
Man kunne tro, at kvindefrigørelsen var mærkedagens endeligt. Og mors dag levede da også et stille liv op gennem 1970’erne og -80’erne.
Men i 1990’erne skete der noget.
"I 1990’erne så vi en opblomstring af nostalgi og en romantisering af gamle traditioner," fortæller Caroline Nyvang.
"Unge begyndte at gifte sig i kirken – i overdådige skrud og med traditionelle middage – og traditioner og mærkedage blev opdaget på ny. Også mors dag."
LÆS OGSÅ: 10 ting din mor aldrig fortalte dig
Dyre gaver
I 1990’erne begyndte mors dag atter at handle om at forkæle mødrene, men ikke i form af en fridag fra hverdagens strabadser. I stedet blev gaver introduceret. Også de dyre. Til karrierekvinden, der for længst var trådt ind på arbejdsmarkedet og selv kunne købe det, hun ønskede sig. Et smykke, en designertaske, en ansigtsbehandling eller måske en weekend i Paris.
"Vi har holdt godt fast i mors dag op gennem 2000’erne. Og selv om en buket blomster fortsat er den klassiske morsdagsgave, fejrer vi – helt i tråd med tiden – mærkedagen på individualistisk vis," siger Caroline Nyvang.
"Nogle dyrker hjemmelavede gaver og håndskrevne kort; andre markerer mødrene i deres liv med dyre middage og svipture til udlandet."
Og så er der sket noget tredje. Sociale medier er nemlig blevet en vigtig platform, når det gælder fejringen af vores mødre. Det er her, vi viser omverdenen, hvem hun er eller var. Men også hvilken slags døtre eller sønner vi selv er.
"Det kan virke lidt selvoptaget, at vi laver opslag med vores mødre på Facebook eller Instagram i stedet for at sende hende en personlig hilsen. Men i begyndselsen gjorde vi jo også opmærksom på vores mor i offentligheden – bare med en blomst i knaphullet," minder Caroline Nyvang om.
På Instagram toner mødrene ikke kun frem som de mødre, de er, men også som de mennesker, de er. Som karrierekvinder, frihedskæmpere, sygeplejersker, forskere, strikkemestre eller eventyrere. Kort sagt med alle de kvalifikationer og karaktertræk, de besidder ud over at være mor.
"Og det er jo en meget fin måde at hylde sin mor på," siger Caroline Nyvang.
"Ikke kun fordi hun er din mor, men fordi hun er den, hun er."