Digital detox: Skru ned for elektronikken i ferien hos hele familien
Det kan være svært at give slip på elektronikken. Læs vores tips til en mere offline ferie.
Har du hørt om digital detox? Mange af os har en hverdag, hvor elektronik og teknologi fylder rigtig meget. Selvom teknologien har bragt mange gode ting med sig, kan vi allesammen have godt af at skrue ned for den digitale tilstedeværelse og være til stede i nuet, især når vi skal på ferie med familien.
Hvis du har lyst til en (næsten) teknologi-fri ferie, skal du:
Få hele familien med på ideen
Lave en aftale og fastsætte regler på forhånd
Prioritere kvalitet og familievenlig skærmtid
Begræns brugen
Lav regler der gælder udenfor og indenfor
Højtlæsning: 11 bøger til små læsehesteLav playlister med jeres musik
Aftal hvordan og hvornår I må bruge de digitale dimser
Telefonen er nødvendig på ture i forhold til sikkerhed og nødstilfælde. Lav nogle forholdsregler, og sig for eksempel: “Ingen SMS’er udendørs” eller “Telefonen er kun til at tage billeder med og kun til kl. 18.00”. Det kan være meget dyrt at bruge data i udlandet,så du sparer en masse penge ved at slå flight mode til på telefonen det meste af dagen. Når I er indenfor.
Glem ikke ungernes venner derhjemme
Børn savner deres venner, når de har lange ferier. Aftal for eksempel, at det er OK at lægge et billede på Instagram, skrive en besked i Facebook Messenger eller ringe via FaceTime, men sørg for, at I har aftalt en begrænsning på forhånd. Forklar barnet, at man “checker ud” fra familietiden, hver gang man “checker ind” på internettet — og det er ikke sjovt for resten af familien. Når barnet endelig bruger internet eller apps, så sørg for, at indholdet er af god kvalitet.
Pak spil
Ungerne elsker at spille kort til en forandring, og et kortspil som UNO fylder ikke meget i kufferten. I kan også finde på spil eller lege i bilen, fx hvem der kan få øje på flest røde biler, eller hvem der først får øje på ti hunde. Den slags lege sørger for, at hele familien erinvolveret og underholdt.
Hent spil der kan spilles sammen
Alle har behov for at koble af og falde ned i løbet af dagen. Undersøg App Store sammen,og hent kvalitets-apps, som kan stimulere barnet. Gør den digitale underholdning til en fællesting ved at finde film, som hele familien kan se sammen, eller ved at finde apps, som børnene kan spille sammen.
Kombiner on- og offline aktiviteter
Hvad gør I med alle de billeder, I tager på ferien? Medbring billederne fra sidste ferie, oglav en scrapbog med alle minderne. Brug ferien og den fælles tid til at lave fællesprojekter. Skriv dagbog sammen med børnene, og lad dem reflektere over, hvad der sker,når man kobler af og nyder en masse afslapning.