Én ting er især med til at afgøre, hvornår vi bliver mødre

Alder er kun et tal. I mange henseender er det et vigtigt mantra, som kan hjælpe os med at forfølge og udleve vores drømme om alt fra kitesurfing til nye uddannelser, hvor vi trækker aldersgennemsnittet op blandt holdkammeraterne.

Men er alder også bare et tal, når drømmen er at blive gravid og føde et barn? Det famøse biologiske ur tikker, og det bliver gradvist sværere at blive gravid for hvert år, der går efter den 35. fødselsdagsfest – alligevel er fortællingen om at blive mor i en senere alder ikke længere et særsyn.

Hollywood-skuespilleren Julianne Moore blev mor for første gang som 37-årig og igen som 41- årig, hendes skuespillerkollega Halle Berry var 41, da hun fik sit første barn, og Hillary Swank annoncerede sidste år, at hun venter tvillinger i en alder af 48.

Også herhjemme har vi de seneste år set flere kendte kvinder i fyrrerne med gravide maver og cute babyer på armen, og det er med til at rykke ved den kollektive opfattelse af, hvornår det er almindeligt og socialt acceptabelt at få børn. Det fortæller sociolog og forsker ved Københavns Universitet Mengni Chen.

“Det er en stigende trend blandt kendte at få børn i en højere alder, og det giver det et meget positivt image og viser, at alder ikke betyder så meget – og det er faktisk ikke usandt. Der er for eksempel nylige studier af menneskers oplevelse af lykke, der viser, at kvinder, der får børn, når de er 35 eller ældre, føler sig mere lykkelige, end mødre i tyverne gør."

"Og hvor tidligere studier har påpeget, at jo yngre mødre desto bedre kognitive evner hos børnene, så har nye studier vist, at det forhold er vendt om, og at børn født af kvinder på 35-39 endda kan have bedre kognitive evner end dem, der er født af kvinder i tyverne.”

Læs også

Stine var i fertilitetsbehandling i 8 år. Nu er hun gravid – takket være månen

Mengni Chen er forskningsleder på et stort nyt studie på Københavns Universitet, der skal kortlægge og analysere sent forældreskab i Danmark, og da hun selv er 33 år og gerne vil have børn, føles det ekstra relevant for hende at undersøge netop dette område nærmere.

Noget, der særligt har vakt hendes interesse, er samspillet mellem de mange faktorer, der er med til at påvirke det tidspunkt, hvor vi vælger at få børn. Her skelner hun imellem det famøse biologiske ur og så et socialt ur.

“Når man spørger folk, hvornår det er et godt tidspunkt at blive forældre på, så bærer deres svar præg af, at der er en social opfattelse af, hvad der er det rigtige tidspunkt, og det handler ikke kun om, hvordan det passer med karriere og uddannelse, men også om, hvorvidt man har en partner, om man har økonomisk stabilitet eller stabilitet på det individuelle plan og kvalitet i parforholdet."

"Derudover handler det om, hvordan du kan udleve din individuelle frihed på en god måde, når du får børn, for det at få børn påvirker selvfølgelig din livsstil. Det er en kompleks beslutningsproces, og når vi kobler hensynet til både det biologiske og det sociale ur, er det interessant. Det betyder nemlig, at vinduet for at realisere planen om at få børn bliver gjort smallere.”

Sindet mere end alder, der tæller

Det er i dag 14 % eller en ud af syv danske kvinder, der er over 35 år, når de får deres første barn – og den samme tendens gør sig gældende i flere europæiske lande. Derfor er flere forskere ligesom Mengni Chen interesserede i at undersøge, hvordan vores livsfaser har indflydelse på, hvornår vi får børn, og omvendt; hvordan tidspunktet, hvor vi får børn, får indflydelse på vores livsfaser og familierelationer.

For Karen Engstrup Blom, som er specialist hos Novo Nordisk, 45 og mor til to små drenge, havde både alder, uddannelse og karriere betydning for, hvornår hun planlagde at blive mor. Men tidspunktet endte alligevel med at rykke sig lidt længere, end hun havde forventet, og hun har fået begge sine drenge, efter at hun fyldte 40 år.

“Jeg har altid vidst, at jeg ikke ville have børn, før jeg fyldte 30 år, for mine egne forældre var i tyverne, da de fik mig, og pengene var få. Derfor har jeg altid tænkt, at jeg først skulle være færdig med at læse, og så kunne vi begynde at tænke på det,” fortæller hun.

Så Karen begyndte at arbejde fuld tid efter studierne, men var single og mødte i årene efter ikke nogen, som hun havde lyst til at få børn med. Da hun var fyldt 36, foreslog hendes læge, at hun kunne vælge at få børn alene, og det var ikke en mulighed, hun selv var begyndt at overveje.

“Det var en stor overvindelse at skulle få børn alene. Der er jo en masse ting, mine børn ikke får, i og med at der kun er en mor og ikke nogen far. Jeg fik dog i første omgang en aftale på Rigshospitalet for at få tjekket, om det overhovedet var muligt, men selvom alt så fint ud, havde jeg havde brug for et par år til at modne tanken.”

Hun gik i gang med fertilitetsbehandling, da hun var 38, og det tog tre år, før hun blev gravid. Først blev hun behandlet i det offentlige, og da de gratis tilbud udløb, gik hun over til det private, hvor det lykkedes hende at blive gravid.

Som 41-årig blev hun mor til Johannes, og sidste år kom lillebror Tobias til verden efter yderligere et år med fertilitetsbehandlinger. Hun syntes nemlig ikke, at Johannes skulle være enebarn. Slet ikke, når der kun var én forælder.

Som soloforælder over fyrre har Karen Engstrup Blom været bevidst om at få lavet børnetestamente og livsforsikring, så hendes drenge er sikret økonomisk, og der er tjek på, hvor de skal være, hvis hun en dag ikke skulle være her mere. Men selve opgaven med at være småbørnsforælder i fyrrerne har hun ikke været det mindste bekymret for:

”Det har jeg aldrig set som et issue. Ærligt talt, jeg har masser af venner, som er +40, og som har små børn. Det ser jeg slet ikke noget problem i.”

Læs også

En ubehagelig følelse fylder hos Sofie: ”Jeg har taget fem års tilløb til at turde sige det højt”

For hende har udfordringen ved at blive forælder over 40 alene handlet om ”æggeudfordringen”, altså at der er færre æg at tage af. Selve det at være gravid, at føde og at være forælder har hun ikke været bekymret for. Hun er i god fysisk form og klar til at lege, spille bold og bygge sandslotte med drengene i mange år frem. Dog var hun så uheldig at blive ramt af diabetes under begge graviditeter på grund af genetisk disponering, men med undtagelse af det, så ser hun det faktisk som en fordel, at hun har fået sine børn sent.

”Jeg ved godt, at vi selvfølgelig er oftere hjemme lørdag aften, men det gør mig ikke noget. Jeg sidder ikke og kigger på Instagram og tænker, at nu går jeg glip af hele showet. Jeg har et godt netværk og en familie, som kan passe, så jeg er ude engang imellem, og jeg rejser også med børnene nu."

"Jeg synes, at der er en ro i at have fået mine børn så sent, for jeg har et godt job og en fin lejlighed, som jeg har styr på økonomisk, så jeg er ikke stresset over karriere eller penge. Jeg kan da godt komme til at tænke på, at når min yngste skal begynde i skole, så er jeg fyldt 50, men jeg tænker, at det mere er sindet, end det er alderen, der tæller.”

“Du er over 40, så vi skal lige …”

Da Victoria Campbell Unnerup, HRchef og mor til fire, blev gravid med sin yngste søn, Alfred, var hun 42, sund, rask og aktiv og tænkte derfor, at det var ok. For hende har det været forbundet med ro og tryghed at blive mor +40, og hun tilskriver det både det, at hun var blevet ældre, men også at det var fjerde gang, hun skulle igennem graviditet og fødsel.

“Der bliver sagt mange gange ‘at nu er du over fyrre, og så skal vi lige tjekke ...’ men ellers var det hurtigt glemt og ikke noget, jeg gik og tænkte på,” fortæller hun.

Da hun var til nakkefoldsscanning, kunne hun dog godt mærke, at hun var lidt mere betænksom, end hun havde været tidligere, fordi sandsynligheden for, at fosteret har Downs, Edwards eller Pataus syndrom, stiger i takt med kvindens alder.

“Men jeg havde heldigvis en skøn og fin graviditet og synes egentlig, det er meget rart, at de holder lidt ekstra øje undervejs," siger hun videre.

Læs også

Lægen virkede nervøs over ultralydsscanningen – så tog han fusen på Pernilla og Viktor

I dag er Alfred fire år og hans store søskende er 12, 15 og 17. Victoria Campbell Unnerup føler ikke, at hun skiller sig ud med sin alder.

“Jeg synes, det er mere og mere normalt. Jeg tænker ikke på mig selv som en gammel mor, og når jeg afleverer Alfred i børnehaven, er det mit indtryk, at der er mange på akkurat samme alder som mig. Selvfølgelig er jeg mere træt og har ikke den samme energi, som da jeg var 29 og havde ét barn, men nu fordi jeg har flere børn, er det noget andet,” siger hun.

Udover at det er hårdt at skulle op om natten, synes Victoria Campbell Unnerup kun, at det har været positivt at blive mor igen som 42-årig:

“Jeg er meget mere afslappet og stoler meget mere på min egen intuition. Og Alfreds søskende har været meget positive i forhold til ham. De var store nok til at komme med på sygehuset og har et meget nært forhold til ham."

"Hans opvækst bliver noget helt andet, fordi han vokser op med nogle større børn omkring sig. Det der forhold mellem søskende kan noget, som vi som forældre ikke kan. De har det virkelig sjovt sammen, og det er en stor fornøjelse at se som forældre. Jeg og min mand er meget mere rolige, end vi har været med de andre.”

Hvornår er man (for) gammel?

Når vi er i tyverne og i starten af trediverne, har vi nemmere ved at blive gravide, men med mere livserfaring i 30’erne og 40’erne er vi måske bedre klædt på til forældrerollen.

Det var af konklusionerne i et stort dansk studie, som blev færdiggjort for fem år siden. Her så forskerne en positiv sammenhæng mellem mødrenes stigende alder efter de 30 og børnenes generelle trivsel. Mødre +30 havde gladere børn og færre konflikter i familien sammenlignet med yngre mødre, og det kunne ifølge forsker på projektet og professor i udviklingspsykologi Dion Sommer blandt andet hænge sammen med, at mange ældre mødre er mere rummelige, psykisk robuste og bedre til at håndtere stress.

Men hvordan sent forældreskab kommer til at påvirke pars og enlige forældres fremtidige liv, herunder karriere og livsbegivenheder, er noget af det, som forsker ved Københavns Universitet Mengni Chen og hendes team af sociologer kommer til at undersøge over de kommende år. De vil også undersøge, hvad det betyder for relationen mellem børn og forældre og familie i øvrigt, når aldersforskellen er stor, fortæller hun.

“Konsekvenserne af sent forældreskab har indtil nu ikke fået nok opmærksomhed i forskningen. Hvis man får et barn som 50-årig, får man et kortere overlap mellem generationerne, og måske ser barnet ikke sine bedsteforældre."

"Overlappet bliver kortere og kortere, og det er et mysterium, hvad det betyder, så det vil jeg gerne selv blive klogere på. Indtil nu er der nogle studier, hvor man har spurgt teenagere om forældre og alder, og i den aldersgruppe vil de fleste gerne have yngre forældre eller i hvert fald ikke for gamle forældre, fordi det giver mere lighed i livsstil og verdensopfattelse.”

Men hvornår er man så for gammel til at blive mor eller forælder? Det spørgsmål er færre og færre, der vil gøre sig til dommere over, fordi det er så individuelt. I den europæiske rapport ‘The Timing of Life Events’ fra European Social Survey i 2021 stillede forskere netop det spørgsmål, og gennemsnittet af danskernes svar pegede på, at man var for gammel til at blive mor til sit første barn, når man rammer de 40. For fædre var tallet 45.

De holdninger har med sikkerhed allerede rykket sig siden, i takt med at det bliver mere og mere almindeligt at få børn i fyrrerne, mener Mengni Chen.

“Folk bliver mere tolerante som en afspejling af, at det i Danmark faktisk er ganske almindeligt at være over fyrre. Det betyder også, at de tabuer, der måtte være om det, langsomt forsvinder,” tilføjer hun.

Følg din drøm, men skynd dig

Derfor falder det hele ofte tilbage på et spørgsmål, som er mere konkret at svare på; nemlig spørgsmålet om, hvornår det biologisk set er muligt at blive gravid. De fleste af os ved godt, at det bliver sværere og sværere med alderen, og der sker noget signifikant, når vi når de 35 år. For hvert år herefter bliver chancerne mindre. Det fortæller Jimmi Elers, som er fertilitetslæge og klinikchef på den private klinik TFP Stork Fertility i København:

“Det er lidt kedeligt at sige det, for det bliver hurtigt sådan noget ‘kom i gang!’, men hvis man kun måtte kigge på én faktor i forhold til, hvornår det er et godt tidspunkt at få børn på, så har kvindens alder den største betydning. Man kan godt læne sig tilbage og sige: ‘jeg har en veninde, der blev gravid, da hun var 42, så det kan godt lade sig gøre’. Og ja, det kan det, men det kræver mere, og måske skal hun have hjælp til at lykkes med det,” siger han.

I det daglige hjælper Jimmi Elers og hans kollegaer par og enlige med at realisere drømmen om at få et barn. Derfor ser han i sagens natur mange patienter, som er både over 35 år og i fyrrerne, og som måske allerede har været igennem fertilitetsbehandlinger i det offentlige. Men han kan også bekræfte tendensen med, at førstegangsfødende i et bredere perspektiv bliver ældre.

Indimellem ville han ønske, at der i samfundet - f.eks. i gymnasierne - var bedre information om, hvad det betyder for chancerne for at blive gravid, når vi har passeret de 35 år – også selvom vi i Danmark har gode muligheder for at få hjælp.

"Man kan sige, at tidsfristen for at blive gravid er blevet forlænget, især efter at man for mange år siden fik IVF-behandlinger (hvor kvindens æg bliver taget ud og befrugtet med sæd i et laboratorium, red.), men jeg oplever desværre, at det nogle gange kommer som en overraskelse for nogle, hvor svært det kan blive, og hvor meget de så skal igennem for at få denne her chance i forhold til, hvis de var gået i gang fire år tidligere,” fortæller han og uddyber:

“Selv med IVF-behandling er chancerne for at blive gravid og føde et levende barn meget lave, når kvinden er fyldt 43 år, men en stor andel af fertilitetspatienter i alderen 43 til 45 år kan derimod ved hjælp ægdonation opnå graviditet og fødsel. Det vil jeg gerne gøre opmærksom på, så kvinden eller parret kan have det med i ligningen, når de planlægger familie.”

Ønsket om at få et barn kan for nogle kvinder blive et stort og inderligt ønske, der ikke går i sig selv med tiden, hvis drømmen ikke bliver opfyldt. Det kan alle sætte sig ind i, mener Jimmi Elers, og derfor bakker han og kollegaerne selvfølgelig altid 100 procent op om de klienter, de har på klinikken. Men når det er sagt, så er det hans budskab, at hvis man er der i livet, hvor man gerne vil have børn, så er der ingen grund til at vente.

“Selvfølgelig skal man heller ikke være for ung, men jeg synes, at jeg ser en for stor andel, som synes, at de lige skal være færdige med det ene og opleve det andet, og som kommer til at vente for længe. Så hvis man nærmer sig de 35 år, som man hurtigt gør i dagens Danmark, så skal man prøve at få de børn, for det er væsentligt nemmere at blive gravid, at gå igennem en graviditet og at føde et raskt barn, når man er under 40 end over,” råder han.

Tallene taler et tydeligt sprog. Hvis vi ser på chancerne for at blive gravid ad naturlig vej, så vil en 20-årig kvinde ifølge Fertilitetsrådgivningen på Rigshospitalet have ca. 34 % chance for at blive gravid i løbet af en menstruationscyklus, hvorimod chancen for en kvinde på 40 år vil være på ca. 6 % og for en kvinde på 45 år på kun 0,5 %.

De forskellige former for fertilitetsbehandling kan hæve tallet væsentligt, men Jimmi Elers vil alligevel anbefale, at man, selvom ungdommen både kulturelt og sundhedsmæssigt strækker sig længere og længere ind i både 30’erne og 40’rne, ikke venter for længe med projekt baby.

Når fagpersoner som Jimmi Elers møder gravide eller kvinder, der gerne vil blive gravide og er +40, er de nødt til at informere om, at risikoen for komplikationer i graviditeten er højere.

Komplikationerne kan f.eks. være for tidlig fødsel, sukkersyge, svangerskabsforgiftning, komplikationer under fødslen eller nedsat moderkagefunktion, så fosteret vokser langsommere, og så er der også en højere risiko for spontane aborter, når man er over 40 år. Men man kan også lige så godt have en god og ukompliceret graviditet og ditto fødsel, når man er over 40, år understreger han.

Og man behøver heller ikke tage særlige hensyn under graviditeten. Man skal bare passe godt på sig selv og leve sundt ligesom alle andre. Et andet godt råd fra fertilitetslægen er at tage en snak med egen læge, hvis man har prøvet at blive gravid i et halvt år, og det ikke er lykkes.

“Så er det en god idé at få undersøgt, om det kræver mere at lykkes med projektet. Især hvis du går og tænker, at nu skal du lige blive færdig med kandidaten eller ud at rejse, så er det godt at få vished om, hvordan mulighederne ser ud, så du kan have den viden med i beslutningen.”