Derfor synes jeg, at putning er det hårdeste ved at have børn
Aftenputningen kan hurtigt tage en uventet drejning og udvikle sig til et sandt helvede.
KLUMME: Efter jeg er blevet mor, har jeg fået testet min tålmodighed i en grad, jeg aldrig havde forestillet mig mulig. Og jeg har fundet ud af, at jeg har en virkelig lav tålmodighedstærskel. Eller det havde jeg i hvert fald med min søn især. Han er min førstefødte, og med ham var alt meget nyt og lidt grænseoverskridende. Flere gange har jeg haft en ud-af-kroppen-oplevelse, hvor jeg har kigget ned på mig selv fra det høje (eller noget) og tænkt: Hvad er det for et monster af et mor-uhyre du udvikler dig til i særligt pressede situationer?
Når jeg tænker tilbage på det mest udfordrende fra mine snart fem år som mor, er der ingen tvivl om, at sengelægningen tager prisen. Det at putte mine børn har været det, der har trukket flest tænder ud og helt sikkert har en del af skylden for, at jeg i dag er ved at blive gråhåret i en alder af 31 somre.
Fra Lille Per-seng til juniorseng udløste helvede
“Det tager halvanden time at putte Anna”
Annonse
Utrolig upædagogisk
Søvn: Sådan gør du, når det tager to timer at putteHar brug for lidt forudsigelighed
Jeg synes, det er hårdt nok at stå til rådighed det meste af dagen, men når min aften så også smuldrede væk, blev det bare for meget. Jeg har brug for en smule forudsigelighed i mit liv med børn. Jeg har brug for at vide, at jeg trods alt har to timer til mig selv om aftenen. Og jeg ved jo godt, at jeg ikke kan kræve noget som helst af et lille barn. Men alligevel.
Nu hvor jeg har to børn, tager jeg det mere roligt, når aftenputningen tager uventede drejninger, og der skal hentes bøger, æblestykker, mælk, vand, tages bøger væk, tændes lampe i gangen, tysses på, hentes biler, puttes for femte gang, synges en ekstra sang, samles sutter op fra gulvet eller svares på spørgsmål. For jeg har vænnet mig til det.
Men sengelægningen vil for mig altid stå som det hårdeste ved at have børn. Det er udfordrende i sig selv, og det skal gøres på et tidspunkt, hvor du er fuldstændig flad på tålmodighedskontoen og egentlig bare gerne vil være lidt alene. Så min datter, der er to år, får lov til at blive i sin Lille Per-seng en rum tid endnu. Med tremmesiden oppe.
