Derfor må din bølle godt lyve (lidt)

Der er løgne, og så er der løgne. Den dårlige slags, der bevidst fører nogen bag lyset, er rigtige løgne. Men der er også alle historierne om drager i børnehaven, onde legekammerater og rumvæsner i mormors have. Hvad stiller du op med dem?

Børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen mener, at du først og fremmest skal skelne mellem led løgn og god fantasi. Første slags er dit barn slet ikke i stand til at fortælle før femårsalderen.

“For at man kan kalde noget en løgn, skal barnet vide, at det bevidst fører nogen bag lyset for at opnå noget eller undgå noget. Det ved børn tidligst fra fire-fem-års-alderen,” siger han.

Fantasi er godt – løgn er skidt

Mens løgne er et symptom på noget problematisk, er fantasi faktisk både godt og helt naturligt, understreger Per Schultz Jørgensen.

“Små børn fantaserer meget. Det gør de, fordi de leger, og leg og fantasi hænger nøje sammen,” siger Per Schultz Jørgensen. Gennem legen og fantasien prøver barnet virkeligheden af og får lettere ved selv at kende forskel på fantasi og virkelighed.

Nok så vigtigt er det at vide, at små børn oplever verden anderledes, end vi voksne gør. Derfor fortæller de også om verden på en anden måde, blandt andet fordi børnenes oplevelse af verden tager udgangspunkt i dem selv, helt op til de er seks-syv år gamle. Per Schultz Jørgensen forklarer det med et eksempel:

“Hvis du går ind i en børnehave og spørger ‘hvem er den dygtigste i hele børnehaven?’, råber børnene i kor: ‘mig, mig!’. Men hvis du går ind i første klasse og stiller det samme spørgsmål, svarer børnene Nikolaj, Rosalina eller en helt tredje.” Omkring den alder begynder børn nemlig at få en mere realistisk opfattelse af sig selv, og de bliver bedre i stand til at skelne mellem fantasi og ønsker på den ene side og virkeligheden på den anden side.

Tag det afslappet, men vær opmærksom på skolebarnet – læs videre på næste side …

Støt din lille storyteller

Hvis dit lille børnehavebarn en dag kommer hjem og fortæller dig en fantasifuld historie, du ved, ikke holder vand, er der altså ingen grund til at tænke ‘løgn, løgn, løgn!’ eller frygte, at du er i færd med at opfostre en kommende storsvindler. Børns fantasi varierer meget, og hvis dit fantasifulde og kreative barn oven i købet har sproget i sin magt, kan du godt forvente en del fantastiske fortællinger.

“Tag det afslappet, sæt jer sammen, og tal om, hvad der er sket. Og lad være med at dramatisere! Spørg for eksempel åbent og interesseret ‘har Amalie slået dig i hovedet med skovlen i dag? Jamen, hun var da slet ikke i børnehave. Prøv at fortælle noget mere!’,” anbefaler Per Schultz Jørgensen.

Måske finder du aldrig ud af, om der rent faktisk skete noget i børnehaven. Måske løb fantasien bare af med dit barn, og måske har hun bare behov for at sidde lidt hos dig og bruger så en skrøne for at få din opmærksomhed. Hvis det sidste er tilfældet, er løsningen, at du fremover giver dit barn endnu mere opmærksomhed, før hun tyr til dramatiske fortællinger.

Hvis du kan se glimtet i dit barns øje, er det også okay at digte med på historien, når bare I holder fast i, at det er en historie ‘skulle vi så ikke lege, at lige da skovlen ramte din hue, blev den til en tryllestav, og så blev du og Amalie til feer og tryllede alle sandkagerne om til rigtige muffins?’, kan du for eksempel sige. Eller også kan du tilbyde at fortælle en historie, du selv har fundet på, mens du holder fast i, at det er fantasi.

Pas på skolebarnets løgne

Forebyg løgne

Hvis dit barn fortsætter med løgnehistorierne, må du se, om du kan finde ud af, hvad der foregår. Finder du ud af, at dit barn bevidst lyver for at skjule sandheden for dig eller andre, må du se med stor alvor på det. Og med stor alvor mener Per Schultz Jørgensen ikke moralsk fordømmelse og formaninger. Ifølge ham lyver børn enten af frygt, for at opnå en fordel, få mere opmærksomhed, undgå en straf, for at fremstå bedre, end de er, eller for at opnå kontrol med situationen. Og årsagen til løgnen kan være ting som ængstelse, usikkerhed eller præstationsangst.

“Sådan et barn skal hjælpes, ikke straffes. Måske lyver barnet netop, fordi jeres regler i hjemmet er svære at leve op til, eller fordi konkurrencen i skolen er for hård. Du må aldrig stemple dit barn som løgner og bedrager, for så sætter du moralske pegefingre på barnet, og så opnår du kun, at barnet føler sig forkert.

Gammeldags moral og sort-hvid-fremstilling af godt og ondt lærer et barn ikke meget af. Vær i stedet nysgerrig og kærlig, for det hjælper barnet til at få en realistisk opfattelse af sig selv, og skærm hende mod at have brug for at lyve,” siger han.

Det kan du for eksempel gøre ved at holde op med at skælde ud, være mere nærværende – og måske også sænke strafferammen derhjemme, foreslår Per Schultz Jørgensen.

Mødre må heller ikke lyve – læs videre på næste side …

Mødre må (heller) ikke lyve

Helt ærligt mor: Hvis du vil lære dit barn at skelne mellem sandheder og løgne, er du selv nødt til at være et godt forbillede. Så drop den om julemanden, der kun giver gaver til søde børn, og isbilen, der kun ringer, når der er udsolgt!

Fantasi , ja tak

Det er okay at holde fast i gamle hyggelige traditioner eller selv finde på nye. Men brug aldrig julemanden eller andre som et redskab i din opdragelse. Hvis du synes, de skal med i jeres fantasiunivers, må de ikke stille betingelser.

Tandfeen kommer med mønter eller gaver til børn, der taber deres mælketænder eller holder op med at bruge sut. Hvis hun kommer hos jer, så lad hende være gavmild i alle tilfælde.

Dem, der leger med ild, tisser i sengen. Du lyver for at få dit barn til at lade være med noget. Fortæl i stedet, at det er farligt, og husk at lægge tændstikkerne på øverste hylde!

Hvis du levner din broccoli, bliver du ikke stor og stærk. Du lyver for at få dit barn til at gøre eller spise noget bestemt. Bare sig, at det er sundt, og find alternativer til broccoli, hvis dit barn ikke kan lide det.

Far og mor spiser ikke slik. Du lyver for at fremstå mere perfekt, end du er. Måske vil dit barn lyve om, at hun har hugget noget af slikket, den dag hun finder dit hemmelige lager!

Kilde: Per Schultz Jørgensen, børne- og familieforsker.