Derfor skal dit barn have et kæledyr

“Årh, må jeg ikke godt få en hund? Eller en kat? Et marsvin? En fugl? En fisk? Årh, kom nu,” plager dit barn dig. Men er det nu en god idé? Du tøver. Det får dit barn til paratvilligt at stille op med løftet, som så mange børn før dit barn har afgivet: “Jeg lover, at jeg nok selv skal passe den.”

Hvis du nu ser for dit indre blik, at det bliver dig, der kommer til at lufte hunden, når det regner, tømme kattebakken, rense guldfiskens akvarium alene eller sørge for, at marsvinet bliver fodret hver dag og ikke kun hver anden. Ja, så ser du helt klart!

For godt nok kan børn hjælpe til med at passe et kæledyr. Men de kan ikke magte ansvaret for det alene. Derfor må du indstille dig på, at du, uanset hvad dit barn måtte love, bliver den, der har ansvaret for at passe dyret.

“Du kan ikke regne med, at din 5-årige kan huske at fodre marsvinet, eller at din 8-årige kan magte at gå tur med hunden alene. Så hvis du satser på det, bliver du skuffet og sikkert også irriteret,” lyder det fra dyrlæge og dyreværnsinspektør i Dyrenes Beskyttelse Lotte Brink.

LÆS OGSÅ: Må jeg få en hund, mor?

Det er dyrets trivsel, der står på spil, hvis det lille kræ er afhængigt af, om et barn husker at sørge for foder, vand og motion. Og det er synd for dyret!, lyder det fra Lotte Brink. Det betyder dog langt fra, at dyrlægen fraråder dig at forære dit barn et dyr. Er du klar til at være primus motor, med dit barn som hjælpemotor, kan der for hele familien være mange gode oplevelser i vente ved at få et kæledyr.

Hjælp hinanden med kæledyret

Hvis I udvider familien med et kæledyr, er det vigtigt, at I ser på, hvad og hvor meget hver af jer kan og vil klare af opgaver i forhold til dyret.Alt efter hvor gamle dine børn er, kan de hjælpe i forskelligt omfang. Din 5-årige pige kan ikke lufte hunden alene, men vil nyde at cykle ved siden af, når du lufter hunden. Din 8-årige dreng gider måske ikke ordne kaninens bur, men hvis nu I gør det sammen, er det måske alligevel hyggeligt nok – også den 20. gang, buret skal renses.

“Det gælder om, at det ikke bliver en pligt, som dit barn skal klare i ensomhed, men derimod en pligt, der bliver klaret i samvær med dig,” siger Lotte Brink.

De fleste børn synes, at det er hyggeligt at rede kattens pels eller ordne ørkenrottens bur, hvis bare det sker sammen med mor eller far. Det kan også være godt at huske på, når barnets første begejstring over kæledyret har lagt sig.

“De fleste børn mister jo lidt begejstring for kæledyret efterhånden. Men det plejer næsten altid at virke, hvis den voksne siger: “Kom, lad os give Misser noget mad” frem for “Husk, at du skal give Misser mad,” råder dyrlægen.

På den måde ved du også, at dyret ikke får for meget foder eller for lidt motion.

Kæledyr giver glæde og respekt

Ud over godt samvær kan dit barn også få en masse glæde ud af, at I får et kæledyr i familien. Ifølge Lotte Brink viser flere psykologistudier, at det er mentalt sundt at omgås dyr. Det giver en mere rolig og stabil tilværelse.

Og det har en positiv effekt på ens dagligdag og humør.

”Der er da ikke noget bedre end at komme hjem til sit kæledyr, som altid er glad for at se en. Et kæledyr, som barnet kan fortælle sine hemmeligheder til, et kæledyr, som altid forstår en, og som aldrig sladrer."

Desuden lærer dit barn, hvordan man opfører sig sammen med dyr, og får respekt og forståelse for levende væsner, påpeger dyrlægen. Hvis dit barn for eksempel har lært at omgås hunde, vil han også senere have lettere ved at omgås heste eller katte. For så har han lært, at når det gælder dyr, gælder det om at aflæse dyrets kropssprog.

Især små børn kan have brug for hjælp til at læse kropssprog. Men også større børn, hvis de ikke er vant til at være sammen med dyr. Så du skal også hjælpe dit barn med samværet med kæledyret. Du kan ikke bare regne med, at dit barn selv finder ud af det.

Gode oplevelser med kæledyret er vigtige

En 5-årig kan godt være rigtig sød ved katten, men måske overser han, at katten lægger ørerne tilbage. Derfor kradser katten ham, hvilket får ham til at slå ud efter den.

“Mindre børn ved typisk ikke, hvordan de skal agere, hvis kæledyret gør noget uventet, som for eksempel at kradse eller bide, og så slår de ud. De får desuden pludselige indskydelser, og så bliver kaninen jagtet gennem stuen,” siger dyrlægen.

Støt dit barn, så han får gode oplevelser med jeres kæledyr. For eksempel ved at være med til at ae katten, holde kaninen rigtigt eller sidde forsigtigt sammen med fuglen på fingeren. På den måde viser du dit barn, hvordan han skal håndtere dyret rigtigt. Og så vil dit barn også opleve at få en god respons fra kæledyret.

Stiller også krav

Endeligt lærer dit barn om dyrs basale behov – vand, foder, motion og håndtering – når du inddrager ham i pasningen. Dit barn lærer dermed at tage ansvar for, at andre har det godt. Men forvent ikke mere af dit barn, end han kan indfri. En 5-årig kan tage ansvar ved at fylde drikkeflasken til ørkenrotten eller stille madskålen frem til katten. En 8-årig kan hjælpe med at tømme kattebakken eller finde ud af at løfte kaninen rigtigt op i hænderne.

Men først omkring de 12 år er dit barn i stand til at måle foder op i rette doser, huske at give det på de rigtige tidspunkter og selv rense buret – hvis ellers dit barn har lært det fra lille af. Der kan du så begynde at lave aftaler med dit barn om, hvad I hver især tager jer af.

Ved at have et kæledyr lærer dit barn også, at dyr ikke er legetøj, som kun er der for vores skyld.

“Vi forventer selskab og sjov af dyret, men dyret stiller ligeledes krav til os om pasning og pleje,” siger Lotte Brink.

Det indebærer også, at I som familie ikke bare lige skiller jer af med kæledyret igen, hvis barnet pludselig synes, at nu er det kedeligt. Det mener i hvert fald Lotte Brink.

“På den måde lærer I jeres barn anstændighed,” siger dyrlægen. Men der kan selvfølgelig være situationer, hvor det er bedre at opgive at have kæledyret end at beholde det, påpeger Lotte Brink. Hvis det er meget sygt, kan det være bedre at få det aflivet.

Eller hvis familiens arbejdsforhold eller lignende ændrer sig, og der for eksempel ikke længere er tid til at tage sig ordentligt af hunden, kan det være bedre at finde et nyt hjem til den. Et hjem, som kan tilbyde den et bedre liv, end jeres familie kan.

“Det er også at lære dit barn anstændighed,” siger Lotte Brink.

Der kan også ske det, at kæledyret dør. Men det vil blot give dit barn erfaring med, at dødsfald og tab er en naturlig del af vores liv. Det kan for eksempel være, at undulaten bliver syg og pludselig ligger død i fugleburet. Og så er det, at I kan tage en snak om livet og døden. Om alle jeres oplevelser med fuglen. Om, hvor den mon er nu. I kan sammen pakke fuglen fint ind i en æske og begrave dyret I haven.

“Det er en skånsom måde at få erfaring med at miste noget kært,” mener Lotte Brink.

Skal/skal ikke

Der er altså rigtig mange gode grunde til at give dit barn lov til at få et kæledyr. Alligevel bør du overveje det grundigt, før du gør det. Dyrlægen råder for eksempel til, at du først spørger dig selv: Har jeg lyst til at have et dyr?

Har vi penge til foder, hundetræning, bure, akvarier, terrarier eller indhegninger og dyrlæge? Har vi tid? Hvad har vi af fysiske rammer at tilbyde dyret? Hvilke gener kan vi bedst leve med – støv, pels i møblerne, larm? Hvem kan passe, når vi skal være væk hjemmefra? Det er vigtigt, at du vælger dyr/ikke dyr ud fra dine svar. Og vigtigt, at du vælger hvilket dyr ud fra dine svar. Vælg aldrig et dyr alene for barnets skyld.

LÆS OGSÅ: Forældre skal turde bestemme

En hund har for eksempel brug for meget selskab, mens en kat eller et marsvin bedre kan være alene hjemme. Fisk giver ikke så meget leg, men tager heller ikke så lang tid at passe. Alt det bør være en del af dine overvejelser. Er du stadig i tvivl, om jeres familie lige nu har tiden og overskuddet til at tage vare på et ekstra lille familiemedlem, kan I starte med at passe venners dyr, når de er på ferie.

På den måde får både forældre og barnet en større forståelse af, hvad det vil sige at få netop sådan et dyr. Måske havde I ikke lige tænkt over, at en hamster larmer om natten, at undulaten flyver rundt i stuen og måske skræmmer jeres yngste fra vid og sans, eller at et kaninbur lugter. Eller også kan en prøvepasning gøre jer sikre på, at I er klar til at kaste jer sammen ud i projektet at få et kæledyr.