Det kan du lære af far!
Vi mødre ved altid bedst. Jamen, det GØR vi jo! Men nu giver vi lige mikrofonen til farmand et øjeblik – det kunne jo være, vi kunne lære noget …
Til at starte med er de meget beskedne, de tre fædre i sofaen, som vi har bedt om at diskutere, hvad far er bedre til end mor.
“Det er jo forskelligt fra dag til dag, hvad der virker,” indleder Asbjørn, som er far til Alvin på fire år og Jo på tre måneder, da vi har sat os ved det runde bord i hans og Louises lejlighed i Valby. I baggrunden sidder Louise og ammer, én af de (få) ting, fædre indiskutabelt ikke kan. Pludselig siger Asbjørn noget med at tage tid på at komme i flyverdragten, og det trick bruger Dennis, der er far til Liva på fire år, også, når det gælder om at få datteren i nattøjet, i bad og ud af døren i det hele taget.
Læs også: Sådan er far anno 2012
“Schyyy,” siger Mikal, der er far til Bertram på seks og August på to år, med et slet skjult nik mod Louise i baggrunden. “Det gælder om ikke at røbe sine hemmeligheder!”
Lav en tøjmand
At gøre en leg ud af hverdagen, det kunne mor blive bedre til. Det har fædrene ikke svært ved at blive enige om. “Kender I det med at lave en tøjmand?” spørger Asbjørn, og der nikkes og mumles.
“Den idé fik jeg fra en anden far,” griner han, “det er sådan, mænd taler sammen om børn: ‘Hvordan får man dem i tøjet?’ ‘Jo, nu skal du høre, du laver en tøjmand på gulvet, og så kravler ungen ned i den!’.”
De andre fædre smiler, og Mikal tilføjer: “I det hele taget er far nok mere til sjov og ballade. Jeg vil tro, jeg står for 60 procent af sjov og ballade hjemme hos os, mens min kone står for 60 procent omsorg og trøst.”
Dennis nikker. “Der er bare færre regler, når jeg står for det, og Liva synes generelt, det er mor, der er lidt skrap,” fastslår han og tilføjer: “Det er også mig, der ser det sjove i spidskålsalaten og hvisker til Liva, at hvis hun spiser den, kan hun slå seriøst mange prutter senere på aftenen. Det virker.”
Det med at slippe tøjlerne er åbenbart noget, far gør oftere, end vi gør. “Jeg kan finde på at tage vores drenge med ned til Vesterhavet, når vi er i sommerhus, og så står vi der og blæser lungerne ud. Vi råber, alt hvad vi kan, og det er så fedt,” siger Mikal.
Annonse
Læs også: Sådan er far anno 2012
INGEN MANUAL TIL BØRNENE – LÆS VIDERE PÅ NÆSTE SIDE>>
Annonse
Børn uden manual
Skønt fædrene er bedre til at give slip, betyder det ikke, at de ikke bekymrer sig. Vi mødre kunne blot lære lidt i forhold til at finde en løsning på problemet og komme videre.
“Vi er nok meget løsningsorienterede og beder vores venner om et hands-on løsningsfor- slag,” forklarer Asbjørn.
Vi, mødrene, derimod, tyr til selvhjælpsbøger, men den slags litteratur er ikke i høj kurs blandt de tre fædre. Eller som Asbjørn udtrykker det: “Louise havde på et tidspunkt en bog med den mest misvisende titel siden ordet ‘start-hjælp’. Bogen hed Vidunderlige uger og handlede om alle de uger i et lille barns udvikling, der var forfærdelige.”
Den slags bøger har dog hverken Dennis eller hans barns mor, Henriette, haft fingrene i. “Godt for dig, Dennis!” udbryder Mikal, der mener, fædre kan blive bremset i deres spontane måde at være sammen med børnene på, hvis de forsøger at anerkende på den helt rigtige måde i stedet for at være sig selv.
“Jeg forsøgte at rose Alvin på den helt rigtige og ikke præstationsangst-fremmende måde, en dag vi var ude at cykle,” husker Asbjørn.
“Det virkede meget kunstigt, at jeg i stedet for at sige ‘hvor er du god til at cykle’ skulle sige ‘du cykler’ eller ‘nej, hvor er jeg glad for, at du cykler’.” Latteren går hele vejen rundt, og de tre fædre bliver enige om, at de godt kunne bruge en manual med problembeskrivelse, løsningsforslag og ofte stillede spørgsmål.
Fars opskrift på nattero
At være sig selv, uanset hvilke pædagogiske vinde der måtte blæse, er noget, vi kan lære af vores børns fædre. Farmand er sig selv, og han er også nemmere at aflæse for børnene, mener fædrepanelet.
“Jeg er helt klart mere tydelig over for Liva, for eksempel når vi skal ud af døren eller ned i flyverdragten,” eksemplificerer Dennis. “Der er ingen mellemveje, og jeg kommer heller ikke med lange forklaringer, som Henriette typisk gør.”
De andre grunder, og Asbjørn byder ind: “Jeg kan godt genkende det – på den måde at jeg går mere ind i konflikten omkring aftensmad, for eksempel. Mest fordi det er mig, der har lavet maden, og jeg bliver irriteret, hvis Alvin ikke engang gider smage,” siger han.
“I sådan en situation er Louise mere tilbøjelig til at aflede, og jeg tror egentlig, hendes tilgang ofte er bedre. Jeg forventer nogle gange mere af en fireårig, end han kan klare, tror jeg.”
“Min tilgang virkede til gengæld bedst, da vi skulle have Alvin til at sove,” husker Asbjørn, og de andre nikker samstemmende og uddyber, at far har været bedre til at fastholde en strategi for sengelægning og være konsekvent – også når mor (eller svigermor) synes, det er synd for den lille søvnforstyrrer.
“Der er ikke noget værre, end når man har kæmpet flere uger med at få barnet til at forstå den basale forskel på nat og dag, og så kommer svigermor og ‘skal lige sige godnat’ – det tager en halv time, men koster en måned med God- nat og sov godt bagefter,” sukker Dennis, som er overbevist om, at hans svigermor stadig erindrer hans irritation fra netop den episode.
Annonse
Ikea-skabe og vinterdæk
En anden kategori, som far er stærkere i, er at inddrage ungerne i sine projekter. “Det er simpelthen det ældste trick i verden,” siger Asbjørn, “man beder ungen om at holde skruetrækkeren, og bagefter siger han helt glad, at han har skiftet dæk på bilen. Og nå ja, far hjalp lidt.”
“Liva er også ekspert i at samle Ikea-skabe,” fortæller Dennis, “hun kan sætte de der træ- dimser i på nul-komma-nul-dut.”
At vi koner/mødre i det hele taget skal slappe mere af, ses tydeligt i familie-kalenderen.
“Det er mig, der må stå på bremsen engang imellem og sige, at det altså hverken er mit eller børnenes behov, at vi for tredje gang på en uge skal have nogen over at spise eller spille spil,” siger Mikal, der mener, at han er bedre til bare at lade drengene tulle rundt i nattøj og lege med lego en hel dag. “Selv da vi sidste sommer var havnet i et telt i Nordjylland, det øsregnede, og vi var godt i gang med en fantasileg inde i teltet, der snart var omdannet til en borg, spurgte min kone, om ikke vi skulle tage til Skagen eller i Fårup Sommerland. Jamen, hvorfor?!” spørger Mikal retorisk, og de to andre stemmer i. “I julen er det typisk sådan, at Liva og jeg gerne vil blive hjemme og lege med vores … øh, jeg mener hendes gaver, og Henriette står i døren og tripper, for vi skal jo nå alle familie- arrangementerne,” fortæller Dennis.
Også Asbjørn trækker i nødbremsen, hvis et ophold hos familien i Jylland har varet lige lovlig længe. “På den anden side ville vi slet ikke komme af sted, hvis Louise ikke lagde planer,” ind- rømmer han.
De andre nikker anerkendende, og således slutter vores seance med en slags hyldest til alt det, vi mødre (trods alt) kan.
