Derfor har gravide ikke tid til noget som helst

Vækkeuret ringer hjemme hos os klokken NUL FEM FEMOGFYRRE. (05:45). Jeg skriver det med tal for at tydeliggøre for jer, at det altså er alt for tidligt. Jeg vågner hver morgen med et chok. Dette er første gang på dagen, jeg fryder mig over at gå hjemme. Jeg vender mig om og sover videre. Jeg vågner småirriteret igen 20 minutter senere, når Esben har fået Ester op af sengen. Hun råber ”MOR SOVER! MOR SOVER! MOR SOVER!” – ja, gu fanden sover mor!  Så ti da stille, barn!

Kort tid efter kører de afsted mod dagpleje og arbejde. Finally ro igen. Så jeg lukker øjnene er ærger mig over, at jeg ikke sover tungere, så de to ikke behøvede vække mig HVER morgen.  Jeg har brug for skønhedssøvn og brug for søvn, så jeg kan fungere hele dagen. 

Klokken cirka 10 er der ved at være så varmt i vores soveværelse, at det ville være uforsvarligt ikke at blive liggende. Sveden løber af mig, selvom jeg ligger med benene og armene stikkende ud til siden midt i sengen og hiver efter vejret. Splitterravendes nøgen og uden dyne. Så jeg får i hedens forvirring taget det øverste tøj fra vasketøjskurven op igen. Jeg får presset mit kadaver ned i alt for småt tøj, hvilket ikke er nemt med sveden løbene ned ad kroppen, og så går jeg nedenunder. 

Mens jeg går ned ad trappen, mærker jeg en følelse, alle gravide kender: sult. Jeg bliver i tvivl om, jeg rent faktisk ér døden nær, så jeg løber nærmest resten af vejen og ud i køkkenet. Sundt skal det jo være, med et alt for højt BMI. Så jeg nøjes med kun én mars-is idag og en pepsi max. Så er der ro.

Så er det tid til min daglige ajourføring med facebook på sofaen, og det tager gerne lige en time eller tre. Jeg har nogle bestemte ting, jeg skal tjekke. Min terminsgruppe først. Hvem mon er blevet uvenner over bæreevne på babydyner idag? Herefter et par venner, som jeg lige skal tjekke, om de stadig lever i den perfekte instagram-verden, hvor alt er redigeret, og rod er flyttet, inden billeder bliver taget. Og så blev klokken 12…

Hunden har nu ikke været ude og tisse i 12 timer, så det er vel på tide. Så jeg lukker døren op og konstaterer, at græsset skal slåes og blomsterne vandes. Så det skriver jeg ned på en to do-liste – til Esben, når han har fri. 

Så er der havevandring med hunden, hvor vi kigger på, hvor røde jordbærerne er blevet, og hvor store agurkerne er idag. Det er dagens højdepunkt. Og så smutter jeg ind på sofaen igen. Jeg skulle jo nødig blive forbrændt. Her ærger jeg mig over, at Esben har sent fri, for jeg kunne godt æde en pølsemix med ekstra løg. Men jeg må vente, men husker lige at skrive til ham, at han skal tage en med hjem. I stedet nupper jeg en mars-is og en pepsi mere. Jeg skulle jo nødig gå sukkerkold, inden han kommer hjem.

Klokken nærmer sig 13, og så er det endelig tid til middagslur. På det her tidspunkt er jeg også helt ødelagt. Så jeg får kroppen bevæget sig op ad trappen og griber dynen. Og i det tilfælde irriterer jeg mig over, at vi ikke bor i et et-plans hus. Men det kan jeg jo ikke ændre lige NU. Så ned igen med en puls på 280. Inden jeg lukker øjnene, minder jeg Esben om i en sms, at han skal huske pølsemix. 

Jeg vågner, når Esben kommer hjem. Duften af kebabmix spreder sig. Men ikke hurtigere end ordene fra min mund, der skælder ud! Hvorfor fanden er det kebabmix, når jeg bad om pølsemix? Esben undskylder, og jeg skynder mig at æde, inden han for lov at smage. 

Så er klokken 16, og Ester skal hentes, da de allerede lukker i dagplejen 16.15. Esben bliver sendt afsted, så kan jeg slå mave og rydde op. Så jeg bærer kebabmix-kassen ud i køkkenet og konstatere,  her virkelig trænger til at blive ryddet op. Så det skriver jeg lige på to do-listen til Esben.

Så kommer de hjem, og freden er forbi. Esben vil have, vi skal være i haven og lege med Ester, så jeg beder ham finde en stol frem, så jeg kan sidde ned, mens de leger. Så her sidder jeg. Svedende i sommersolen og snart forbrændt og kigger på dem, jeg elsker allermest, lege med vand. Det kan da gøre enhver blød om hjertet, og hvor er jeg glad. Men før jeg får set mig om, er klokken spisetid, og vi har, som altid, ikke fået noget kød op af fryseren. Så jeg bliver endnu mere blød om hjertet og glad ved tanken om pizza til aften; men det må blive salatpizza, da jeg jo ikke har været for sund igen idag. Så ind på just-eat med Esbens dankort og bestille mad. Mor her skal da også sørge for alt, men jeg gør det uden at blive sur. 

Ester bliver sat foran fjernsynet, så Esben kan få ro til at slå græs og rydde op. Jeg skal være klar til at tage imod pizza, så jeg venter indenfor. På sofaen foran computeren. 

Pizzaen kommer, og vi spiser. Og herefter er det tid til dagens højdepunkt. Nemlig sengetid. Så Esben tager Ester med ovenpå og putter, mens jeg rydder op efter aftensmaden. Det skal denne gang helt ud udenfor i skraldespanden, men jeg gør det! 

Herfra er min aften alt andet end spændende. Den foregår nemlig på sofaen med en stor pose slik og cola, mens jeg ser Lilleper- eller Min Søsters Børn-film og har ondt af mig selv. Et bad havde jeg ikke engang tid til i dag, men mon ikke jeg når det i morgen? Og hvis ikke, hvem skal jeg så bade for? Esben? Han sidder ved computeren om aftenen, og vi udveksler kun få ord, så han er nok ligeglad. Huset sejler stadig for ikke at snakke om vasketøjet, men jeg skal snart i seng. Dagen er slut, og en ny starter i morgen, hvor der er ligeså meget ræs på. Jeg bliver træt ved tanken og overvejer et kort sekund at sove på sofaen. Men så er jeg nød til at vågne helt op, når Ester kommer ned, da hun ikke kan være stille. Med det i baghovedet får jeg min krop op ad trapperne og ind i seng. Godnat fra en træt højgravid! 

Læs mere på Alvormor.bloggersdelight.dk.